Om at dele i en gruppe

Om at dele i en gruppe

Nye fordybelsesgrupper for kvinder i 2019 <3

https://www.facebook.com/events/306080326656884/

https://www.facebook.com/events/189420428642929/

MANTRA i kvindegruppen: Ikke dømme, men kærligt observere mig selv. Og lære noget nyt.  

Det er så vildt, hvordan det rykker lige nu i min kvindegruppe. Og i mig. Den sidste del er ikke så sært, for det at lede en kvindegruppe er et fantastisk spejl på mig selv, og netop dét hjælper mig til at tage lederskab og blive mere klar og tydelig. Noget jeg prøver at lære. Uden at dømme mig selv. Men i stedet observere mig selv kærligt. Lære noget nyt.

Skabe en atmosfære der i handling betyder, at enhver sårbar kvinde, der deler fra et sårbart sted i sig selv, aldrig lades alene. Hun skal støttes i at observere sig selv kærligt og ikke dømmende og gribes af de andre i det øjeblik, det ikke lykkes, fordi hendes indre sabotør, kaster sin skygge på hende.

Det, jeg tager op i gruppen, opstår næsten altid af noget, det er sket i gruppen, og sådan var det også denne gang. Det var en situation fra forrige gang. Det interessante er ikke situationen, men måden jeg greb det an på, for det er centralt for den måde, jeg leder mine kvindegrupper på.

Til januar åbner jeg for to nye grupper, og jeg vil gerne have flere kvinder med, så dette er også et indblik for jer interesserede i, hvordan jeg tænker. Og altså også et indblik i en lille del af det, som vi laver. Nemlig når vi deler med hinanden.

At dele med hinanden i en kreds er en obligatorisk del af aftenen. Vi har en ”talestok”, en fin blød træoval, som en af kvinder har bragt med. Det er ikke en runde, hvor vi en efter en taler på skift. Det er en deling, hvor den kvinde der har noget på hjerte, tager talestokken og dermed ordet. Ordet har hun, indtil hun lægger stokken igen. Når det struktureres på denne måde, giver det utallige muligheder for at undersøge nogle af de ting, jeg beskriver her.

I kvindegruppen i torsdags delte jeg mine tanker om gruppedynamik og det at dele med andre i en gruppe. Det kommer her.

Om at dele i en gruppe – dynamik, energi og opmærksomhed

Der er jo en balance der skal holdes! Hvis én snakker meget, er der mindre plads til de andre. Sådan er det! Du må have en slags dobbelt opmærksomhed, hvor du ser verden (de andre) og lytter indad i dig selv samtidig.

Hvad kan ske, når vi deler?

Dem, som er meget selvobserverende, kan komme til at glemme at tage deres plads, og kan komme til at sidde tilbage lidt i en rolle som ”offer” (sandsynligvis en rolle de kender godt). Den kan udløse irritation – både indadtil (hvorfor sagde jeg ikke noget?) og udadtil: hvorfor tog hun (igen) al pladsen?

Andre har meget historiefortælling i sig, og det tager tid. Historiefortælling kan være vældig inspirerende nogle gange og andre gange mindre.

Så prøv at være observerende på, hvordan du deler. Det kan være rigtig spændende at få øje på disse dynamikker inde i dig:

– Har jeg kontakt til mig selv når jeg deler? Tillader jeg mig lige at stoppe op undervejs og lige trække vejret og mærke efter, hvordan jeg lige har det.

– Er det mit ego, der kloger sig nu? (personligt gjorde jeg det meget engang, og når jeg mærker det nu, mærkes det som om, jeg på en måde flytter mig fra kontakten med mig selv, mens jeg taler).

– Har jeg opmærksomhed i, at jeg deler fra hjertet, eller taler jeg pr. automatik.

