Ingen skam i livet

Ingen skam i livet

Da jeg var yngre skammede jeg mig en del over min lyst. Lysten var der jo, men det var som om, jeg altid kunne fornemme skammen lige under overfladen. Skam over lyst, skam over min krop, skam over min længsel efter at nyde. Skam dig hvis du tillader dig at have det alt for godt. Og når frygten for ikke at blive rummet af et andet menneske blandede sig med skammen – ja, så blev det en giftig cocktail.

Den sidste del har jeg ikke helt sluppet endnu, men skammen er væk. Og for nylig gik det op for mig, hvordan jeg har opløst skammen ved netop at gå ind i nydelsen. Den selvsamme nydelse som var ophav til skammen. Paradoksalt, men sandt.

Det var tantraen, der gjorde det, og jeg er evigt taknemmelig.

Når jeg i en tantramassage når derind, hvor nydelsen bliver til hengivelse, og jeg er i kontakt med noget, der er større end lille mig, så er der simpelthen ikke skyggen af skam i mig.  

Så er der åbnet til en naturlighed, til væren og et universelt fælles menneskeligt sted, hvor der kun er kærlig åben kontakt. Ingen der skal noget med nogen, ingen gensidig stimulering af erogene zoner, blot åben sanselig kontakt med den anden og noget andet – gennem åben sanselig kontakt med mig selv.

Og hvad har åbningen så at gøre med?

Det har først og fremmest at gøre med forståelsen: Det er nødvendigt, at begge parter forstår, at de ikke skal bruge hinanden til noget. Forstår at det kærlige sanselige møde, der opstår, er betingelsesløst, og at begge er i stand til at blive i kontakten med sig selv. Og at når vi møder vores vaner fra den almindelige seksualitet (fx jeg vil gerne gøre det godt for dig nu), så er vi vågne – vi iagttager os selv, vi ser det og giver slip i det igen. Eller måske bliver vi et kort øjeblik i vanen, blot for at mærke forskellen. For hvordan skal vi kunne mærke en forskel, hvis vi ikke må mærke den ene del.

Og vi møder dem. Vanerne. Det lover jeg. Det er hele pointen. Vågenheden. Overskridelsen af det tillærte. De nye bevægelser i kroppen, i sindet, i livet.

Når et menneske kommer til mig i en tantramassage er denne forståelse på plads. Enten er den der allerede, eller også bliver det klart i løbet af den samtale, jeg altid har inden jeg aftaler at mødes. Hvis forståelsen ikke etableres i samtalen, siger jeg nej til at mødes. Hvorfor? For at vi begge kan føle os trygge i rammen. Den ramme, hvori vi kan undersøge kontakten til livet og lysten. Livslysten.

Og hvad har det overhovedet ikke at gøre med?

Det har intet at gøre med højde, drøjde, alder og job. Ingen som helst af disse ydre faktorer kan nogensinde afgøre eller betinge, om der er kontakt i mødet. Jeg oplever indimellem, at en mand spørger mig, om han skal sende mig et billede, inden vi skal mødes. Det er som om, han har brug for en godkendelse fra mig. En slags skjult skam, som måske dulmes lidt, når et andet menneske godkender mig og siger, at jeg ER ok, som jeg er, og at jeg også kan få kærlig opmærksomhed og tillade mig nydelse og lyst. Jeg siger altid nej tak til billedet og taler med vedkommende om netop dette. Og hvilken lettelse det er for de fleste at opleve, at de ikke behøver at skamme sig og ikke behøver at gøre sig fortjent.

Kærlig hilsen Trine