En tantramassørs bekendelser

Foto: Rhiannon Wilde

En tantramassørs bekendelser

Det er som om, der bliver prikket hul på en boble. ”De andre har det ligesom mig boblen.”

Jeg elsker at invitere mennesker til at møde sig selv. Deres følelser, deres lyst, deres skam. Opdage kroppens sprog og naturligheden. Sådan lidt tilbage til Adam og Eva. Inden slangen altså.

Jeg har ikke haft det nemt med min krop. Forskellige størrelse bryster fordi jeg er født uden den højre brystmuskel og med en let forkrøblet højrehånd, som er adskillige centimeter kortere end den venstre.

Var det min skyld? Nej, jeg blev jo født sådan.

Skammede jeg mig alligevel? Ja, det gjorde jeg.

Tilbage til boblen. Mig der synes, det er fedt at være nøgen, bare fordi tøj strammer, og befinder mig godt i vinterbadeklubben sammen med kvinder og mænd. Mig der gerne giver alle, der vil have det, et knus og gerne et langt et. Mig der danser i køkkenet og foran spejlet, mens jeg flirter med mig selv. Uskyldige måder at være ven med sin krop på, som er fine og ufarlige.

Men seksualiteten er i et Danmark, der bryster sig af at være frisindet, ikke noget vi taler om. Ikke på den måde. Og da slet ikke noget vi undersøger med et fremmed menneske i en tryg ramme. Jeg kunne fristes til at sige tager ansvar for.

For det er nemlig også mig, der inviterer folk til tantramassage. Inviterer dem til at tillade deres seksuelle energi og deres seksuelle lyst at være som den er. Hæmmet eller fri, bevægelig eller stivnet. Undersøge jaer og nejer og gøre det ædrueligt og opmærksomt. Bevidst. Åbne for hele kroppens sanselighed i stedet for kun at tænde på det, vi ser.

Mit møde med tantramassagen lærte mig at tillade min seksualitet, og det lykkedes mig at slippe ud af min skam over min krop. Min skam over overhovedet at have seksuel lyst.

Dernæst skulle jeg forholde mig til, hvordan omverdenen ville reagere på, at jeg begyndte at arbejde som tantramassør.

Hvad skulle jeg sige, når jeg blev spurgt, hvad mit job var (og snakker vi nemlig til gengæld en del om i Danmark). Hvad skulle mine børn sige, når de blev spurgt, hvad mor lavede? Hvad skulle min mor sige?

Det gik op for mig, at hvis den del af skammen også skulle slippe sit greb i mig, så var den eneste vej at stå med det, præcis som det var. Skilt på døren. Cvr på virksomheden. Svare ærligt når jeg blev spurgt. Hurtigt lære at mærke, hvornår mennesker var oprigtigt interesserede i at høre nærmere, eller ikke rigtig kom videre efter det typiske: Tantra, er det ikke sådan noget frækt noget?

Ikke straks begynde at forklare og forsvare.

Så der har jeg stået nogle år nu. Solidt og ærligt.

Og her brister boblen så.

For jeg har opdaget, at jeg har lullet mig selv ind i en forestilling om, at andre havde det lige som mig.

Jeg fik øje på det, da jeg et i spirituelt miljø ville fortælle om mit arbejde, og opdagede, at det var ikke bare noget, man gjorde. At der var frygt for om det blev for meget for folk. Al den krop og al den sanselighed. Ville folk igen tro, det handlede om fræk sex.

Miljøer, hvor jeg tænkte, det var det mest naturlige i verden at tale om tantra. For tantramassagen er jo porten mod enhed. Følelsen af at være ok, som jeg er.

Krop mod krop, Hjerte mod hjerte, Sjæl mod sjæl. Elske sig selv som man er. Uanset. Og hvem vil ikke det?

Så derfor taler jeg fra et nyt sted nu. Nu ved jeg godt, at andre har det ikke som mig. Og det er ærlig talt en nyttig viden at have. Særligt når man har noget på hjerte, som man gerne vil formidle.

