Forfatterarkiv: Trine

Tilbagemelding fra en parsession med vejledning i tantramassage

Tilbagemelding fra en parsession med vejledning i tantramassage

nærhed 2

Tilbagemelding fra en parsession med vejledning i tantramassage

Kære Trine

Vi har af gode grunde haft to meget forskellige oplevelser/erfaringer den fredag, fordi vi var i hver vores rolle og har hver sit køn, men det helt fælles er, at der var så megen ømhed, sanselighed og tillid til stede, så det også kan rumme den efterfølgende bearbejdning af så grænseopløsende en erfaring.

Den snak vi havde inden sessionen, var også god for os, den har bestemt hjulpet os videre og gjort nogle meget væsentlige aspekter mere klare for os – især det helt væsentlige i at kunne sige nej – og på den baggrund ja. Der er meget for os at udfolde og afsøge efter vores session, og det er i sandhed et dejligt sted at være.

Tak for din helt fantastiske måde at håndtere skismaet mellem det at være professionel terapeut og ligeværdig deltager på. Alt dette kan kun blive og forblive positivt, fordi du gør det lige præcis på din måde. Det er vi taknemmelige for begge to!

Kærlig hilsen C og K

hjerte

 

 

Tanker om utroskab og overbevisninger

Tanker om utroskab og overbevisninger

For et par år siden havde jeg en mand til tantramassage. Dette møde bliver ved med at dukke op i mine tanker.

Det var anden gang, han kom til massage. Første gang var et halvt år tidligere, og den gang var han meget anspændt og meget lidt bevægelig i massagen. Tydeligt nervøs.

Denne gang kom han anderledes ind ad døren. Han smilede, var mere afslappet og i samtalen inden massagen, fortalte han, at han havde tænkt meget over det med, at jeg inviterede ham ind i berøring, og nu ville han undersøge det. Det havde han ikke gjort sidst, fordi han var usikker på, om det var ok.

Vi havde en god snak. I massagen var han mere levende end første gang. Han bevægede sig, var i sin lyst og berørte mig let. Der var kontakt. På et tidspunkt, mens han lå på ryggen, og midt i en langsom stille mavemassage siger han: Jeg tror ikke, jeg kan. Jeg tror, det er for grænseoverskridende for mig.

Jeg stopper min bevægelse, men bliver ved ham og spørger: Hvordan er det grænseoverskridende for dig? Han svarer, at det er fordi, han gør de her ting med en, der ikke er en kæreste. At han ikke er en ”ordentlig mand” så. Og han fortæller, at han er single.  Og i øvrigt er det ikke til at finde en kæreste, for alle er jo utro i dag.

Jeg siger, at det måske er fordi, de er i en konflikt med sig selv.  De har lyst til andre, men må ikke. Vi taler lidt om det, og han er klar over, at det er hans indre overbevisninger og modeller for ”rigtig” kærlighed, som snakker med. Jo mere han gav sig hen i massagen, des stærkere blev de indeni, og til sidst var han nødt til at stoppe. Det var et meget klart mentalt nej. En mur, som stille og roligt byggede sig op omkring ham i massagen.

Så vi stopper massagen. Taler lidt om at han kan undersøge det med overbevisninger i sig selv, men jeg kan mærke, at han er ikke klar til at undersøge det bevidst og måske lade murene falde. Han tør ikke. Han fortæller, at havde han fortsat uden at sige nej, ville det have været forfærdeligt for ham bagefter, og han ville skulle bruge lang tid på at komme sig.

Han siger også på et tidspunkt, at han kan mærke, at det jo slet ikke er det, han savner. Han savner en kæreste og berøring. Ja, netop. Måske er tantramassage slet ikke det, han skal. DET er da godt at få øje på, siger jeg.

