Jeg er meget optaget af det lederskab, som Jørn og jeg tager, når vi modtager vores deltagere på Danakilde. Jeg er optaget af, hvordan vi kan skabe rum og tryghed nok til, at deltagerne tør  det, de ikke tør, men gerne vil. 

Deres nej, men ja kunne man kalde det. 

Det er der, hvor de siger nej, men inderst har et stort ja til noget. 

Først og fremmest må nejet respekteres. Det enkelte menneske må mødes i sin frygt, sin uro og sin modstand, hvis noget er overvældende. Flytte sig væk fra det. 

Og så må jeg som leder også være modig nok til at spørge: Hvis du træder ud nu, giver slip på rigtigt og forkert og den oprindelige ide om, hvad du skulle, og du så giver det hele lidt ro. Skal vi så mødes om en halv time, og sammen undersøge hvad der er sket  – om noget har flyttet sig? 

Jeg skal turde spørge, og jeg skal også turde ændre på rammen.

Hvad skal der til for dig, for at du tør, kan jeg spørge? Er der noget, jeg kan gøre for at støtte dig?

Selvfølgelig er det enkelte menneske altid fri til at vælge. Fri til at have absolut sidste ord i den endelige beslutning om, hvad der skal ske eller ikke ske. Men når jeg som leder opfanger, at det nej der udtrykkes måske gemmer på et ja, men en masse frygt står i vejen, så skal jeg turde udfordre det. 

Det kræver, at jeg kender til frygt i mig selv. Og tro mig, det gør jeg. Det kræver også, at jeg kender til at bryde igennem den. Og det gør jeg også. Det kræver også at jeg er fuldstændig klar over balancen mellem støtte og pres og ikke får ambitioner på andres vegne. 

Det er en subtil balance, og det kræver mod og tillid af alle parter. Når det sker, at et menneske bryder gennem sin frygt og går med det ja, der gemte sig bage nejet, er det meget smukt og frisættende. 

https://www.dupontuhrenholt.dk/kalender

https://www.dupontuhrenholt.dk/vare-kategori/lagner

Den 20.-22. september afholder Jørn og jeg temamodulet “At elske og ære din krop” på Danakilde

I morges vågnede jeg med denne tekst og disse tanker i hovedet. Jeg tror, jeg kommer til at sige noget om det på kurset i næste uge, og jeg ved lige hvornår, og inden hvilken øvelse, det skal siges. 

Smertekroppen er den fysiske krop, der gør ondt. I hofterne, i ryggen eller hvor det nu er. På et dybere plan er smertekroppen den krop, der fortæller, at noget er blevet for meget. Jeg har måttet bygge et forsvar op. Lag af beskyttelse, der sidder i led og muskler. Altid af gode grunde, da det skete.

Hvordan kan det vise sig?

Det viser sig typisk i en krop, der er hård og ufleksibel. Det viser sig i en krop med mange smerter og mange historier, der har sat sig fast. Nogle gange er det naturligvis koblet med et helt “almindeligt” fald på en trappe og et et brud eller et fysiske traume. Den slags, der bare sker. 

I følelseskroppen kan smerterne vise sig ved, at jeg bruger strategier for ikke at komme i kontakt med følelsesmæssig smerte som skyld, skam, frygt, vrede osv. Mange af os har ikke måttet være vrede fx. Det er vores nej. Det skal vi have lært. Vi må kunne afgrænse os med et rungede nej engang imellem. Man kan også opdage, at man altid taler fra hovedet, argumenterer, mentaliserer, forsøger at blive forstået, men ofte ender i konflikt. 

Hvad er det så, vi kan gøre?

Vi skal først og fremmest afspænde, så vi kan mærke noget. Kroppens forsvar skal slappe af. Følelsernes forsvar skal slappe af. I første omgang behøver vi ikke nødvendigvis forstå det. Bare udtrykke følelsen. Jeg er ked af det. Jeg er vred. Bliv der. Opdag at følelsen driver over, når du tør give den plads. Senere bliver det også nødvendigt at forstå. Opdage at nu kommer følelsen, og jeg kender trikkeren, fordi jeg kender min historie og mine mønstre. 

Så det er godt, vi kan tænke og reflektere. Nogen gange siger vi, at vi er for meget i hovedet. At vi trænger til at komme i kroppen. Siger vi det, er det måske fordi, vi har opdaget en ubalance og mærker naturligt drev mod at balancere. 