Jeg synes, vi skal tillade os at tale om kroppen, om sex, om sanselighed, om lyst. Og om ulyst – for jeg er ikke interesseret i at gøre nogen forkerte, og ulyst er almindelig kendt. Jeg har ingen ide om, at andre skal gøre det samme som mig. Men jeg har et ønske om, at vi kan være åbne om det – og lære vores unge mennesker at tale om det. Så jeg vil gerne fortælle om mit arbejde. Om hvordan mennesker bevidst og opmærksomt og med stor seriøsitet – og ofte med stor nervøsitet – møder sig selv.

H. på 31, som aldrig har haft sex, og ikke rigtig tør, fordi kropsskammen er for stor, og fordi det bare aldrig rigtig blev, og nu er det ligesom blevet lidt svært. Om K. som har kæmpet med fertilitetsproblemer og ikke længere mærker lyst. Om C. der tænker, at måske er der mere til ham her på falderebet som 70-årig. Om T. på 62, som aldrig har fået en orgasme og L. som føler, han er for optaget af seksuelle fantasier og gerne vil slippe hovedet og ned i kroppen. Og K. som sammen med mig finder ud af, at det netop er fantasierne, han har brug for at leve ud, men at det ikke er hos mig, det skal ske. Om A. som klæder sig i kvindetøj, selvom han er en mand, og som endelig finder et sted, hvor han kan fordybe sig i det feminine i sig selv. Om mange mænd, som føler de skal præstere. I jobbet og over for kæresten. Om kvinder som vil lære at tage ansvar for deres lyst og holde op med at forvente, at manden gør det.

Intet kan fikses og intet kan bestilles i en tantramassage. Det er tantraens væsen, at den er fri af mål og krav, men der kan bevidstgøres og undersøges og sættes ord på. Det vil jeg fortælle om. At det ikke er frækt, men inviterer til bevidsthed om sig selv. At det ikke er prostitution, for der er ingen bestemt ydelse, der kan købes. Som jeg beskrev det en 15-årig dreng, der skrev til mig og bad om hjælp til sin projektopgave i skolen. Selvfølgelig skal vi tale om seksualitet. Også med de unge mennesker.

Så det vil jeg gøre fra nu af. Fortælle, invitere til åbenhed og italesætte den kilde, vi alle udspringer af. Livskilden. Seksualiteten. Og vide at det er godt at gå forsigtigt frem, så jeg ikke skubber mennesker væk eller skaber en ny boble omkring mig selv.

Kærlig hilsen Trine

Tantramassage er lyst og nydelse og sårbarhed

Tantramassage er lyst og nydelse og sårbarhed

Mit lille tempel i baggrunden

Efter en længere pause, hvor jeg har arbejdet på et personligt foredrag om kærlighed, parforhold og seksualitet, er jeg nu igen i gang med at lave tantramassager. Og åhh hvor er det skønt igen at mødes med mennesker, som vil udforske sig selv. Deres vaner, deres lyst, deres hengivenhed, deres sanselighed. Gå dybt i sig selv. Afspændt. Uden at skulle noget andet end blot åbne. Det er måske det bedste arbejde jeg har haft nogensinde. Her kan jeg tillade mig at holde mit hjerte pivåbent og samtidig sanse mig selv. Det en af de helt store gaver i mit liv, at jeg mødte tantraen. Det kunne jeg fortælle meget mere om, og det gør jeg nok på et tidspunkt. Indtil da vil jeg nyde at mødes med hjerte, krop, sind og sjæl – i en inkluderende væren.

Kærlig hilsen Trine

Medvirken i programmet Petra får en baby

Medvirken i programmet Petra får en baby

Se med her i programmet Petra får en baby. Petra og Asbjørn undersøger det tantriske univers sammen med mig. En fin og også udfordrende aften vi havde. https://www.dr.dk/tv/se/petra-far-en-baby/-/petra-far-en-baby-5-8

Trine Dupont
Tantramassage og psykoterapi
Petra får en baby
DR

Læs mere om tantramassage for par og om parweekender der handler om kærlighed her:

Kommende parweekend har overskriften “Kærlighedens væsen” (d. 10.-12.7 2018)

Tantra massage for par  LIV I KÆRLIGHEDEN retreats

Hvad er det egentlig, det betyder noget?

Hvad er det egentlig, der betyder noget?

