Med den bemærkning rørte han noget dybt dybt i mig, for jeg mærkede det også. Som vi sad der og holdt hinandens hænder,var der ikke noget skel mellem os. Vi turde blive i øjenkontakten, og det var der, det skete.

Dette kan ske, når man møder et menneske, som ikke er synderligt interesseret i din baggrund, din historie, dine besværligheder, dine lyksaligheder, men blot i at møde dig, lige der, hvor du er – lige nu. Når et menneske møder dig uden din maske og ikke gør din fortælling om din maske, dine ideer og din fortælling om, hvem du er – til en sandhed. Jo, din historie, og den måde du fortæller den på, er en del af dig, men den ER ikke dig. Så vi mødes i bevidsthed om, at vi er noget andet end det. At alle i virkeligheden er ét.

Det er den forståelse, jeg gerne vil nære. Den fjerner frygten, fordi der så ikke længere er et skel mellem dig og mig. Og der ligger muligheden for at bevæge sig frit sammen og i sig selv. Uden binding – men i frihed – før under og efter.

Kærlig hilsen Trine.