Tantramassagen minder mig om livet
Tantramassagen minder mig om livet
Den minder mig om livets bevægelse og smukke kompleksitet. At hver gang jeg tror, at noget er på en måde, opdager jeg, at det er løgn. Det har allerede bevæget sig og er blevet til noget andet. Sådan er en tantramassage.
Alligevel (og med fare for lave kategorier som slet ikke findes) er der nogle forskelle på massagerne. Husk det er kun beskrivelser. Jeg forenkler nu. Husk det.
Der er de lystfyldte massager, som kalder nydelse og lyst og kraft frem. Og begær og undersøgelse af at slippe det igen. Nogle gange er det som en leg. At gå ind i det og ud igen. Grine undervejs. Rulle rundt.
Andre gange er det udfordrende at slippe begæret, når den gamle vane om at udløse det for alvor banker på. Bliver det for frustrerende, og der ophobes der meget energi, som vedkommende ikke ved, hvad han/hun skal stille op med, kommer vedkommende ikke igen, og det er fint. Et nej til mere er lige så vigtigt som et ja.
Og så er der de meget følelsesladede massager. Dem, hvor der grædes, og hvor det at blive holdt, er det, der åbner. Hænderne og hjertet forbindes til kønnet og lysten. Der er smukke følelsesmæssige forløsninger. En oplevelse af at være elsket. Og ok. Uanset.
Og så er der energimassagerne. Der er afspændthed. Vejret trækkes dybt og langsomt og lysten fordeles ud i hele kroppen. Uanset, om der er rejsning hos manden eller ej, er der lyst. Bølger og sitren. Fra rod til krone. En oplevelse enhed og given slip ind i ingenting.
Fælles for dem alle er, at porten går gennem nydelse, sanselighed og kærlighed. For mig er massagen en meditation. En iagttagelse af mig selv uden mål og uden at skulle præstere. Der er frihed, og det er kærligt.
Vi fungerer så forskelligt som mennesker, og hver gang jeg møder et menneske, som oplever og sanser på en lidt anden måde end mig, så lærer jeg noget nyt. Jeg bliver lidt mere bevægelig og fleksibel i min krop, i mine følelser og i mit sind. Og på den måde bliver massagen en port til at forstå og leve livet, som jo er så kompleks en størrelse, at det er ret nyttigt at kunne bevæge sig så fleksibelt og nuanceret som muligt i det.