Jeg formidler bare, hvordan det er at være mig. Og så håber jeg på, at det får mennesker til at ville lave noget sammen med mig. Så tingene blander sig sammen. Jeg er mig selv – også når jeg inviterer og reklamerer for noget, der er mit arbejde. I sommerferien fra 10.-12. juli laver Jørn Uhrenholt og jeg retreatet “Kærlighedens væsen” sammen med dem, der har lyst til det. Jeg er meget optaget af kærlighed, og jeg vil meget gerne undersøge det hele tiden – på alle mulige måder. Hvorfor vi er så bange, hvorfor vi stiller betingelser, hvordan vi kan mødes med vores partner eller måske en kommende partner på en autentisk måde. Det er mere enkelt på den måde. Hvis jeg bare skal være mig selv, er der ikke så meget jeg skal huske. For mig er det tantra.

Hvad er det egentlig, der betyder noget?

Det betyder noget, at der ER nogen, når jeg har brug for nogen. At, når jeg er allermest sårbar og umiddelbart har lyst til at lukke mine følelser ned, forsvinde ind i min ensomhed, forladthedsfølelserne eller min frygt, og godt ved, at det NETOP ikke er det jeg skal, ja så står der et menneske, som gerne vil give mig et kram eller snakke med mig. DET betyder noget.

Der er indre barrierer i mig, jeg først må bryde ned. Jeg er nødt til at række ud, selvom jeg næsten ikke tør, fordi det, jeg lærte som barn var, at jeg må klare det selv. Det var der aldrig nogen, der sagde, jeg skulle. Nej, det var vist nærmest det modsatte de sagde. Min mor og min far. Vi skal klare det sammen.

Men det var ikke helt sådan, det var. De havde jo nok at gøre med at holde sammen på sig selv. Det kunne jeg tydeligt mærke, og derfor var det ikke lige sagen, at jeg kom med alle mine behov for nærhed og omsorg.

Det er så svært at forandre noget, der ligger så dybt i hele mit psykiske og følelsesmæssige system. Men jeg kan mærke, at det sker. Det forandrer sig stille og roligt med årene fordi jeg er begyndt at lytte mere til min krop end til mine følelser eller mine tanker.

Lytter jeg til min krop, er det nemlig mere enkelt. Den vil have fysisk nærhed og nærvær og forsvinde ind i en favn. Et kram, en varm krop, et menneske.

Jeg skal ikke kunne klare mig selv alene, og samtidig skal jeg ikke bruge andre mennesker til at fylde et hul op i mig, som straks efter tømmes igen. Og skal fyldes op igen. Der må være et punkt lige derimellem. Hvor jeg anerkender, at det er altså lige nu jeg lider. Mine gamle sår er brudt op, og jeg hverken skal eller kan klare det helt alene. Samtidig har jeg selv ansvaret. Jeg kan række ud. Ringe til en ven. Bede om noget. Og så se om det forandrer sig herefter. Måden jeg har det på indeni. Og det gør det. Helt sikkert.

Jeg kan allerede mærke det.

Hvis du er interesseret i et retreat i sommerferien fra 10.-12. juli om Kærlighedes væsen så se her: LIV I KÆRLIGHEDEN retreats

To massager og to massører – samtidig i samme rum

To massager og to massører – samtidig i samme rum

Det kan være en meget smuk oplevelse at tillade det intime individuelle rum samtidig med det fælles. Sammen med sin partner og med hver sin massør.

I en fælles parmassage er der to massører. En til jer hver og i samme rum. Det skaber muligheden for, at I kan få en fælles oplevelse, samtidig med at I hver især undersøger kontakt til lyst og livskraft sammen med en anden end jeres partner. Idet I er fri af bindinger til massøren kan det blive et trygt og fint sted at undersøge indre frihed. Par der oplever let jalousi, kan udfordre dette i en tryg ramme. Måske opstår der naturligt fysisk kontakt mellem jer under massagerne. Måske blot en hånd der finder en anden hånd. Måske gør der ikke.

