Et lille kig ind i en samtale med et usædvanligt par
Jeg havde besøg af et par for nogle dage siden. Det var kvinde og en mand i midten af livet, der havde mødt hinanden for et halvt år siden. De var ikke kærester, og de havde ikke noget seksuelt sammen. Berøring havde indtil nu kun bestået i kram og let berøring af kroppen med tøj på, men begge ville gerne udvide det kropslige. Og så havde de opdaget, de kunne hjælpe hinanden.
Så de kom med en fælles intention om at undersøge og udvide den fysiske kontakt mellem dem, og det ville de gerne have støtte til af mig. Det næste er et lille indblik ind i det arbejde, vi lavede sammen.
Indledende:
Første skridt var at finde frem til, hvad de gerne ville have hjælp til, og det blev til dette:
Hvordan gør vi med berøring, ikke mindst når der er traumer i bagagen? Hvordan kommer vi videre?
Det blev ret hurtigt klart, at der var et fælles niveau, der handlede om den kontakt og berøring, der var imellem dem allerede og støtte til den retning, de gerne ville.
Og der var et individuelt niveau, der handlede om de udfordringer, de hver i sær ramte ind i undervejs.
Uddybning af det individuelle niveau:
Kvinden:
Hun fortæller, at hun har overgrebstraumer i livsrygsækken, og når hun er i fysisk kontakt med manden, som er mere end blot et kram, så sker der noget. Hendes krop reagerer øjeblikkeligt med et nej. I tantrisk sammenhæng, som jeg formidler det, så er et nej det nej, der opstår lige nu og her. I samme øjeblik, impulsen kommer, og der reageres med et nej tak, idet man flytter sig selv, flytter en hånd eller siger det, ja så er man i princippet videre.
Men når det er et gammelt traume, der reagerer, dvs. en historie om noget, der er sket engang, men som er lagret i kroppen, så fungerer det lidt anderledes. Der bliver nejet til et NEJ, aldrig i livet og aldrig mere.
Hos kvinden her bliver hendes flugtreaktionen aktiveret: Lad mig hurtigst muligt komme væk herfra, for det her er farligt.
Jeg spørger hende, hvad hun så har brug for fra manden, når det sker.
At mit nej respekteres, og at vi er sammen, siger hun.
Sagt på en anden måde så skal den tryghed, der engang forsvandt på grund af et overgreb, genetableres, og angsten skal udfordres tilpas lidt. Og her har manden en rolle at spille ved at være der på en rummende måde. Han skal derfor også kunne rumme den frustration, der måtte opstå i ham ved det nej, hun giver. Mere om det lidt senere.
Hun har også brug for at vide, at der ikke skal ske mere end det, siger hun. At den berøring, hun mærker, ikke skal ende i sex.
På det individuelle niveau skal kvinden altså arbejde med at turde møde traumet i en tryg ramme. Det kan ske sammen med ham, og det kan også ske ved, at hun begynder at arbejde med det selv. Vi kommer frem til flere muligheder:
Hun kan begynde at træne berøring af sig selv, idet hun berører sig selv der på kroppen, hvor hun ved, de smertefulde oplevelser aktiveres. Når hun selv gør det, kan hun selv bestemme tempo, og hun kan opleve, at hun har kontrollen, hvilket er vigtigt i forbindelse med traumer. Hun kan bevæge sig fremad i et tempo, som hun kan være med i, og hun skal ikke samtidig være opmærksom på at få sagt nej undervejs, som hun skal, når der er en anden involveret.
Hun kan også arbejde terapeutisk med det sammen med en kropsterapeut, som hjælper hende med at mærke det, der sker, og sætte ord på. Ikke mindst få snakket det gamle traume igennem. Her kan også gemme sig forskellige lag af skam, som kan heles ved at blive bragt frem i lyset i en ramme, hvor det rummes kærligt.
Vigtige ord for det arbejde, hun er i gang med, er langsomhed og nænsomhed.
For manden:
På det individuelle plan handler det om flere ting for manden. Et niveau handler om at rumme den frustration, der opstår i ham, når han får et nej fra kvinden (når hun møder sit traume). Her er der flere ting, der hjælper. Det hjælper, at han oplever og indser, hvor vigtig en rolle han spiller for hende, samtidig med at han mærker, at hun arbejder med at hele sig selv, fordi hun faktisk gerne vil videre. At hun så at sige tager ansvar for sig selv.
På et andet niveau sker det ved, at han tillader sig at mærke frustrationen og rumme den. Det kan føles som en uro eller en utålmodighed, måske som en let irritation, som blot skal iagttages og have tid til at skylle gennem kroppen.
Vi taler om, at han skal være opmærksom på den frustration, så den ikke vokser sig for stor, og at der er frihed til at gå andre veje også for ham, hvor han kan slippe kontrol og hengive sig. Fx i tantramassage og i møder med andre kvinder.