Tankerne kan vi afspænde ved at meditere. Øve os i at se dem som tomme og prøve at tage noget af energien ud af dem ved at se dem fra et mere neutralt sted. Opdage at de ligesom følelser er i bevægelse, når vi slapper af. 

Det, vi ser ske på kurserne, når folk bliver ved med at komme over tid, er at mange starter med fokus på berøring, lærer at nyde sig selv, bliver mere nærværende og i kontakt med den anden.

Hen over tid sker der så ofte det, at energien (altså livsenergien, livskraften, Prana, Chi, whatever vi kalder den) begynder at flyde i kroppen. Pludselig kan man begynde at mærke den en gang imellem.Typisk begynder man at spjætte lidt først. Det er energiblokeringer, der slipper. Dem er der typisk ikke så meget lystfølelse i, men det er tit det, der sker, før at energien begynder at boble. 

Øjenkontakt er et andet godt eksempel. Hvis du er en af dem, der har det svært med det. Så bliv nysgerrig på det. Øjnene er sjælens spejl. Du kigger ind i dig selv, når du kigger ind i en andens øjne. Det er intenst, og det kan være overvældende. Der kan ligge en hulens masse forsvar i at sige, at det der med øjenkontakt, det er ikke lige mig. Bliv nysgerrig på det i stedet for. Luk øjnene og åbn dem igen. Sammen med en anden. 

Det kan være nødvendigt at sige farvel til vaner af forsvar og strategier, som skaber en kunstig tryghed. Hos os går vi via afspænding, men også med en nysgerrighed på at ville bevæge og flytte sig. Det er den trygge vej, hvor vi ikke forsøger at få noget bestemt til at ske, men skaber den ro og tryghed og afspændthed, vi tror på skal til, for at vi kan åbne. Både i følelser og i krop. I sidste ende også til en oplevelse af noget forbundethed til noget større. 

Obligatorisk seksualvejledning i gymnasiet med støtte fra Århus kommune

OBLIGATORISK SEKSUALVEJLEDNING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

YES! Vi har fået et samarbejde med Århus kommune (inklusiv økonomisk støtte til det enkelte gymnasium)

TIl alle jer, der kender os og gerne vil hjælpe: DEL DEL DEL og FORTÆL FORTÆL FORTÆL

Her er en mulighed for at få os ud til foredrag og/eller workshops for sammen med de unge at undersøge og komme i dialog om PERSONLIGE GRÆNSER (se beskrivelsen af hvad vi tilbyder længere nede i opslaget)

Samtidig udkommer vores nye bog til ungdomsuddannelserne efter ferien:

GRÆNSER OG SEKSUALITET – få sprog for det (SYSTIME)

Den udkommer både som trykt bog og som I-bog

Det er fantastisk, og vi er meget spændte på, hvordan den bliver modtaget. Vi håber på, at næste skoleår bliver det år, hvor vi kommer rundt i gymnasieklasserne og holder foredrag og laver workshops om personlige grænser. I og uden for seksualiteten.

DERFOR HAR VI BRUG FOR JERES HJÆLP TIL AT FORTÆLLE OM OS – sig det til de gymnasielærere og ledere I kender.

Det enkelte gymnasium kan, hvis de vælger os, få økonomisk støtte fra Århus Kommune. Kæmpe stor tak for tilliden.

Herunder kan I se, hvad vi tilbyder. Hvis der er interesse så tag kontakt til os.

GRÆNSER OG SEKSUALITET – få sprog for det

Trine Dupont er oplevelsesorienteret psykoterapeut, massør og folkeskolelærer. De sidste 10 år har hun arbejdet med seksualitet og samliv både terapeutisk og gennem massage.

Jørn Uhrenholt er systemisk narrativ psykoterapeut og supervisor og har de sidste 7 år arbejdet med seksualitet og samliv både terapeutisk og gennem massage.

FOREDRAG om grænser og seksualitet: med udgangspunkt i ja- og nej sproget som beskrevet i vores bog Grænser og seksualitet – få sprog for det.

Hvordan taler vi om grænser? Hvad er en grænse egentlig for noget? Grænser kommer fra kroppen, så hvordan føles de? Hvilke typiske faldgruber er der omkring grænserne? Hvad er lyst, og hvordan forstår vi seksualitet? Foredraget er et intro-oplæg til elever, som har lidt eller ingen erfaring med grænser og seksualitet.