Jeg siger, at det jo måske netop er konflikten mellem lyst og moral, han selv lige har oplevet. Ligesom de utro oplever den. På den ene side vil han gerne (der er masser af lyst), og på den anden side må han ikke (de indre overbevisninger). Han siger, det er et spørgsmål om at vælge. Jeg tænker: Han er ikke utro mod et andet menneske, men utro mod en overbevisning. Hvilken smerte og hvilken angst. Men at det er godt, han får øje på det ved at sige nej.

Jeg tænker over, hvordan det mon ville have set ud, hvis jeg var mand, og han var kvinde. Hvis nu hun ikke kunne sige nej, fordi hun var så meget i sin lyst eller var bange for at såre massøren med en ”afvisning”. Ville det så kunne opleves som et overgreb? Er det mon nogen gange overbevisningerne, der bliver igangsætter for oplevelsen af et overgreb. Den massør, som tager ansvaret for kvinden, kan jo aldrig vide, hvilke overbevisninger, han er oppe imod.

Vi klæder os på og afslutter med et kram.

 

 

Lidt højere til himlen – en tantrasession for par

Lidt højere til himlen – en tantrasession for par

Efter en uge, hvor enderne inden i og uden om mig ikke nåede sammen hele tiden, er det fantastisk at slutte med i dag.

Har haft et par til tantrisk session. De skønneste mennesker, som var her første gang for et år siden. Tænk at få lov til at bruge dagen til at at åbne i dybe samtaler om samvær og seksualitet, i kontakt og berøringsøvelser og i en tantramassagevejledning, som blev til det fineste flow af lyst og kærlighed mellem os. JA, det er da et sært anderledes job at have og JA – det rykker ved forestillinger og tanker om ret og vrang, så ret bliver til vrang, og vrag bliver til ret, så mange gange at det til sidst opløses, og bliver et og det samme. Men der er seriøst meget højt til loftet og en hel del himmel at hente ned – lige der.

Kærlig hilsen Trine                                                                .slut maj 2016 1119

I denne søde juletid: Lidt om markedsføring og loven om tiltrækning

I denne søde juletid: Lidt om markedsføring og loven om tiltrækning

For et stykke tid siden holdt jeg mit første foredrag om tantra. Det gik godt, synes jeg. Jeg havde det godt i det. Bedre end når jeg tidligere har formidlet noget.

Det fik mig til at tænke lidt. At der var en forskel. Da jeg var lærer, formidlede jeg noget, jeg havde læst i en bog. Tit i flere bøger og altid med tanken om, at jeg da godt kunne have læst en bog mere. Og at jeg håbede, jeg kunne svare på de spørgsmål, der ville komme, for ellers var jeg jo ikke nok inde i stoffet.

Mit foredrag var bare helt anderledes. Intentionen var egentlig ikke at formidle noget som helst, og slet ikke at fortælle andre mennesker om alle lyksalighederne ved tantra. Men blot at stå i mit eget lys med det der var. At der så faktisk viste sig at være noget derinde i mig, var jo heldigt. Forskellen bestod i, at det der kom, kom fra et andet sted i mig. Det kom fra et sted, hvor alt er, som det er, og der dermed intet var, jeg skulle huske. Ret fedt faktisk.

Det fik mig til at tænke på Loven om tiltrækning. For mig er den helt central i tantra. Jeg øver mig i at stå i mit eget lys, at kommunikere ud hvad jeg laver og tage den ”pris” for det, som får mit energisystem (som består både af penge – og energi inden i mig) til at hænge sammen. Har jeg ikke energi til mange massager, sætter jeg prisen lidt op, og så får jeg lidt færre massager. Og så bruger jeg ellers min energi på at kommunikere det, jeg laver, dele ud til dem, der vil, og at undersøge og gå med de nye ideer, som opstår i mig. Indtil videre har dette virket godt. Jeg er ikke i underskud særlig længe, før det bliver vendt igen. Syv ni tretten. Det betyder også, at det, jeg arbejder med, på forandrer sig hele tiden, og at min opgave bliver at være opmærksom på, når jeg får en ide. Enten ved at undersøge ideen straks, eller lægge den lidt væk, for så at tage den frem senere igen. Men ikke at ignorere den, fordi jeg bliver bange for, om jeg nu kan gennemføre den, men i stedet se på den frygt, der måske opstår i mig ved tanken om at gøre noget nyt.

