Månedsarkiv: oktober 2014

Tantra massage i Århus: Jeg elsker Tom Waits

Tantra massage i Århus: Jeg elsker Tom WaitsJeg elsker Tom Waits. Jeg elsker hans hæse stemme, der skærer i mine knogler og viser mig mine selvbedrag og alt det grimme, som også er en del af det hele.

Jeg elsker Michael Kvium. Jeg elsker ikke hans billeder, men jeg elsker, at han maler det for os, det grimme inden i – fordi det ER der, og det er en del af det hele, og det er smukt og grimt på samme tid.

I tantraen er der det, der er. Jeg tager ikke udgangspunkt i det grimme, og jeg tager ikke udgangspunkt i det smukke. Jeg sanser og mærker og sanser og mærker og er i opmærksomhed med det, der er – og det, der opstår undervejs.

I den tantra jeg formidler vil du ikke se, at jeg prøver at løse et problem for dig, for jeg vil ikke have dig nogen steder hen. Måske løser et problem sig faktisk, eller måske oplever du, at du bevæger dig et nyt sted hen, fordi oplevelsen af at være i et rum uden mål og uden forventning simpelthen er det, der gør det. Men bevægelsen er blot noget, der sker, ligesom livet bevæger sig, og du trækker dit vejr uden at anstrenge dig.

Det kan virke voldsomt provokerende på nogle. ”Jamen, vil du slet ikke noget med mig”. Nej, ikke andet end mødes med dig og lade det der opstår, bevæge os sammen.

Frihed til at sige ja og nej (psykoterapi ved Trine Dupont)

Skriv et svar

Frihed til at sige ja og nej (psykoterapi ved Trine Dupont)

Nogle gange bliver terapi til snak. Snak om mig og min historie og om alle de besværligheder jeg har haft for at nå hertil.

“Faktisk har jeg ret godt styr på min historie, jeg forstår hvorfor jeg gør som jeg gør, hvorfor det blev så svært, mine mønstre og mine reaktioner. Jeg ser mig selv lidt oppefra, og jeg er ret afklaret. Alligevel er jeg ikke glad.”

Jeg havde en samtale med et menneske, som beskrev dette. Hun havde gået i meget terapi, som blot blev til snak. I bedste fald fik hun klarhed over sin historie – fik reflekteret og følt – og fik samlet et puslespil, sådan som det nu så ud den dag. Måske fik hun skabt en ny historie, som i første omgang gav lidt lindring. Men smerten og besværlighederne kom tilbage ret hurtigt.

I vores samtale talte vi om, hvad der mon er inde BAG ved de historier, hun havde om sig selv. Svaret kom promte: Frihed. Et sted hvor moral og forventninger (egne og andres) var fraværende. Hvor accept, spontanitet og handlekraft var til stede.

I nejet er jaet indeholdt

Samtalen drejede sig ind på seksualitet. Om hvordan mange nejer i hende ikke var blevet sagt. Hvordan ideen/forventningen om at ”det her burde jeg da kunne lide, det her burde jeg da kunne være i” havde holdt hendes impulsive og vigtige nej væk. Og DER blev det klart. Med nejet og jaet som bevidst omdrejningspunkt og redskab kunne hun møde enhver af de udfordringer, hun indtil nu havde haft og ville få i sit liv.

At undersøge de impulsive jaer og nejer

De fleste mennesker vil gerne sige ja. Ja til andre, ja til sig selv, ja til det sjove, det udfordrende, det udvidende. Ja til livet. Og for at sige ja, skal vi kunne sige nej. Man kan sige, at i nejet er jaet indeholdt. Kan jeg sige nej, kan jeg sige ja til hvad som helst. For så kan jeg jo bare sige nej, hvis jeg ikke vil alligevel.

Men mange af os må øve os i at blive bevidste i det – vi må genopdage det impulsive nej. Og ja.

Vi er måske blevet vant til, at et nej først skal en tur op i hovedet: ER det her et nej, jeg mærker? et stort nej? et lille nej? Hvad, hvis jeg venter lidt? Bliver det så til et ja? Det impulsive nej har det svært, for vi har lært, at vi ikke må reagere impulsivt. Vi har lært at man skal dele sit legetøj med legekammeraterne, selvom man ikke har lyst og lært at sige, man er glad for gaven fra mormor, selvom man slet ikke er. Men det er måske netop dette nej, vi må tilbage på, tilbage til de impulsive nejer og jaer.

