Mød os på Krop, Sind og Ånd messen
I Århus i weekenden. Vi holder til ved stand nr. 62. I morgen fredag kl 14.00 fortæller vi om, hvordan vi arbejder med sanselighed, seksualitet , psykoterapi og massage. Og vi præsenterer vores bog BERØRT – seksualitet som livskraft. Den kan købes. Signeret🤩🧡
Håber vi ses.
Kh Trine og Jørn.
En case om stigmatisering
Måske er det et lidt andet indlæg end det, I plejer at høre fra mig, men her kommer det.
En case: En mor med en søn, der er diagnostiseret med ADHD, søger hjælp. Drengen får medicin og fungerer godt i skolen både fagligt og socialt. I løbet af de år der gik, inden han fik hjælp, nåede han dog at udvikle social angst for nye mennesker. Han tør nu ikke være sammen med mennesker, han ikke kender, og han isolerer sig på sit værelse.
Moren skriver til en psykolog, der laver Cool Kids forløb for børn, der har angst, og får den besked, at der desværre ikke er plads til hendes dreng i en ny gruppe, da de ikke kan afsætte ekstra ressourcer til en dreng med ADHD. Til gengæld tilbyder hun, at drengen og de to forældre kan komme hos hende i et forløb.
Og lige der rejser den indre løvemor sig.
Forestil jer, hvor mange børn med ADD og ADHD, der rent faktisk allerede sidder rundt omkring i disse Cool Kids grupper. Børn, der har udfordringer og diagnoser, der ikke er blevet stillet, og ikke er behandlet. Børn, der er top stressede af den konstante uro af tanker, impulser og indre stress, de hele tiden mærker. En uro, der nu har givet dem angst, og som med tiden kan blive til depression, hvis de ikke bliver hjulpet.
Der er dømt lav selvtillid og selvværd efter al for meget skæld, når opgaverne i skolen blev for uoverskuelige. Jamen, kan du da ikke bare lige være lidt stille, bliver der råbt til det barn med ADHD. Og til den med ADD: Så tag dig dog sammen.
Sønnen i denne historie har NETOP brug for at være del af en gruppe. Han har brug for at opdage, at der er andre end ham, der har angst. Andre, der er udfordret på selvværdet og selvtilliden. Mærke at det ikke er farligt at være sammen med mennesker, han ikke kender. Han har IKKE brug for stigmatisering.
Mine råd til moren er derfor: Fortsæt med at være løvemor. Og find en ny psykolog.
En blufærdig dans
Vi er hjemme igen efter vores kursus i tantramassage i weekenden og modul 2: Det store JA. Hvordan træder man ind i sit JA? Livskraften, meningen, lysten. Hvordan rummer man et nej? Hvordan bevæger man sig i det? Hvordan åbner man til sit JA?
Jeg er så dybt taknemmelig over den sammenhængskraft, jeg føler i mig liv. Om det er i den samtale jeg lige har haft, i det kursus Jørn og jeg afholdt i weekenden, i den bog vi har skrevet eller i mit familieliv. Skodderne er åbne, og det hele er som en stor organisme, der bevæger sig. Og det bevæger mig.
At træde ind i sit JA og blive synlig for sig selv og for andre er berørende. Det er som en fin sårbarhed, der ligger og vugger på kanten af nej og ja. Sådan et fint blufærdigt ja oplevede jeg i mig selv i en af øvelserne.
Jeg fik en ide om at sætte musik på. Langsom og sensuel musik. Rejse mig op ved siden af Jørn og demonstrere hvordan man kunne iklæde sig olien, og langsomt og dansende lade den varme olie fordele sig på kroppen, bevæge sig med den, lege og vise sin sensualitet og sanselighed.
Og så mærkede jeg pludselig blufærdigheden indfinde sig, og jeg fandt mig selv stående bag min to arme og hænder og prøve at skjule mig bag dem.
Det var den sarte blufærdighed, der kun kan opstå i det trygge rum. Rummet inde i mig og rummet omkring rummet inde i mig. Sammen med de andre. Og så blev jeg der. Mærkede hvordan jeg blev holdt. Af Jørns blik og af energien i rummet. Deltagerne, der bare var der. Kærligheden.
Efter min dans fortalte jeg om, hvad jeg havde oplevet. Om den spontane impuls til at vise mig og træde frem. Om blufærdigheden der kom, og om lysten til at bare at stikke af. Om at trække vejret ind i det og blive der. Gemme mig lidt bag mig selv og så kigge frem. Møde deres kærlige blikke og blive holdt.
Det gør indtryk, når mennesker træder frem. Og det åbner for modet til at gøre det, man ellers ikke turde. Lad os hjælpe hinanden til at blive modige.
Læs vores bog: BERØRT – seksualitet som livskraft