Flirt i fitness og en klassisk kontaktcirkel

Flirt i fitness og en klassisk kontaktcirkel

Jeg står og svinger en hulahopring. En ældre mand på omkring de 70 kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Kigger på mig og smiler. Det ser godt ud det der, siger han.

Vi har øjenkontakt. Mig: ja, det er ikke så svært, når man først finder rytmen, og det er lige som at få massage samtidig. Han smiler og ser lidt overrasket ud. Vi har stadig øjenkontakt. Ham: Jeg kan slet ikke det der. Det dur ikke med min ryg. Vi begynder at snakke om, hvorfor vi er her. Han fortæller, at han er nødt til det, fordi han har dårlig ryg. At lægen har sagt, han skal træne, og at han på den måde kan holde smerterne væk. Jeg fortæller, at jeg laver massager, og at det blandt andet holder mig smidig, så jeg ikke får problemer med min lænd. Han spørger, om jeg er fysioterapeut, siden jeg snakker om massage. Jeg siger nej, jeg laver sådan en slags helkropsmassage, og jeg er terapeut, men også mange andre ting. Oprindeligt var jeg lærer. Nå, siger han: det lyder som om, du laver det, du har lyst til. Ja, siger jeg. Jeg bestemmer selv, og det er skønt. Så kan jeg gå herned når jeg vil, selvom jeg ikke altid gider. Det er sådan lidt både af lyst og nød. Vi griner lidt.

Vi har fælles fodslag, vi genkender og leder efter genkendelse i hinandens historier. Han fortsætter: Det lyder, som om du har det som blommen i et æg. Ja, siger jeg. Jeg klager ikke. Du ser så glad ud, siger han, og ved du hvad. Den anden dag, så jeg en kvinde med en mobil. Hun gik og kiggede ned i den, og så så glad ud. Hun smilede hele tiden, og så siger jeg til hende: Du ser så glad ud. Og så smiler hun og siger, at det er hun også. Åh, det er dejligt at høre, siger jeg og fortsætter: Vi skulle snakke noget mere med hinanden. I bussen fx og ved lægen. Ja, siger han, man bliver jo helt forskrækket, hvis nogen siger noget i venteværelset. Vi griner igen , og så kommer der sådan en fornemmelse, af at vores kontaktmøde skal til at slutte. Der er en pause.

Så siger han: Nå, men så vil jeg da bare stå her og nyde synet af dig lidt. Jeg smiler, og siger, at det må han da også gerne. Så siger han: Men så er det jo ikke så spændende. Altså hvis man må. Så jeg skal altså spille lidt kostbar, spørger jeg og smiler. Ja, det er godt, siger han. Vi griner, og han går.

Tantramassage – et fælles eksistentielt mødested

Tantramassage – et fælles eksistentielt mødested

Et tantramøde, som føles helt rigtigt, uden at det gøres til noget, der er perfekt, er så komplekst en størrelse, at det under ingen omstændigheder kan beskrives helt. For mig åbner det for alvor, når jeg både møder min lyst og mit hjerte. Når det bliver vækket samtidig. Når jeg får lyst til at se den anden i øjnene, fordi jeg er 100 procent opmærksom på, hvad der sker hos ham eller hende, og fordi jeg mærker en kærlig ømhed i mig, der ikke vil noget. Ja, den er rettet mod den anden, men faktisk lige så meget mod mig selv. Jeg modtager min egen kærlighed, når jeg rummer mig selv uden mit evindelige indre præstationskrav.

Hvornår får jeg så den mulighed for at mærke dette? Det gør jeg, når den anden heller ikke vil have noget bestemt af mig eller vil give mig noget, andet end sit nærvær. Det gør jeg, når berøringerne den ene vej eller den anden vej ikke har en ambition om noget som helst. Blot åbner for sanselighed. Ja, så mærker jeg et fantastisk fælles punkt, hvor i vi kan mødes.

Et slags eksistentielt mødested, hvor det ikke handler om alder, udseende, job, familieforhold, nuværende livssituation, selvom alt det er med os hele vejen og selvfølgelig på den måde betyder noget. Men vi giver det ikke betydning. Og der er en forskel.

Og det gør jeg når den anden modigt åbner sine øjne ind imellem og skaber kontakt. Når jeg ikke vil hele noget eller tage noget væk fra nogen. Fuck det er et godt sted at befinde sig. Lige der i ingenting andet end opmærksomhed og kærlighed.

Kærlig hilsen Trine

Som en igle på øjeæblet – jalousi

Som en igle på øjeæblet – jalousi

En igle der bider sig fast på øjeæblet, så jeg ikke kan se. Hjertet der snører sig sammen, og maven der brænder. Mit sind på overarbejde i en tsunami af billeder og forestillinger. Alt det, der får mig til at tro på, at jeg ikke er god nok.

Jalousi er min frygt for at miste og min følelse af utilstrækkelighed. Som om der er noget, jeg skal være, for at det er godt nok. Noget der baserer sig på en dyb fornemmelse af mindreværd og en gammel del i mig, der stadig er bange for at blive afsløret. Stadig holder tilbage. Stadig tror, jeg skal klare det hele selv. Og som stadig indimellem må tvinges åben, fordi åbenheden, sårbarheden og ærligheden nu så mange gange har vist mig at være min ven. Der er ingen tvivl. Det er et godt venskab.

Der er frygten for at være den, der binder den anden, så den anden føler sig ufri. At den anden bare siger ja, men ikke mener det. At jeg skal gætte mig til, hvornår et ja betyder nej, og at det er mit ansvar. Lige på den anden side er min egen frygt for ikke at kunne sige nej. Selvfølgelig.

Der er manglende tillid til mig selv. Det er den lille pige, der måtte overleve kaos ved at kontrollere sit indre. Og forsøge at forstå verden ved at bilde sig ind, at hun kunne mærke, hvad mor havde brug for, og hvad far i hvert fald ikke havde brug for. Og rette sit indre ind efter det.

Der er forvirringen over at jeg kan hele alt dette med et menneske, og så stå der igen med et andet.

Og der er ambitionen om at være et større menneske, end jeg er. Det er misundelsen, som jeg har lært er en skidt følelse. Og farlig. For hvad sætter jeg i gang, hvis jeg sætter ord på min misundelse. Frygten for selv en dag at få lyst til en anden. Lyst til at følge lyst, når lyst opstår. Frygt for selv at blive ufri. Det er sindet der drøner derud ad i et fremtidigt katastrofespor. Som ikke er nu.

Så hvad er der tilbage. Hengivelsen til nuet. Overgivelsen til det der er. Til stormvejret og jalousien, når den raser og til at være ærlig med mig selv og sige det højt til den anden. Håbe at jeg bliver grebet.

Få øje på at jeg hele tiden binder mig og frigør mig igen. Mærke at kærligheden til mig selv er der. Når jeg ikke fjerner mig fra den.