Den anden del af mandens individuelle proces handler her om hans egen indre helingsproces i forhold til de sårbare oplevelser, han har med i bagagen.
I hans tilfælde er der ikke tale om en tydelig og for hukommelsen kontaktbar oplevelse, men han beskriver det ret præcist som en længsel efter at slippe kontrollen og ikke altid være stærk. Det sandsynlige scenarie er, at de oplevelser, der ligger til grund, har rødder i de tidligste år, og derfor er der ingen eksplicit hukommelse koblet til det. Til spørgsmålet om, hvad han har brug for, svarer han, at han har brug for det dybe kram, for der mærker han, at kroppen reagerer med dyb afspændthed. Der kommer en sitren, når kroppen og sindet slipper, og han ikke behøver være stærk. Da jeg spørger ham, hvad han har brug for fra hende, siger han, at hun bare være der og holde om ham. Der er lettest adgang til dette niveau i ham om morgenen, før dagens oplevelser har sat sit sprog og lukket kroppen med forskellige former for forsvar.
Ord som kendetegner hans proces er tålmodighed og mod
Efter vi har dannet os et overblik over, hvad der er på færde hos de to, taler vi om, hvordan de kan komme videre. Hvad skal de i deres fælles bestræbelse på at hele sig selv sammen, fokusere på. Hvordan tager de så små skridt, at hun kan rumme det, og at han ikke bliver for frustreret over tempoet?
Vi når frem til en progression i forhold til berøring, som her er rettet mod at det er ham, der berører hende.
Berøring med tøj på
Berøring med mindre tøj på.
Berøring ovenpå en sarong over hendes nøgne krop Berøring af bagsiden af kroppen. Nøgen.
Der er en form for progression i disse øvelser, der går fra meget tøj til mindre tøj. Kvinden er ved at nærme sig noget, der føles farligt, og langsomhed og nænsomhed er nøgleord, ligesom det kan opleves trygt at der er en giver og en modtager.
Men uanset hvad er det helt afgørende, at selve oplevelsen at at hengive sig forandres i det øjeblik, der sker et skifte fra jeg giver dig berøring, og du modtager den til når jeg rører dig, så sanser jeg mig selv, og jeg gør det i mødet med dig.
Det er måske den allervigtigste læring og træning: at komme tilbage til kontakten til sig selv.
Fra gøren til væren
Sanser begge sig selv i mødet, så sættes begge fri til at sanse og nyde og give sig hen, og i det øjeblik opløses præstationen (jeg skal gøre det godt for dig). For hvis der ikke er noget at give eller modtage, så er der blot berøring. En anden måde at beskrive det på er, at der sker et skifte fra gøren til væren.
Og det gode spørgsmål bliver: hvem rører nu ved hvem?
Bevægelsen mellem gøren og væren er væsentlig her, og der er et stykke arbejde at gøre for os alle, hvis vi vil frigøre os fra gamle mønstre og eventuelt traumer, der sidder kroppen og forstyrrer os. Hvis vi kan gøre det på en møde, hvor vi ikke skal præstere over for os selv eller den anden, men mere er i kontakt med en værens-del i os, så er der store chancer for, at friheden bryder igennem.
Meget forenklet kan man sige, at vi har tre kropscentre: Øverst det mentale, midterst det følelsesmæssige og nederst det kropslige. Det fungerer naturligvis ikke sådan, at det er opdelt i måden, vi erfarer på, men det kan give mening at spørge sig selv, om der er områder i det enkelte center, der er låst eller noget, der skal kastes lys på. Noget der så at sige skal “trænes”.
For kvindens vedkommende handler det selvfølgelig om et eller flere traumer, som skal heles, men ligeså meget handler det om, at kontakten til kroppen og sansningen skal udforskes og nuanceres. Og det er generelt et område, som mange mennesker ikke bruger så meget tid og energi på. Til gengæld er vi ofte meget mentale og forstår en masse om os selv uden at det nødvendigvis får os til at føle os bedre tilpas, mere i live og glade. Man kan gå i terapi i årevis og på et mentalt niveau blive bevidst om sine egne mønstre uden at blive glad af det. Følelser, sansninger og tanker må integreres, før det sker. Og der for giver det så god mening at arbejde i alle niveauer.
Kvinden og manden i min historie kunne jo vælge at komme hos mig eller en anden krops- eller psykoterapeut og arbejde videre med de individuelle ting, de bøvler med. I stedet vælger de at gøre det sammen, og det fylder mig med en ydmyghed over den vågne og modne intention, de kommer med som to mennesker der gerne vil hele sig selv – sammen. For mig er det personlig udvikling i allersmukkeste form. Og endnu en farve i paletten af kærlighed.
