Foto: Rihannon Wilde

I min sidste massage oplevede jeg, hvordan en mand efter massagen beskrev ritualet som at få sin mors opmærksomhed.

Lige nu undrer jeg mig over, hvad det mon er, der gør, at denne invitation lander på den måde i ham. Jeg tænker på, hvordan jeg det sidste stykke tid, med flere og flere massager i kalenderen, flere gange har sagt, at jeg føler, mit hjerte åbner sig. Det er som om, jeg kontakter mit hjerte i det øjeblik, mennesket træder ind ad døren, og vupti, så er alle fordomme, forestillinger og ideer om vedkommende væk. Alle de tanker, jeg kan have gjort mig om personen i samtalen før eller i mailen han/hun skrev, fordamper, og tilbage er en åben nysgerrighed for at møde mig selv sammen med ham eller hende.

Det er også, som om en gammel historie i mig om at være ”giver” fordamper. I denne historie gav jeg for at få noget igen. Det, der drev, var længsel, og det, jeg længtes efter at modtage, var noget bestemt. Der var betingelse, og der var krav. I den tantra, jeg formidler, er der ingen krav, og begge parter inviteres til at slippe de forventninger, de måtte have, når de træder ind i rummet.

Måske er det sådan, det er for barnet, når moren er i stand til at blive i sig selv uden krav og betingelser til sit barn, om at barnet skal gøre sig fortjent til hendes kærlighed. Når hun blot kan lade barnet være, præcis som det er.

Jeg bliver mere og mere forundret over de bevægelser, tantramassagen kan sætte i gang hos mennesker. Og bevægelsen starter lige i det øjeblik, hvor begge to slipper ambitionen om at ville bevæge noget som helst.

Kærlig hilsen Trine