“Men vi kan jo heller ikke rundt og reagere impulsivt hele tiden. Det ville blive et kaos uden lige.”

Rigtigt, det er ret så nyttigt, at vi kan undertrykke vores impulsivitet i situationer, hvor vi skal indgå med andre i et fællesskab (et samfund fx), men vi kan undersøge det i os selv og undersøge de historier, vi bringer i spil i os selv, som konditionerer os til at reagere som vi gør, helt pr. automatik. Bevidst undersøge og være nysgerrig på de små impulsive tegn, der kommer, når vi står over for en påvirkning af en art. Og lege med og undersøge hvordan det er at reagere på den impuls, der kommer.

“Og hvad nu hvis det er et ”måske” jeg mærker?”

Ja, så er det meget vel et nej, du har overset. Så vælg nejet, for den erfaring vil sætte sig i dig som tiltro til at når du kan sige nej, kan du måske næste gang sige JA

Kærlig hilsen Trine.

Tantramassage i Århus: Jeg er den jeg er

Skriv et svar

Tantramassage i Århus: Jeg er den jeg er

I dag sad jeg og bladrede i den bog, hvori jeg skriver mine børns sjove kommentarer ned. Da Silje var 5 år udspillede der sig følgende:

Vi er ved at putte inde i sengen.

Silje: ”Mor, hvem er du?”

I mit hoved: nu skal jeg tænke hurtigt… jeg vil gerne give mit barn et klogt svar, som hun kan bruge til noget.

Mig: ”Jeg er Trine, Jeg er 37 år, jeg er mor, jeg er kone, jeg er lærer, jeg er storesøster.”

Så blev der stille.

Mig: ”Og dig Silje, hvem er du?”

Silje: ”Jeg er den jeg er.”

Det, der afspilledes i mit hoved var det, jeg havde lært var det rigtige: Jeg skal præstere over for Silje, hun skal mærke, at hun har en mor, der har tjek på sagerne og hurtigt kan trække et klogt svar op af hatten. Og hun kan bruge svaret til noget. Til at blive klogere.

Men Silje skulle ikke bruge det til noget, og hun viste sig at være den kloge af os to. Det eneste hun bad om var min opmærksomhed og mit nærvær.

Og det er tantra.

Link

Tantra som det naturligste i verden

Jeg mindes, da jeg for en del år siden gav min søn Silas på 4 år en kropsmassage. Først hele bagsiden og dernæst forsiden af kroppen. Da massagen var slut, lå han helt stille, fyldt op af al den sanselige berøring. Så kiggede han på mig og sagde: ”Men mor, du mangler noget.”

Jeg vidste med det samme, hvad det var. For ham var det det mest naturlige i verden, at tissemanden også blev berørt, ligesom alt andet på kroppen – også øreflipper og tommeltotter – var blevet det. Og oplevelsen af at jeg var gået uden om det ene sted på kroppen, gav ham nu et fokus, som flyttede den helkropslige sansning til netop dét sted.

Hvad skulle jeg sige?

Jeg kunne jo ikke massere tissemanden og risikere, at han gik over i børnehaven og sagde: ”Min mor masserede min tissemand i går”. På den anden side ville jeg – ved ikke at berøre stedet – plante en følelse af, at denne del af hans krop var anderledes og lidt forbudt og derved lade ham få en større eller mindre oplevelse af skam i forbindelse med en kropsdel, som for ham var lige så naturlig som hans lillefinger.

(Og det er ikke svaret, men dilemmaet der er interessant her)

Efterfølgende har jeg tænkt, at jeg blot kunne have strøget ham let hen over tissemanden, og han ville have oplevet den som en del af kroppen på lige fod med alle andre dele. Men jeg røg lige på hovedet i min egen moral og min egen historie om skyld, skam og forbudthed.
Denne lille episode er smuk i sin enkelthed og beskriver noget essentielt i min forståelse af hvad tantra er.

Det naturligste i verden.

Kærlig hilsen Trine.