Pr. automatik er fx bare for at få luft, og det kan være fint, men hvis det bare bliver for at lette låget, så noget nyt kan hobes op, så er det automatpiloten, der er slået til. Lige som overspringshandlinger kun rigtigt virker, når jeg er vågen og bevidst om, at nu giver jeg mig selv lov til at blive liggende på sofaen. Giver mig selv den gave. Automatikken kan også ligge i, at jeg har fortalt historien mange gange før, og den er ikke levende i mig længere, når jeg fortæller den.

– Har jeg en tendens til at generalisere meget? ”Det har jeg arbejdet med før det her…, sådan har de fleste kvinder det…”

– Er jeg opmærksom på tiden og på at der er sat en ramme, og den skal jeg være med til at holde sammen med resten af gruppen. Hvis jeg tager meget tid, så er der mindre tid til de andre.

– Er jeg en af dem, der skal tie og lytte lidt mere, eller er jeg en af dem, der skal lære at gå ind og tage pladsen og måske derved undgå en frustration, der sætter sig bagefter (nu fik jeg igen ikke sagt det, jeg ville).

– Hvornår byder jeg ind med mit? Er jeg en af dem, der straks er på banen eller altid siger noget til sidst? Det kan jeg også lege med og prøve at undersøge det andet.

Ved tilbagemeldinger til en anden:

Er det, jeg siger til den anden, faktisk noget, den anden har brug for?

– Begynder jeg at give gode råd til nogen, der måske ikke engang har bedt om et godt råd, men bare har brug for at sidde med det, der lige var.

Overskriften de sidste to gange har været seksualitet. Det er sårbart at dele om. Det er privat, og det gemmer på længsler, skam, lyst, frygt, sjove historier, pinlige historier, uudlevet liv og levet liv. Det kræver en tryg ramme, som kun skabes ved at den enkelte kvinde tager ansvar for sig selv og for helheden. Efter mit oplæg i torsdags, mærkede jeg, hvordan kvinderne nu kunne tale meget ærligt, sårbart, detaljeret om seksualitet, og at den ramme jeg fik sat, og som de tog ansvaret for at få til at virke, som var kærlig og observerende og ikke dømmende – ja, den virkede. Og der var læring til os alle på den anden side.

Kig med her for de næste kvindegrupper med opstart i januar 2019

https://www.facebook.com/events/306080326656884/

https://www.facebook.com/events/189420428642929/

Kærlig hilsen Trine

Gudsrummet

Gudsrummet

Jeg placerede et “vi” i mit inderste rum, og jeg faldt i søvn, mens det voksede, og årene gik.

“Vi” skulle løfte mig, støtte mig, fylde et hul ud, som jeg havde taget med fra tidligere. Evig og altid en sliden efter at du og vi skulle finde og fylde lige præcis det på mig, som til pas tilstrækkeligt ville bedøve og skjule, at inde i det inderste rum, hvis jeg fjernede mit “vi”, var der tomt og kun døden tilbage.  Benzinen til det bål, som kun kunne brænde hvis det blev næret, var ros (fortæl mig jeg er dygtig til det, jeg gør), lad os lave noget sammen (vi laver aldrig noget sammen), magtkampe (jamen, i sidste ende har jeg jo ret).

Hvem skulle have troet,  at du blev den, der vækkede mig. Vækkede min bevidsthed, som havde slumret i så mange år, mens jeg var blevet så dygtig til at se sammenhænge, psykologiske mønstre, paralleller, modsætninger, kende mennesker, hjælpe mennesker. Min bevidsthed blev min ridder på den hvide hest, og du blev budbringeren. Tak af hjertet fordi du gav mig muligheden for forandring, muligheden for at se døden i øjnene og opdage, at det inderste rum i mit hjerte er mit gudsrum. Derudfra springer min livlighed, min kreativitet, mit mod, alle mine følelser og sansninger. Døden og livet. Det er ikke noget der skal næres for at forblive, justeres og skæres til, men en konstant guddommelig energi, som nærer alt.