DIALOGBASERET KLASSE-WORKSHOPS: oplæg, øvelser og samtaler, hvor ja og nej-sproget anvendes i praksis

WORKSHOP TIL LÆRERE:

Hvordan skaber du som lærer et trygt rum at tale om seksualitet og grænser i? Rettet mod de lærere, der skal varetage den obligatoriske seksualvejledning med udgangspunkt i bogen Grænser og seksualitet – få sprog for det.

Bøger:

Trine og Jørn har skrevet Grænser og seksualitet – få sprog for det (2024, Systime): Bogen er rettet specifikt mod ungdomsuddannelserne. I bogen beskrives ja og nej-sproget, der giver eleverne et sprog for indre grænsesætning og desuden en forståelse af lyst og seksualitet.

Bogen udkommer i 3 udgaver: en fysisk bog, en I-bog til eleven og en I-bog til faglæreren og er sammen med ja og nej-sproget fyldt med videosekvenser med unge, der fortæller om erfaringer med grænser i deres liv. Link: (eftersendes når vi har det fra Systime)

Ad hoc forløb:

Deltager gerne i særlige forløb og kan tilbyde forskellige indgange til temaet seksualitet/grænser.

Progression gennem uddannelsesforløbet

Trine og Jørn anbefaler at starte med:

· Et introducerende foredrag om grænser (og seksualitet), hvor sproget for grænser præsenteres. Sproget kan bredes ud i alle livets forhold såvel som i seksualiteten. Ja- og nej sproget foldes ud i vores bog Grænser og seksualitet – få sprog for det. Bogen kan supplere flere forskellige fag såsom dansk, samfundsfag, biologi, idræt og filosofi.

· Midt i uddannelsesforløbet kan der arbejdes med klasseworkshops. Sproget for grænser gøres nu mere kropsligt med øvelser og masser af dialog. Eleverne har stadig mulighed for at tale generelt om emnet grænser, hvis de ingen interesse eller erfaring har med seksualitet. Følelser bliver naturligt italesat som en væsentlig del af det at sætte grænser.

· I slutningen af uddannelsesforløbet anbefaler de en mere personlig og direkte tilgang, hvor problemstillinger i seksualitet og grænser behandles.

Samme progression kan tilpasses over et eller to år, så skoleåret starter med et foredrag og “lette” øvelser og senere har én eller to workshops på klasseniveau. De kortere progressionsforløb bør dog tilpasses i samarbejde med undervisningsstedet og lærerteamet, så vi matcher modenhed og indhold.

Skriv til Trine og Jørn for mere info på: info@dupontuhrenholt.dk

Her kan du få en lille rundtur, der hvor vi afholder vores kurser i tantramassage.

Se datoer for kurser resten af året her: https://www.dupontuhrenholt.dk/kalender/

Kvinde til kvinde i tantramassage

I dag havde jeg en kvinde til massage. Igen. Der kommer flere og flere til mig, og jeg nyder det. Der er kvinde til kvinde energi i møderne. Hvad det så end er…

Det er i hvert fald smukt. Nogle gange som at mødes med en søster. Nogle gange som at mødes med en anden kvinde, der står i sin kraft. Der bevæger sig. Der giver lyd. Der nyder. Nogle gange dynamisk og en polaritet, som ikke er kønsbaseret (mand og kvinde), men som er inden i den enkelte. Det feminine og det maskuline i mig og i hende. Jeg mærker min overgivelse og lidt efter min kraft og min kræfter, når jeg løfter et lår eller holder rundt om hende i et fast greb.

Jeg elsker mit arbejde. Det hele…

Massagerne, de guidede parsessioner, de individuelle samtaler og dem med parrene, foredragene, at skrive bøger og afholde kurser sammen med ham, jeg elsker og elsker med, vores arbejde med de unge om grænser og seksualitet, vores tantramassageuddannelse og mit vikarjob på Gaia Krisecenter.

Det er en smuk blanding af alt mulig godt, der har med mennesker at gøre, og hvor jeg kan bruge mig selv på en måde, der giver mening for mig. Tak.

Nej tak til Fjällräven

Jeg er fuld af energi og lattermildhed efter mit møde med en mand i dag. Han har været hos mig mange gange hen over flere år, og der er efterhånden ikke den nuance massagen, vi ikke har undersøgt sammen. 

