Månedsarkiv: maj 2022

Du kommer ingen vegne ved at holde dig tilbage

Centrale gennembrud efter 10 samtaler

Jeg har lige afsluttet et forløb på 10 samtaler hen over 4 måneder. I starten kom klienten hver uge, dernæst hver anden og mellem de to sidste samtaler var der en måned. Undervejs i forløbet koblede vi en enkelt massage på.

Jeg vil nævne nogle helt centrale gennembrud.

1. Et skift i måden at omtale sig selv på. Han begyndte at sige “jeg” i stedet for “man” i alle sætninger, der omhandlede ham selv. Det skete, da han opdagede, hvilke tillærte overbevisninger han slæbte med sig. Overbevisninger om hvad “man” burde og ikke burde gøre.

2. Han fik fat i sine kropsfornemmelser. Mavefornemmelsen og den umiddelbare sansning blev en hjælper. Hen over de 4 måneder begyndte sansningerne at guide mere end tankerne om rigtigt og forkert. 

3. Han opdagede, at han havde blandet selvtillid og selvværd sammen på en måde, hvor hans selvværd var afhængig af selvtilliden. Det fik vi skilt ad. Han måler nu ikke længere sit værd på, hvad han er god til eller ikke god til. 

4. Accept af den han er. Hverken mere eller mindre. 

5. En ny tilgang til hvordan en svær situation kan håndteres. Fra kontrol og uro til at lære at forberede sig lige tilpas nok og så gå trygt ind i den svære situation, der skal håndteres.

Det er fantastisk, hvor meget der kan rykkes på kort tid. Ingen tvivl om at det blandt andet handler om, at han i starten kom hver uge. Dermed kunne de “gamle vaner” ikke nå at overtage, inden han sad i stolen foran mig igen. 

Det var godt gået af ham. 

Husk lige tandbørsten

Husk lige tandbørsten

Nogle gange er den lille ting, vi gør, for vores elskede, en stor ting.

Hos mig er den lille store ting, at han altid lægger min tandbørste klar til mig.

I starten synes jeg, det var lidt sært. Det var jeg ikke vant til. Det er jeg nu.

Det er ikke blevet til en af de vaner, som man ubevidst blot godtager. Nej, jeg bliver glad for det hver eneste gang, min tandbørste ligger der med tandpastaen på og fortæller mig, at han holder af mig.

Det er som en lille kærlighedserklæring, der vækker mig hver gang. Viser mig at han er opmærksom og vækker mig til at være opmærksom.

Det gælder også, når noget imellem os er svært. Så husker han stadig tandbørsten. Den ligger der som en kommentar til alt det svære. Om at det nok skal gå. Vi kommer ud på den anden side, for vi har ikke glemt hinanden og kærligheden, mens alle de svære følelser bruser.

Hvordan ser din lille kærlighedserklæring til din partner ud?

Se her hvad vi tilbyder til par

https://www.trinedupont.dk/massagekurser-i-2022/