Det lyder måske mærkeligt, men min tantramassage handler ikke om noget.

Første gang jeg var i kontakt med tantra var i en indledende øvelse på Mahamudrainstiuttet i Odder for nogle år tilbage.

”Jeg kommer ingen steder fra, jeg skal ingen steder hen. Du kan kalde mig Trine”.

Jeg forstod ingenting af de ord, der kom ud af de andres – og nu også min mund. Jeg var bare fyldt af en underlig blanding af irritation og lettelse. Hvad var det her for noget?

Når jeg nu inviterer ind i en tantramassage er det dette ”ingenting” jeg inviterer ind i. Der er vitterlig ingenting at lede efter, ingenting at søge, ingenting at opnå. Der er bare mødet mellem to mennesker, der er i kontakt med deres sanselighed, og det er nogen gange en stille brise og nogen gange en brusende flod. Jeg ved det aldrig, før det sker. Og det er vitterlig en lettelse ikke at være nogen, ikke at bringe min historie med ind i massagen, og ikke at skulle bruge massagen til at skrive min historie om (endnu en gang).

Det er netop dette ingenting, dette ingenmandsland beboet af ingen, der ingensteder skal hen, som er så bevægende og ofte afsætter dybe spor.

Så, at der ingenting sker – er løgn. Måden, det sker på er bare så afgørende anderledes end den måde alting ellers sker på ude i verden.

Kærlig hilsen Trine                                                                                                              

I morgen tager jeg og familien til Timmendorfer Strand i Nordtyskland på ferie. Jeg er tilbage igen søndag. Lige nu har jeg meget travlt med massager. Det er da fantastisk så meget interesse der er for tantra, og jeg er meget taknemmelig. Selvom du måske ikke lige kan få en tid de næste par uger, er du velkommen til at skrive til mig. Kærligst Trine.

Tanker efter en tantramasssage

Egentlig har jeg slet ikke for vane at bringe de tilbagemeldinger, jeg ofte får fra mennesker, der har været i en tantramassage (ja, dette er faktisk første gang), men nu gør jeg det så. For denne tilbagemelding siger meget om, hvilken bevægelse en tantramassage kan sætte i gang i mennesker, og det vil jeg faktisk gerne have ud til verden.

Kærlig hilsen Trine

Den kommer her:

Hej Trine

Nu er det snart tre uger siden, jeg besøgte dit hyggelig anneks og mødte dit dejlige væsen i en tantramassage. Denne oplevelse har ligget som et fantastisk minde i min hukommelse, men også åbnet en ny dimension i min forståelse af mig selv. Hvad er det der gør, at jeg uden blufærdighed eller utryghed oplever vores møde som helt naturligt? Hvad er det der gør, at jeg fyldes med glæde og rodfæstethed, når jeg tænker tilbage på massagen?

Jeg er nået frem til at det simpelthen må være den helt uforbeholdne anerkendelse, du viser mig. En anerkendelse der kan opleves som en type kærlighed. Ikke den samme kærlighed man har til sine børn og partner, men en kærlighed til livet og naturligheden. En kærlighed og anderkendelse af min krop og væsen. En kærlig anerkendelse der gør det helt naturligt og yderst trygt at være i dit selskab.

Kærlig hilsen D.

Jeg vil godt lige vide… (om tantramassage)

For nogle dag siden havde jeg en samtale i telefonen med et menneske, som gerne ville komme til en tantramassage hos mig. På et tidspunkt i samtalen siger han: Jeg vil godt lige vide: har du nogen store tatoveringer, og har du naturlige bryster?

Mit svar til ham var: Inden jeg svarer dig, vil jeg godt lige vide, om du har en stor eller lille lingam, og er den krum eller lige?

Og hvad mon dit spørgsmål gør ved mødet og kontakten mellem mennesker?

Vi fik en god snak og hans svar var: Det var vist dagens gode spørgsmål. Og det vil jeg tænke lidt over, indtil vi mødes.

Se, det kan tantraen også invitere til. At undersøge og (for)undres over de betingelser, vi stiller, for om vi nu kan mødes kærligt med andre. I det øjeblik betingelserne stilles, så er vi i min opfattelse blevet en vare for hinanden. Udfordringen og gennembruddet, og der hvor vi kan mærke noget NYT i os selv, er lige præcis der, hvor vi SER, hvad der er på spil. AT SE det klart er forudsætningen for at kunne åbne hjertet og møde sig selv og den anden uden forbehold.

Og det er ikke let. Vi er vant til at beskytte os mod at blive såret, skuffet, afvist, fordi det gør ondt. Og det må gerne gøre ondt. Men når vi ser identifikationen, ser at vi vælger lidelsen og forstår, hvorfor vi reagerer som vi gør, så forandres smerten, fordi vi nu ikke længere kæmper mod den, men møder den med accept.

Velkommen til et tantrisk møde, hvor du (også) kan møde dine betingelser, og undersøge dem i mødet med den anden.

Kærlig hilsen Trine .