En blufærdig dans

Vi er hjemme igen efter vores kursus i tantramassage i weekenden og modul 2: Det store JA. Hvordan træder man ind i sit JA? Livskraften, meningen, lysten. Hvordan rummer man et nej? Hvordan bevæger man sig i det? Hvordan åbner man til sit JA?

Jeg er så dybt taknemmelig over den sammenhængskraft, jeg føler i mig liv. Om det er i den samtale jeg lige har haft, i det kursus Jørn og jeg afholdt i weekenden, i den bog vi har skrevet eller i mit familieliv. Skodderne er åbne, og det hele er som en stor organisme, der bevæger sig. Og det bevæger mig.

At træde ind i sit JA og blive synlig for sig selv og for andre er berørende. Det er som en fin sårbarhed, der ligger og vugger på kanten af nej og ja. Sådan et fint blufærdigt ja oplevede jeg i mig selv i en af øvelserne.

Jeg fik en ide om at sætte musik på. Langsom og sensuel musik. Rejse mig op ved siden af Jørn og demonstrere hvordan man kunne iklæde sig olien, og langsomt og dansende lade den varme olie fordele sig på kroppen, bevæge sig med den, lege og vise sin sensualitet og sanselighed.

Og så mærkede jeg pludselig blufærdigheden indfinde sig, og jeg fandt mig selv stående bag min to arme og hænder og prøve at skjule mig bag dem.

Det var den sarte blufærdighed, der kun kan opstå i det trygge rum. Rummet inde i mig og rummet omkring rummet inde i mig. Sammen med de andre. Og så blev jeg der. Mærkede hvordan jeg blev holdt. Af Jørns blik og af energien i rummet. Deltagerne, der bare var der. Kærligheden.

Efter min dans fortalte jeg om, hvad jeg havde oplevet. Om den spontane impuls til at vise mig og træde frem. Om blufærdigheden der kom, og om lysten til at bare at stikke af. Om at trække vejret ind i det og blive der. Gemme mig lidt bag mig selv og så kigge frem. Møde deres kærlige blikke og blive holdt.

Det gør indtryk, når mennesker træder frem. Og det åbner for modet til at gøre det, man ellers ikke turde. Lad os hjælpe hinanden til at blive modige.

Læs vores bog: BERØRT – seksualitet som livskraft