At få at vide at man skal ligge stille, når bevægelse virker som en naturlig impuls

”Prøv at slappe af. Du skal øve dig i at ligge stille”.               

I en massage for nylig fortalte S. mig, hvordan han tidligere havde fået at vide, at han skulle øve sig i at ligge stille, men at det føltes forkert. Hans naturlige impuls var at bevæge kroppen, at lade hovedet gynge fra side til side under ansigtsmassagen og at vippe fra side til side i kropsmassagen.

Min første reaktion, da han begyndte at bevæge sig, var frygt: mister jeg nu kontrollen (som om kontrol overhovedet er overensstemmende med tantra…), mister jeg nu lederskabet? hvad sker der, hvis jeg går med? Men da jeg fik øje på min frygt, forvandlede den sig til nysgerrighed, og jeg lod mig invitere med ind i bevægelserne. Hans bevægelighed blev en invitation til mig om at bevæge mig med, og det blev en meget levende massage, hvor vores kroppe helt naturligt bevægede sig sammen.

Den massage fik mig til at tænke på, hvor tit vi tror, vi ved, hvad der er godt og rigtigt for den anden. Den intention, vi har med den anden (fx den overbevisning, at kropslig uro er det samme som indre uro, eller at hvis man skal lære at slappe af, må man øve sig i at ligge stille eller omvendt: du skal bevæge dig for at mærke dig selv, er alle overbevisninger om rigtigt og forkert. Intentionen er naturligvis altid i udgangspunktet sagt, tænkt og ment kærligt, men det kan meget vel blive det, der gør, at den anden ikke går med sin impuls eller kommer til at føle sig forkert.

I tantraen inviterer jeg dig til at undersøge det. Lig stille, bevæg dig, luk dine øjne, åbn dem. Lad dig ikke nøjes med dine egne eller andres faste overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt. Prøv det af.

Kærlig hilsen Trine.