Læs mere på vores hjemmesider om tantra og om massagen og skriv eller ring til os og få en snak. Vi laver nye aftaler efter d. 28. maj. En dobbelt – massage tager typisk mellem 2,5-3 timer og koster 3800,-

Kærlig hilsen Trine og Jørn

trinedupont70@gmail.com – 91548295 – www.trinedupont.dk

jorn@tantramassageaarhus.net – 23464540 – www.tantramassageaarhus.net

Hej Trine og Jørn

Vi vil gerne sige tak for en rigtig dejlig oplevelse med jer i går. Vi er begge enige om at det har været den bedste oplevelse med tantra vi har haft. Vi følte os omsluttede, frie og bare være krop, være i nuet og være uden begrænsninger. Vi følte der var tid, intet der skulle nås eller noget der skulle huskes. Det var naturligt at blive berørt og berøre igen, uden betænkning være sig selv sammen med en anden og hinanden. Lade tankerne være – blive tanketom.

Artikel: Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr

Artikel: Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr

Prana magasinet har i hele 2018 et tema om Tantra. I de 4 numre som udkommer i år, bidrager Jørn Uhrenholt og jeg med 4 artikler om tantra. I kan læse den første artikel her. Den hedder “Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr”.

God fornøjelse – Jørn og Trine

Prana-Artikel-1-om-Tantra.pdf

I mødet med krigsveteranen møder jeg mig selv

I mødet med krigsveteranen møder jeg mig selv

Jeg voksede op med en far, der drak. Jeg skiftevis hadede og elskede ham, for han drak hver anden dag gennem hele mit liv med undtagelse af de perioder, hvor han var i behandling for sin alkoholisme. De dage han drak, var mine mulige strategier kamp eller flugt, og de ædru dage spillede vi alle døde. Min søster og jeg hang i sofaen sammen med ham. Vandkanden på bordet og tv´et tændt. Og vi nød samværet, mens vi glemte i går.

Når der skete ting, der blev så utrygge og svære for mig at forene med min virkelighed, så dissocierede jeg. Jeg gik i ét med min vindueskarm. Det gav mening, for det var så langt, jeg kunne komme, når jeg nu ikke kunne komme helt væk og var nødt til at være der. Det var den overlevelsesstrategi, der var tilbage, når der kun var hjælpeløshed. Mine sanser forskød sig, og mine tanker og følelser lukkede ned. Det skete, når det ikke var nok at låse min dør til værelset, fordi den så blev smadret, eller når jeg ikke kunne låse til toilettet, uden at min far hentede et bor og lavede et hul i døren, så han kunne kigge ind. Jeg kunne ikke bygge en fæstning, men mit indre forsvar tillod mig at holde min virkelighed ud, uden at føle mig tilintetgjort.

Og så bed jeg negle. Ofte til der ikke var mere at bide og min mor kom med sæbevand og sad hos mig om natten. Det var på sin vis så fint. En kontakt og en omsorg der var vigtig.

Da jeg var 11 år gammel, skrev jeg et digt, der hed Mine to fædre.  At rumme både den aggressive og utrygge far var simpelthen for overvældende for mig, så jeg splittede ham i to. En god og en ond. På den måde kunne jeg holde sammen på mig selv. Og på ham. Sådan nogenlunde. Mine oplevelser med den onde far blev forvist, og dagen derpå kunne jeg synke ind i hans favn. Hans store tykke mave og næverne der lukkede sig om mine små hænder. Mine utallige indre brandtaler til mig selv om at konfrontere ham med sine handlinger dagen efter blev aldrig realiseret, for hvordan kunne jeg konfrontere ham med en, som ikke var ham. I mit lille barneunivers gav det ro nok til, at jeg ikke gik helt i stykker. Og jeg beholdt min kærlige far hos mig. Han er der stadig snart 17 år efter sin død.

Det sker, jeg møder en krigsveteran i terapi og i massage. Og jeg genkender det meste. Osteklokkefornemmelse, uvirkelighedsfølelser, en konstant indre uro, følelsesmæssigt fravær og problemer med at mærke kroppen og sætte ord på. Overfølsomhed over for lyde der trikker traumerne. Vrede. Magtesløshed og psykisk lammelse. Ikke mere at vide hvem man er.

Og jeg ved, at er en vej at gå, og at jeg kan dele den vej med andre. Vejlede og lede i kærlig genkendelse. Hele det og finde frihed og glæde og højt til loftet på den anden side. Mærke at min krop, min sjæl, mit hjerte og mit sind er dybt forbundne, og at det ikke længere er nødvendigt at splitte det op, fordi det ikke længere er farligt at være mig.

