At være kvinde

At være kvinde

Rummelighed og flow. Kraft og visdom i at vide at noget er sandt, fordi sådan er det bare. Afspændt og kærligt. Hengivende. Cyklisk. At være kvinde. Manden beskytter og holder mig, og jeg rummer og åbner for ham. Så han kan komme hjem.

Jeg har været to dage på kursus med 14 andre kvinder og Neel Fasting, grand old tantrawoman. Arketype gammel og vis. Nu er jeg ikke længere bange for at blive gammel. Tænk hvis jeg blot kan finde ud af at passe på min krop så længe. Så jeg også kan stå i spidsen for en flok kvinder, når jeg bliver 78. Med passion, visdom, erfaring, hjerte og humor.

For det var et vildt kursus. Med kontakt til polariteterne. Allermest min kvindelighed.

Jeg opdagede, at jeg kan hente kraften et meget dybt sted fra. At jeg kan hente mit selvbillede et andet sted fra. Et sted som forbinder mig med alle jordens kvinder. Hvor jeg ikke er alene. Et sted hvor kraften er så stor, at det næsten skræmmer. Blot at vide besked. Mærke hvad der skal siges. Og gøres. Og holde hjertet åbent imens. Jeg genkendte det sted i mig, efter jeg havde fået mit første barn. Og jeg husker det så tydeligt, men det er først nu jeg forstår.

Hvorfor jeg gik rundt i gaderne, og hver gang jeg så en kvinde med et barn, havde jeg lyst til at gå hen og omfavne hende og kigge hende dybt i øjnene. Du har også gjort det. Vi har begge gjort det. Vi har mærket naturen tage over og har åbnet os for den. Fulgt med fordi det ikke kunne være anderledes. Det er fucking viiiildt havde jeg lyst til at råbe, og jeg forstår slet ikke, at alle mennesker er født af et skød. At alle er kommet ud af en kvindes skød, og jeg er nu en af de kvinder.

Jeg kan bære mine bryster og mit skød med værdighed. Min rod og mit hara. Frydefuldt smerteåndedrag. Liv ind liv ud. Og det tager en brod af enhver andre problematikker at mærke det.

Så nu går jeg bare og lader de sive. Ikke ud af mig, men nedad i systemet.

At jeg er kvinde og det er godt.

 Foto: Karin Laursen

Til august åbner jeg fordybelsesgruppen for kvinder igen.Skriv til mig hvis du er interesseret i at være med. Se mere her Kvindegrupper og workshops

Læs Hvordan skal jeg komme til at elske min krop?

Mine rum

I sidste uge var jeg 4 dage på Nordlyscenteret i Silkeborg i udviklingsgruppe. Vi mødes og mediterer, rydder op i gamle historier og mønstre og altid med intentionen om at nå ind i det sted i os, hvor vi er forbundet med alt. Essensen. Som tiden går, kommer det lettere og lettere til mig.

Hele mit liv har jeg fundet rum til at kigge indad. Ofte kun mig på værelset. I en slags nød, fordi mit indre var et kaos, og jeg kunne mærke, at det var nødvendigt at arbejde med mig selv. Her var jeg blot alene. Ikke ensom. Klar over nødvendigheden i det.

Andre gange har jeg haft brug for mennesker, men svært ved at række ud efter deres hjælp, og jeg er stivnet i ensomhed og tristhed. Eller jeg har opdaget, at jeg måtte kigge lidt mere indad, inden jeg delte noget med nogen, fordi jeg egentlig bare ville have nogen til at fjerne ubehaget for mig.

Jeg har også haft rum sammen med andre. I selvhjælpsgrupper, i terapi, i uddannelser.  Uvurderlige rum. Helt nødvendige i processen med at lære at dele erfaringer og holde op med at skamme mig. Mærke fællesskab og kontakt. Blive spejlet i andre og konfronteret med mig selv.

Men jeg vender altid tilbage til mit enerum. Med mine dagbøger og fagbøger. Og i naturen. Alene med hestene, da jeg var barn, og i skoven. Bare alene. Stilletid, refleksion, meditation.

Min mand har lært mig meget om enerummet. Hans behov for at være alene er enormt, og hvor mange gange har jeg ikke følt mig forladt og afvist, når han har valgt at være alene frem for sammen med mig. Nu har du været så meget alene, så nu skal du være sammen med mig. Når han valgte sig selv, valgte han mig fra. Sådan så det ud inde i mig.

Sådan ser det ikke ud længere, for betydningen af mit enerum vokser. Her samler jeg mig og kan bagefter være mere klar og nærværende sammen med andre. Dermed er det heller ikke længere svært, at han vælger at gå for sig selv. Tankevækkende. Frisættende.

Når jeg siger ja til mig selv, siger jeg ja til dig. Hvis det brænder i dig, så brænder det i mig.

Sådan tænker jeg om det nu.

Og hvad er egentlig alternativet til tillid andet end kamp. Du prioriterer mig ikke, når du ikke vil være sammen.

JO, det er præcist det jeg gør.

.

At være kvinde At være kvinde