Møder jeg verden, mennesker og mig selv ud fra gudsrummet, lader jeg det strømme frit igennem mig, så bliver letheden, glæden og kærligheden mine følgesvende. Og de vil følge mig  – også ind i sorgen, det mørke, ensomheden, vreden og tristheden, som nu  får lov til at være med, på lige fod med al kærlighed. Ligeså enkelt og ligetil som nat følger dag følger nat følger dag.

I medgang og modgang

Vejle
https://www.facebook.com/events/2109102052676491/?ti=icl

I medgang og modgang                                                                                  

En personlig beretning om kærlighed, familieliv og seksualitet – fortalt at Trine Dupont, lærer, psykoterapeut og tantramassør

Hvad gør vi, når vi ikke har lyst til det samme – men elsker hinanden og gerne vil være sammen?

Er det nu, vi skal skilles? Er der andre veje, vi to kan gå, og hvorfor har du aldrig sagt det før? Hvad nu med børnene?

Om at lukke trolden ud af æsken og stå med det, der ér. No bullshit. Om tantra og om sadomasochisme. Om at gøre nogle indrømmelser og sluge nogle kameler. Og blive fri indeni.

For at få mit eget kærlighedsforhold til at fungere har jeg har skullet ryste posen med det, jeg har lært om kærlighed og parforhold. Jeg har måttet se min angst i øjnene og har fundet mit mod frem. Det fortæller jeg om i min personlige beretning med udgangspunkt i en dag for ni år siden, hvor min mand fortalte mig en hemmelighed.

“Jeg hørte Trines unikke oplæg på højskole i sommeren 2018 og kan på det varmeste anbefale det til alle, særligt personer der personligt eller fagligt er optaget af nye muligheder og veje i parforhold og samliv.

Trine fortæller åbenhjertigt og detaljeret om hendes oplevelser og udvikling igennem en længere årrække, og om de erkendelser og valg, der har ledt frem til de samlivsløsninger og familiemæssige aftaler, hun har i dag.

Trine fører én systematisk igennem en følelses- og erkendelsesmæssige rejse, som synes unik i kraft af Trines evne til og insisteren på ærlighed, både i det forløb, hun har været igennem og i hendes genfortælling. Således ført helt tæt på Trines oplevelser, tanker, smerte, erkendelser og udvikling forstår man dybden af hendes dilemmaer og valg, som på mange måder er særlige og banebrydende, og hvor kærligheden i de nære relationer hele tiden er i centrum. Særdeles livsbekræftende oplæg.”

Pia Kirstine Harmsen, psykolog

At være med det, der er svært – er svært

At være med det, der er svært – er svært

At være med det der er, er let, når alting går godt. Når der er masser af lyst til min partner og energi i kroppen og det at lukke døren bag ham og mig straks tænder et sitrende begær. Når kroppen er i balance, og der ingen smerter er, og jeg føler mig stærk som en okse på min løbetur. Når jeg fyldes af taknemmelighed over de mennesker, der er i mit liv. Men når det IKKE er sådan. Når det er svært.  Når jeg har ondt i min ryg og lige gyldigt hvad jeg gør, gør den opmærksom på sig selv. Når jeg ikke har så meget lyst til sex, som jeg plejer. Når jeg bliver bange for, om lysten er på vej væk. Hvad fremtiden bringer. Eller når min partner ikke har lyst til sex og jeg ligger vågen den halve nat med en tændt krop. Eller når vi ikke lyst til den samme slags sex. SÅ er det noget mere komplekst og udfordrende at være med det der er.