Men vores samtaler. De er helt unikke i min verden.  

———

Jeg hader bare Fjällräven, siger han. Jeg spørger hvorfor?

Det er fordi, det minder mig om min børnehaveklasselærer. Jeg glemmer aldrig, da jeg så hende første gang med den Fjällräven på ryggen, og hun så åbnede munden. Jeg var 6 år og tænkte: Det er bare løgn, det der. 

Hun sagde, at nu skulle vi ned i mosen og samle padderokker, og så skulle vi hjem og lave te af dem.

Hvorfor var du så vred på hende?

Ja, det ved jeg heller ikke. 

Var du alene om det?

Nej, vi var en flok drenge i klassen, der havde det på samme måde. 

Hvad var det for et område, I skulle plukke padderokker i?

Det var jo vores. Det var der, vi legede. 

Så handlede det vel om territorium. At pisse sit territorium af. Det var jo jeres område. 

Ja, det giver mening. Jeg kan mærke det, når jeg snakker om det.

Hvad er der med den Fjällräven?

Hvad har det betydet for dig?

Ja, jeg køber i hvert fald ikke noget i den butik. Selvom jeg godt nok så et par bukser den anden dag, der var ret lækre, men så så jeg mærket, og så skulle jeg bare ikke have noget af det. 

Det er da noget af en krog, du har ladet hende have i dig, tænker jeg. 

Ja, og i mine to piger. Dengang, de gik børnehave, havde alle de der små Fjällräven rygsække i forskellige farver. De ville vildt gerne have en, men det sagde jeg nej til. 

Det kunne da godt være, jeg skulle tænke lidt anderledes om det. 

Hvad tænker du da?

At jeg måske er lidt dumstædig.

Ja, og så kan dine piger jo få den der rygsæk.

Det er nu nok for sent nu. Jeg tror ikke, de er interesseret længere. 

Nå, men hvad så med dig og de bukser?

Måske skulle jeg gå forbi butikken i dag. Jeg behøver jo ikke købe noget. 

Okay, send mig et billed hvis du gør 🙂

(skrevet med tilladelse til at dele)

To smukke sjæle, der finder den fælles retning

Når jeg har parterapier, er jeg begyndt at indlede med BÅDE den enkeltes ønske for terapien OG parrets fælles ønske.

Først taler jeg med den ene. Derefter den anden og bagefter taler DE sammen om deres fælles ønske for terapien. Det kan godt tage lidt tid, men det er afgørende vigtigt for retningen i resten af tiden sammen med dem.

Det handler ikke om, at nu skal de så have nogle redskaber og lære at kommunikere.

I stedet går vi sammen i gang med at opdage grunddynamikken, der udspiller sig mellem dem. Den grunddynamik, som udspiller sig på baggrund af de to personers individuelle grunddynamikker.

Ja, det er komplekst. Naturligvis får jeg lyst til at sige.

Når det bliver tydeligt, hvad der er på færde i deres dynamik, kan vi stille og roligt åbne det, blødgøre det, lade medfølelsen og forståelsen med sig selv og den anden få plads.

Vi ender tit i det samme sted: Alle ønsker vi at blive mødt og set, som dem vi er. Blive forstået og anerkendt for gerne at ville det gode. Og alle har oplevet ikke at blive mødt. Og bærer på den smerte.

Og når det er parterapi, er det særligt komplekst. Flere dynamikker udspiller sig samtidig.

Jeg elsker de øjeblikke, hvor det åbner sig.

– hvor vi HER OG NU ser det udspille sig

– hvor jeg tør gå med min intuition og bringe en sansning, en tanke eller en fornemmelse i spil.

– hvor sårbarheden, ramtheden, tårerne får plads

– hvor der sker et skifte i nervesystemet. Noget skifter plads indeni.

– hvor vi forstår, hvordan vores forsvar og strategier har beskyttet os engang, og at vi ikke behøver dem på samme måde mere

Allermest elsker jeg, når parret får oplevelsen af en ny samhørighed, fordi dynamikken mellem dem blev blødgjort og bevidstgjort, og de trådte ud af den evige karrusel af afvisning og angreb.

Yes! Det elsker jeg.

LInk til onlinekalender og priser: https://system.easypractice.net/book/tantramassage-og-psykoterapi-1

Hjerteknast