Jeg har ikke en mission om at udbrede kendskabet til tantra eller at højne og videreudvikle kvaliteten af den. Det første forbinder jeg med at tage patent på en sandhed (noget er mere sandt end noget andet) og det andet med en bedømmelse. Jeg har min måde, og den tiltrækker dem, den skal tiltrække. Andre tiltrækker andre på andre måder, fordi de gør noget andet. Det er så fint.

Kærlig hilsen Trine

Tantra massage?

Tantra massage? Er du kvinde og har du lyst til at undersøge kontakten til dig selv i mødet med en mand og bevæge dig både i krop og i sind?

Frygt og lyst

JørnFrygt og lyst

Jeg var til et dejligt foredrag om Tantra i går, og under foredraget kom jeg til at undre mig over om frygt og lyst mon er hinandens modpoler?

Frygt låser os fast. Det er overlevelses-instinktet, der sikrer at vi kan genkende farer i naturen og dermed undgå at bliver ædt af en dinosaur. Frygten er downloading. Frygten er vaner. Frygten afgrænser vores bevægelighed for at sikre overlevelse. Vi går ad de vante stier, fordi vi har erfaring med at de er sikre.

Mange mennesker definerer måske dem selv ud fra det de frygter? Frygt for at jeg ikke selv er god nok. Frygt for hvad andre vil sige. Frygten for hvad friheden mon vil føre til. Frygten for forandringer i det hele taget. Frygten for at gøre noget som helst.

Vi ligger måske derinde bagved frygten, men tør ikke helt at flytte murene af frygt, for så bliver vi sårbare.

Lyst er bevægelse

Lysten er til gengæld udvikling og forandring. Det er lysten, som får os til at bevæge os og ønske at gå steder hen, hvor vi ikke har været før. Lysten til det irrationelle, lysten til det smukke, lysten til det kreative.

Hvis vi er frosset fast er det lysten, vi skal finde frem for at få bevægelsen tilbage i livet. På jobbet. I parforholdet. Hos os selv. Vi skal simpelthen gøre mere af det, vi har lyst til.

Jeg tror, at vejen ud af at være fastlåst, vejen ud af stilstand – uanset hvilket plan det er på, er at se på vores frygt, og give slip på den. Slappe af, slippe vaner, slippe moral og slippe historier om, hvad man bør og skal gøre på jobbet, i parforholdet og som menneske.

For når vi slipper væk fra frygt, er der plads til det menneske vi er. Uden frygt giver vi plads til de mennesker, der er omkring os. Uden frygt kan vi elske os selv og vores nærmeste ubetinget.

Være i kærlighed, uden at jeg – eller de – skal frygte at gøre noget forkert, eller at blive udstødt.

Din frygt og din lyst kan du undersøge hos mig i en tantramassage.

Kærlig hilsen

Jørn

Lidt om når egoet er på spil

Lidt om når egoet er på spil

  • Og hvor skal man dog være knivskarp og kende sig selv godt som tantramassør… pyh altså.

Hvis vi VIRKELIG skal mødes i det ingenting, hvor der ingen forventninger er, så kræver det, at jeg som massør kender mig selv rigtig godt, og at jeg stiller skarpt på, hvornår mit ego er på banen.

Hvis den, der kommer hos mig, er i proces med at udvikle noget, kan det virkelig få mit ego i sving. Måske har vedkommende været hos flere tantramassører, har oplevet forskellige massager og forskellige reaktioner i sin krop. Har fundet ud af, at ”noget virker godt for mig, og noget virker ikke godt”. Allerede her skal jeg være på vagt, for mit ego er vækket. Måske allerede i gang med at sammenligne mig med de andre og få mig til at tænke tanker om, at der skal skrues op for det ene og ned for det andet i massagen. Så udfaldet bliver positivt, og jeg er den gode massør, som forstod, hvad det hele handlede om. Meget menneskeligt, men meget dumt.

