Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

I psykoterapi arbejdes der blandt andet med gestalter. Mennesker har brug for at opleve de ting, de kommer ud for, som helheder – også kaldet gestalter. Hvis vi ikke har fået afsluttet en for os vigtig situation på en god måde, kan det låse os fast, gøre os ufleksible i bestemte områder af vores liv, indtil vi måske får gjort op med den uafsluttede situation. Når vi gør det, genvinder vi vores fleksibilitet og føler os handlekraftige igen, og vi har nu friheden til at se situationerne fra forskellige perspektiver og reagere anderledes i ellers fastlåste livssituationer.

Men kan jeg altid vide, hvad jeg har brug for? Og kan min beskrivelse, af hvad jeg har brug for, overhovedet være sand, når alting hele tiden bevæger sig og forandres? Disse spørgsmål har jeg undret mig over for nylig.

Jeg havde et tantrisk møde med en mand i massagen forleden. Et kærligt, lystfyldt og fint møde. Inden massagen havde jeg sagt, at efter massagen kunne vi sidde lidt sammen uden alt for mange ord imellem os. Som en invitation til fortsat at mærke kroppen.

Tilfældigheder gjorde, at afrundingen på mødet blev lidt anderledes, og et par dage efter skrev P. til mig, at mødet var uforløst for ham, idet afslutningen ikke var blevet, som jeg havde beskrevet det. Han ville gerne se mig og afslutte igen.

Det blev et meget fint møde med en meget fin snak om forløbet, og jeg er meget taknemmelig for at P. havde modet til at undersøge det.  Det satte gang i mange tanker i mig. Først og fremmest. Når vi har en ”uforløst” oplevelse, handler det tit om, at vi ikke fik det, vi forventede at få (ud fra en på forhånd tegnet beskrivelse af det). Herefter ønsker vi at lukke hullet inden i os med det, som vi mener, vi har brug for. Dvs. vi søger noget bestemt (og nogen gange er det en anden, der skal give os det). Men det, vi mærkede tidligere, har allerede forandret sig, så det vi tror, vi har brug for, er måske i virkeligheden blevet noget helt andet.

Så hvor opstår lidelsen?

Jeg tror, den opstår i det statiske, DER hvor vi ikke længere bevæger os, men mener, vi ved præcis, hvad input var, og hvad output  skal være. Og det forudsætter en ide om, at vi skal have PRÆCIST det, vi har brug for. Og på den måde kan vi løbe efter noget hele tiden, fordi alt alligevel hele tiden er i forandring.

Og hvad er så alternativet?

Bevægelse, undring, undersøgelse, opmærksomhed, nænsomhed og accept.

For det første: ALT bevæger sig hele tiden. Alt forandres konstant. Den uafsluttede gestalt (fx den uforløste afrunding af en tantramassage) kan nænsomt kommes i møde med et: Ok, spændende, lad mig se, hvad det kan bringe af nyt til mig. Gad vide, hvad der vil ske, hvis jeg blot flyder med det, uden at identificere mig med længslen efter at få opfyldt et bestemt behov. ELLER som P. gjorde: Jeg undersøger det. Jeg ringer til Trine og beskriver det, som jeg oplever det lige nu og går i et nyt møde for at finde ud af, hvad det er, der forstyrrer mig sådan. IKKE for at få noget bestemt (få lukket gestalten med det der lever op til min forventning), men blot være åben og i bevægelse med hvad dette nye møde måtte bringe.

Dette nærvær, hvor bevægelse hele tiden sker, og nye invitationer opstår, kan undersøges i en tantramassage eller i en samtale – ligesom vi i øvrigt kan undersøge det i alle andre sammenhænge i livet.

Når vi griber det

.