Okay, jeg nørder lige lidt, men jeg er SÅ begejstret for min nye uddannelse. Den lægger sig helt tæt op ad det oplevelses – og kropsorienterede, jeg i forvejen kender. I får lige mine noter fra i dag:
NARM TANKER
Har læst afsnittet om Narm i historisk sammenhæng i bogen Udviklingstraumer, og jeg er OPPE at køre over det.
Hvor er det fedt og spændende at mærke at det passer så perfekt både ift. min egen udvikling og i forhold til mit massagearbejde.
Det psykodynamiske:
Tilknytning og udviklingstemaer. Det oplevelsesorienterede giver i den forbindelse PERFEKT mening i forhold til NARM. Her og nu gør at alt er forankret i nutiden, som er en af NARMS fornemste pointer.
Somatisk psykoterapi:
Reich og Lowen. Fokus på at forløse det uforløste der sidder i kroppen. I tråd med NARM, men NARM er mere subtil (den oplevede fornemmelse) dvs. mindre fare for re-traumatisering.
Ikke katarsis i NARM:
Men at lære at rumme de stærke følelser og spændingstilstande, så de kan transformeres til en styrket evne til kontakt. At kunne være til sted i og rumme intense affekter styrker nervesystemets modstandsdygtighed og støtter udviklingen af emotionel dybde.
Somatic Experiencing:
En trin for trin tilgang beregnet på at behandle choktraumer. NARM udvider SE ved at tilføje nye redskaber, der forholder sig til udviklingsmæssige rationelle og affektive forhold samt til tilknytning og overføring.
Gestaltterapi:
Eksistentiel, fænomenologisk tilgang udviklet af Fritz Perls. Her og nu oplevelse. NARM opfordrer dog IKKE til katharsis, som er en del af Gestaltterapien. Det fænomenologisk kropslige har de til fælles.
Kognitiv terapi:
Fokus på personens egne handlemuligheder her og nu. Men ved udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser og tidlige chok, så er kognitiv terapi ikke nok Men til at undersøge tænkning er det godt. Men kognitiv terapi forholder sig ikke til de ubalancer i nervesystemet, som fremkalder de kognitive forvrængninger. Efterhånden som nervesystemet regulerer sig, forsvinder mange kognitive forvrængninger.
Affektiv neurovidenskab:
Særligt Steven Porges forskning i det polyvagale system. Daniel Siegels interpersonelle neurobiologi der belyser det neurale netværks betydning for relationer. Allan Schores teori om regulering.
Esoteriske tilgange: Ken Wilber og Eckhart Tolle. Egoet er en illusion, der fjerner os fra væren.
NARM integrerer både psykologiske og esoteriske traditioner og tilføjer en biologisk funderet tilgang, som nogle gange kan bruges til at styrke en persons følelser af identitet, andre gange til at støtte udforskningen af identitetens flydende karakter. NARM mener, at den mest direkte adgang til spirituelle dimensioner går gennem en reguleret fysiologi. Man skal have en solid fornemmelse, hvem man er, før man kan åbne sig for selvets flydende karakter. (Jf Sanselig erkendelse og BERØRT).
Min egen vej:
20´erne: Al-anon og ACA: kognitivt arbejde og en højere magt (spiritualitet) men uden den kropslige dimension
30érne: Oplevelsesorienteret psykoterapeut: Arbejdet med her og nu OG det psykodynamiske.
40´erne: Tantraen: mere krop og mere seksualitet
Nordlys: Det esoteriske sammen med beyond coaching/meditation/værenstilstande og integration i hverdagsliv.
Betydningen af at blive forstået samt forskellen på at trække fra (= du mangler kompetencer) og lægge til (= du handler og tager ansvar for dig selv)
Rigtig mange af os er forældre til børn med særlige udfordringer, og vi er vant til at skulle bede om forståelse i forhold til særlige hensyn.
Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig og har brug for pauser.
Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig, falder “ud” og forsvinder i mængden, hvis ikke læreren ved det.
Forståelse for at barnet har svært ved at komme til tiden.
Forståelse for at barnet har det svært med de lange skoledage og har brug for en fridag. Osv osv.
Mange bliver mødt af lærere og pædagoger, der velmenende siger: Det forstår vi godt. Du (barnet) er slet heller ikke den eneste, der synes, det er svært (det er velmenende, men ikke det barnet har brug for), og hvis det bliver for meget, siger du bare til, så får du lidt færre opgaver. Så kan du løbe en tur i skolegården. Eller du kan tage en tår vand.
Altsammen ud af et godt hjerte, men det taler til manglerne. Alt det barnet ikke kan og ikke formår, og det tager ikke presset væk.
Men den anden dag mødte jeg en anden slags forståelse, der ikke trækker fra, men lægger til.
Nu skærer vi alt andet fra end det der IKKE presser dig, så du er SIKKER på, du kan klare det. Og så lægger du SELV til derfra.
Hvilken forskel!
Det var som at blive set, anerkendt, forstået for barnet. Med et snuptag få genetableret tillid til verden og sig selv og få glæden tilbage. Handlekraften.
Helt konkret var det forskellen fra at SKULLE være med i et kæmpe stort anlagt fire ugers langt forløb, hvor der skal øves og spilles fra morgen til aften, være stresset bare ved tanken om ikke at få sin søvn og sine pauser til at få at vide, man bare skal være der til selve koncerten, og derfra SELV lægge til, hvor meget mere man kan bidrage med og klare.
Som mor til et barn med særlige udfordringer betyder det uendeligt meget at blive mødt og forstået, fordi det dermed er mit BARN, der bliver mødt og forstået.