For hvem ved overhovedet, hvad der skal til? Alt afhænger af det, der sker her og nu. Ikke af en historie om, hvordan det var sidste gang eller gangen før. Hvis vi vil gå ind i det forventningsløse og frie rum, kan det ikke nytte noget, at vi bringer forventninger med ind. Og det er det rum, jeg inviterer ind i. Det er det rum, jeg forholder mig til lige nu. Andre rum er også gode.

En anden ”fælde” er, når vi som massører kommer til at fylde vores liv op med massager, fordi vi har brug for intimitet. Det har alle. Men det er ikke godt, når vi skal massere og mødes med mennesker i en invitation, som beskriver, hvordan de kan tillade sig blot at være uden at skulle yde noget. For hvis jeg har brug for noget, vil den anden lynhurtigt opsnappe det og måske – uden at vide det, prøve at give mig det. Rød alarm. Blink blink.

Jeg laver ikke massager, fordi jeg mangler intimitet i mit liv. Jeg laver massager, fordi jeg gør. Og ja, det er intimt. Heldigvis. Vi kan undersøge alle disse nuancer sammen. Vi kan bevidst og ærligt kigge på os selv. Tale om det der skete. Måske undervejs og bagefter.

I min praksis mødes jeg jævnligt med en gruppe kvindelige massører. Vi superviserer hinanden og får forhåbentlig øje på – igen og igen – at vi blot er mennesker – fejlbarlige, kærlige mennesker.

Kærlig hilsen Trine

Om at begå fejl

Om at begå fejl

– og lidt om at tilgive mig selv lige så let, som jeg tilgiver den anden

Jeg gik rundt og gjorde klar til en massage i dag kl. 10.00. Klokken var 9.00, og så stod der pludselig et menneske i døren. ”Jamen, er det ikke i dag”? Nu?

Først forvirringen og tanken: Åh, nej, ærgerligt for ham, at han er kørt langt, men det er nok ham, der har kigget forkert. Jeg plejer ikke at lave den slags fejl. Så lidt snak og ind og tjekke mailen og finde ud af, at det klokkeklart var mig, der havde kokset i det. Havde det været ham, havde jeg ikke punket ham for det i samme grad, som jeg nu punkede mig selv. Det er noget skidt, irriterende for ham, pinligt, og hvad gør jeg nu for at gøre det godt igen.

Det gik en halv time, så kom der en sms om, at han havde ændret et par aftaler, så han kunne komme i morgen alligevel. Og at det var helt i orden. Med smiley og det hele.

Tænk, hvis vi var lige så tilgivende over for os selv, som vi er over for andre, når de laver fejl.

Heldigvis så jeg ret hurtigt mig selv lidt udefra. Jeg så den lille Trine, der engang havde en ”skæv” forestilling om, at hun var nødt til ikke at begå fejl for at få den opmærksomhed og kærlighed, som hun havde brug for. Og da jeg så hende, kunne jeg slippe det og igen mærke kærligheden til mig selv.

Vi skal se det først. Være opmærksom og bevidst til stede for at få øje på, hvor vi står i vejen for os selv. Inden vi kan begynde at ændre noget. Det sted – lige der, hvor vi står i vejen for os selv – hjælper jeg ofte mennesker med at finde og kaste lys på. Blandt andet i psykoterapeutiske samtaler. Du er meget velkommen, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen Trine.

Lidt om evigheden

Lidt om evigheden

Nogle gange har jeg taget mig selv i at holde igen med mine lyde, når sex var virkelig lystfyldt for mig. Fordi jeg oplevede, at når jeg gav udtryk for, at det var dejligt, så gjorde han noget andet. Og det var det, der ikke skulle ske. For det var så vidunderligt lige der. Fornemmelsen af at det bare ikke måtte stoppe, at nu var jeg i evigheden, i noget der skulle fortsætte og fortsætte, og at det var DET, der var ekstasen, ikke det at nå i mål. Sådan har jeg det stadig. Det er den der evighed, jeg elsker.