I sommerhus med dejlige kvinder og jeg er ikke helt, som jeg plejer at være. Jeg er ikke sprudlende begejstret for livet. Jeg danser ikke omkring. Jeg har ikke så meget at give. Jeg har ondt i min krop, og jeg er bekymret. For fremtiden, for mit kærlighedsliv. Jeg begynder at blive irriteret. Har svært ved at rumme de andre. Deres begejstring og deres bekymring. Bare svært ved at rumme. Mest svært ved at rumme mig selv. Selvfølgelig. For det starter jo der. Indefra og ud. Mine udfordringer, smerterne, bekymringerne. Rummer jeg ikke det, så rummer jeg heller ikke de andres. Så enkelt er det vist.

Det er som om, jeg er nødt til at være i det stormvejr et stykke tid, før jeg kan give slip. Først når jeg har været der et stykke tid, kan jeg rumme det, jeg ikke vil rumme. Først lidt trist, lidt sur og irriteret. Forvirret. Så får jeg hjælp. Får at vide at det er ok, at jeg er forvirret, og at det meste af det, der kommer ud af min mund ikke rigtig er sammenhængende. For med tiden bliver det det. Mere og mere klart hvad det handler om. Fordi jeg får lov til at snakke, selvom det var uklart, det der kommer ud. Der er mennesker der i det sommerhus, som godt kan rumme, at jeg ikke kan rumme mig selv.

Så hvad betyder det? Det betyder, at det er lige der, hvor det er allersværest at rumme mig selv, at jeg har allermest brug for at blive rummet af den anden eller de andre. Og at de siger det. DET ER OK. DU ER OK. DU ER ELSKET UANSET. Det er den bevægelse, jeg må gå igennem og huske mig selv på, at det tager noget tid. Først er jeg forvirret og ukærlig over for mig selv. JEG VIL IKKE HAVE DET PÅ DEN MÅDE. Hvis nogen så er der og vil mig alligevel. DET ER OK DU HAR DET SOM DU HAR DET, så går jeg igennem det. Taler, græder, mærker, reagerer, hidser mig op, er urimelig, usammenhængende, irriterende forvirret og alligevel helt ok.

Når jeg har det godt og når kroppen er balanceret, og der ingen smerter er, så kan jeg bilde mig selv ind, at det er sådan, livet skal være. At den tilstand er det, jeg skal stræbe efter. Men det er IKKE det det handler om. Og jeg skal holde op med at narre mig selv. Det er simpelthen ikke sådan det er. Det findes ikke. En idealtilstand i et 24/7 Det opstår indimellem. Eller for den sags skyld er livets besværligheder ikke noget, der lige skal overstås, før jeg kan komme dertil, derhen, hvor jeg kan få det præcis, som jeg drømmer om. Det er ikke sådan det er. Livet bevæger sig. Bevæg mig med det.

. 

Essensmassage med chakrafokus

Essensmassage med chakrafokus

På Nordlys centeret, hvor jeg nu er kommet gennem 2 ½ år, er hele tilgangen til menneskelivet tantrisk. Her handler det om at undersøge balance og bevidst justere, hvordan jeg bruger min energi, og hvordan min energi bevæger sig. Det kunne også beskrives som at undersøge sit kropslige intelligenssystem. Balancen kommer af at de forskellige dele begynder at bevæge sig sammen. For at fornemme områderne i kroppen og sanseligt komme tilsted i dem, kan de dog være fint at fordybe sig i et område som kalder på opmærksomhed. Det kan du gøre i denne massage.

Essensmassage med chakrafokus

Sådan foregår det: Når vi lige har hilst på hinanden, vælger du en overskrift. Du skal ikke vælge på forhånd, men for at du kan danne dig et indtryk er overskrifterne her:

• Fred og varme (Solarpleksus/underkroppen)
• Integration og sensualitet (hele kroppen)
• Friskhed og mod (Hjertechakra/bryst skuldre)
• Udtryk og udfoldelse (Halschakraet/hals, ansigt og arme)
• Hemmelig forvandling (Rodchakra, hara og hjerte/ bækken)

Det næste er en cleraringsamtale på 20 min. Det er særlig form, hvor du trækker et ord/sætning, der hører til området og reagerer spontant med de ord, der kommer til dig. Når du reagerer umiddelbart, hjælper det dig til at komme ind i det essentielle sted i dig, som er naturligt, impulsivt og spontant.

