Tantra som det naturligste i verden

Jeg mindes, da jeg for en del år siden gav min søn Silas på 4 år en kropsmassage. Først hele bagsiden og dernæst forsiden af kroppen. Da massagen var slut, lå han helt stille, fyldt op af al den sanselige berøring. Så kiggede han på mig og sagde: ”Men mor, du mangler noget.”

Jeg vidste med det samme, hvad det var. For ham var det det mest naturlige i verden, at tissemanden også blev berørt, ligesom alt andet på kroppen – også øreflipper og tommeltotter – var blevet det. Og oplevelsen af at jeg var gået uden om det ene sted på kroppen, gav ham nu et fokus, som flyttede den helkropslige sansning til netop dét sted.

Hvad skulle jeg sige?

Jeg kunne jo ikke massere tissemanden og risikere, at han gik over i børnehaven og sagde: ”Min mor masserede min tissemand i går”. På den anden side ville jeg – ved ikke at berøre stedet – plante en følelse af, at denne del af hans krop var anderledes og lidt forbudt og derved lade ham få en større eller mindre oplevelse af skam i forbindelse med en kropsdel, som for ham var lige så naturlig som hans lillefinger.

(Og det er ikke svaret, men dilemmaet der er interessant her)

Efterfølgende har jeg tænkt, at jeg blot kunne have strøget ham let hen over tissemanden, og han ville have oplevet den som en del af kroppen på lige fod med alle andre dele. Men jeg røg lige på hovedet i min egen moral og min egen historie om skyld, skam og forbudthed.
Denne lille episode er smuk i sin enkelthed og beskriver noget essentielt i min forståelse af hvad tantra er.

Det naturligste i verden.

Kærlig hilsen Trine.