I dag i en massage mødte jeg det pludselig. I mig selv. Jeg har altid oplevet mine massager som en lang bevægelse. Der, hvor der sker noget nyt, er pausen eller overgangen en del af bevægelsen. Jeg flytter mig ikke fra punkt til punkt, fra et fokus til et andet, for selve skiftet (fx fra den ene til den anden side), ER del af selve bevægelsen. Men pludselig var evigheden bare i mig. Og mine berøringer, alle retningsskift og overgange blev ét. Der var kun EN lang langsom bevægelse, og det var evigheden, og den var inde i mig.

Kærlig hilsen Trine

                                                                                                                               

Lidt om at slippe spænding

Lidt om at slippe spænding

I dag sad jeg over for en mand i meditationen inden en massage. Holdt hans hænder og mærkede hans anspændthed – som en rysten i kroppen. Jeg var afspændt, men kunne mærke, at det ikke rigtig hjalp ham, selv om vi havde kropskontakt.  Han blev siddende. Rørte sig ikke ud af stedet, før jeg sagde: prøv at flyt på kroppen. Bevæg den. Find en vej. Han bevægede kroppen, justerede på måden han sad på et par gange, og slappede så mere af.

Når vandet løber i åen, løber det derhen, hvor der er plads. Det er ikke et valg. Det sker. Når jeg står i skoven i en lysning, er der 1000 veje, jeg kan gå. Jeg kan fortsætte på stien, ind i skoven, til højre, til venstre, alle vegne, hvor der er mellemrum og plads, kan jeg bevæge mig. Det er det samme overalt i mit liv.

Jeg må opdage min anspændthed og min stivnethed i krop eller sind, før det bliver muligt at bevæge mig i nye retninger. Og nogle gange må jeg stå der i min frustration og mærke alt det ubehagelige. Mærke det lige der og være i en oplevelse af at skulle vælge.  Men på et tidspunkt begynder jeg at bevæge mig mere frit uden hele tiden at vælge, hvilken vej jeg skal gå. Jeg bliver mere opmærksom og opdager måske et mellemrum, en mulighed, et nyt rum. Og bevæger mig derhen. Det kan opleves som en frisættelse af de store ikke længere at skulle bruge så meget energi på at tænke og vælge.

Nogle gange kan en lille forstyrrelse sætte en indre forandring i gang. Nogle gange kommer forstyrrelsen udefra, fx fra et andet menneske eller noget der sker i dit liv, men du kan også prøve at forstyrre dig selv. Bare lidt. Lav en lille forandring og se om det gør en forskel. Du kan have det i hemmelighed med dig selv. Ingen behøver vide det.

Kærlig hilsen Trine                                                                                    lysning-i-skoven

Kroppen og sindet

Kroppen og sindet

Når kroppen har erfaret en anderledes dyb afspænding, sker der ting og sager. I dag havde jeg en mand til massage. I samtalen inden massagen fortæller han, at han siden sidst (som var første gang) har oplevet mange forandringer. Som om det hele bevæger sig en ny vej. Han sover bedre om natten og begynder at tænke på nye måder. Som om sindet også finder nye veje nu. “Tænk, at så lidt kan gøre så meget”, som han sagde. Det er ikke altid (men tit), at mennesker oplever åbninger, når de møder sig selv og den anden i en tantramassage.
At krop og sind er forbundet er næppe nogen hemmelighed, og nu har så endnu et menneske erfaret det. At når der opleves en ny og dyb afspænding i kroppen, kan kroppen over tid begynde at huske og mærke dens nye tilstand, og dette vil bevæge andre ting i livet. Fx måden at tænke på. Det er da til at blive glad af.
Kærlig hilsen Trine.