Herefter går vi direkte over i massagen med særlig opmærksomhed på det område du har valgt. Denne massage foregår på briks. Jeg bruger ikke hele min krop, men går i tæt kontakt med dig.

Kort afrunding og snak efter massagen.

I alt cirka 1 ½ time. Pris 900,-

Der kan også fortsætte ind i en terapeutisk samtale efter cleaingen med fokus på et område, der vækkede noget særligt i dig. Du skal afsætte ca. 2 timer til dette forløb. Pris 1100 kroner. Jeg masserer med varm olie.

Kærlig hilsen Trine

Tantramassagen minder mig om livet

Tantramassagen minder mig om livet

Den minder mig om livets bevægelse og smukke kompleksitet. At hver gang jeg tror, at noget er på en måde, opdager jeg, at det er løgn. Det har allerede bevæget sig og er blevet til noget andet. Sådan er en tantramassage.

Alligevel (og med fare for lave kategorier som slet ikke findes) er der nogle forskelle på massagerne. Husk det er kun beskrivelser. Jeg forenkler nu. Husk det.

Der er de lystfyldte massager, som kalder nydelse og lyst og kraft frem. Og begær og undersøgelse af at slippe det igen. Nogle gange er det som en leg. At gå ind i det og ud igen. Grine undervejs. Rulle rundt.

Andre gange er det udfordrende at slippe begæret, når den gamle vane om at udløse det for alvor banker på. Bliver det for frustrerende, og der ophobes der meget energi, som vedkommende ikke ved, hvad han/hun skal stille op med, kommer vedkommende ikke igen, og det er fint. Et nej til mere er lige så vigtigt som et ja.

Og så er der de meget følelsesladede massager. Dem, hvor der grædes, og hvor det at blive holdt, er det, der åbner. Hænderne og hjertet forbindes til kønnet og lysten. Der er smukke følelsesmæssige forløsninger. En oplevelse af at være elsket. Og ok. Uanset.

Og så er der energimassagerne. Der er afspændthed. Vejret trækkes dybt og langsomt og lysten fordeles ud i hele kroppen. Uanset, om der er rejsning hos manden eller ej, er der lyst. Bølger og sitren. Fra rod til krone. En oplevelse enhed og given slip ind i ingenting.

Fælles for dem alle er, at porten går gennem nydelse, sanselighed og kærlighed. For mig er massagen en meditation. En iagttagelse af mig selv uden mål og uden at skulle præstere. Der er frihed, og det er kærligt.

Vi fungerer så forskelligt som mennesker, og hver gang jeg møder et menneske, som oplever og sanser på en lidt anden måde end mig, så lærer jeg noget nyt. Jeg bliver lidt mere bevægelig og fleksibel i min krop, i mine følelser og i mit sind. Og på den måde bliver massagen en port til at forstå og leve livet, som jo er så kompleks en størrelse, at det er ret nyttigt at kunne bevæge sig så fleksibelt og nuanceret som muligt i det.

Fordybelsesgruppe for kvinder – hvad laver vi egentlig?

Fordybelsesgruppe for kvinder – hvad laver vi egentlig?

Jeg er så vild med at lede kvindegrupper, og jeg håber, at jeg kan fortsætte arbejdet i mange år endnu. Nogle ringer og spørger ind til, hvad vi egentlig laver. Det afhænger HELT af gruppen, hvad og hvordan temaerne viser sig.

Men her er de overskrifter, vi har været omkring i løbet af det sidste halve år i nuværende gruppe. Helt overordnet handler det om at dele med andre kvinder. I fordybelse, i kontakt med sig selv og andre, sanselige kropslige øvelser, meditation, refleksion og dans.