At være kvinde

At være kvinde

Rummelighed og flow. Kraft og visdom i at vide at noget er sandt, fordi sådan er det bare. Afspændt og kærligt. Hengivende. Cyklisk. At være kvinde. Manden beskytter og holder mig, og jeg rummer og åbner for ham. Så han kan komme hjem.

Jeg har været to dage på kursus med 14 andre kvinder og Neel Fasting, grand old tantrawoman. Arketype gammel og vis. Nu er jeg ikke længere bange for at blive gammel. Tænk hvis jeg blot kan finde ud af at passe på min krop så længe. Så jeg også kan stå i spidsen for en flok kvinder, når jeg bliver 78. Med passion, visdom, erfaring, hjerte og humor.

For det var et vildt kursus. Med kontakt til polariteterne. Allermest min kvindelighed.

Jeg opdagede, at jeg kan hente kraften et meget dybt sted fra. At jeg kan hente mit selvbillede et andet sted fra. Et sted som forbinder mig med alle jordens kvinder. Hvor jeg ikke er alene. Et sted hvor kraften er så stor, at det næsten skræmmer. Blot at vide besked. Mærke hvad der skal siges. Og gøres. Og holde hjertet åbent imens. Jeg genkendte det sted i mig, efter jeg havde fået mit første barn. Og jeg husker det så tydeligt, men det er først nu jeg forstår.

Hvorfor jeg gik rundt i gaderne, og hver gang jeg så en kvinde med et barn, havde jeg lyst til at gå hen og omfavne hende og kigge hende dybt i øjnene. Du har også gjort det. Vi har begge gjort det. Vi har mærket naturen tage over og har åbnet os for den. Fulgt med fordi det ikke kunne være anderledes. Det er fucking viiiildt havde jeg lyst til at råbe, og jeg forstår slet ikke, at alle mennesker er født af et skød. At alle er kommet ud af en kvindes skød, og jeg er nu en af de kvinder.

Jeg kan bære mine bryster og mit skød med værdighed. Min rod og mit hara. Frydefuldt smerteåndedrag. Liv ind liv ud. Og det tager en brod af enhver andre problematikker at mærke det.

Så nu går jeg bare og lader de sive. Ikke ud af mig, men nedad i systemet.

At jeg er kvinde og det er godt.

 Foto: Karin Laursen

Til august åbner jeg fordybelsesgruppen for kvinder igen.Skriv til mig hvis du er interesseret i at være med. Se mere her Kvindegrupper og workshops

Læs Hvordan skal jeg komme til at elske min krop?

Mine rum

I sidste uge var jeg 4 dage på Nordlyscenteret i Silkeborg i udviklingsgruppe. Vi mødes og mediterer, rydder op i gamle historier og mønstre og altid med intentionen om at nå ind i det sted i os, hvor vi er forbundet med alt. Essensen. Som tiden går, kommer det lettere og lettere til mig.

Hele mit liv har jeg fundet rum til at kigge indad. Ofte kun mig på værelset. I en slags nød, fordi mit indre var et kaos, og jeg kunne mærke, at det var nødvendigt at arbejde med mig selv. Her var jeg blot alene. Ikke ensom. Klar over nødvendigheden i det.

Andre gange har jeg haft brug for mennesker, men svært ved at række ud efter deres hjælp, og jeg er stivnet i ensomhed og tristhed. Eller jeg har opdaget, at jeg måtte kigge lidt mere indad, inden jeg delte noget med nogen, fordi jeg egentlig bare ville have nogen til at fjerne ubehaget for mig.

Jeg har også haft rum sammen med andre. I selvhjælpsgrupper, i terapi, i uddannelser.  Uvurderlige rum. Helt nødvendige i processen med at lære at dele erfaringer og holde op med at skamme mig. Mærke fællesskab og kontakt. Blive spejlet i andre og konfronteret med mig selv.

Men jeg vender altid tilbage til mit enerum. Med mine dagbøger og fagbøger. Og i naturen. Alene med hestene, da jeg var barn, og i skoven. Bare alene. Stilletid, refleksion, meditation.

Min mand har lært mig meget om enerummet. Hans behov for at være alene er enormt, og hvor mange gange har jeg ikke følt mig forladt og afvist, når han har valgt at være alene frem for sammen med mig. Nu har du været så meget alene, så nu skal du være sammen med mig. Når han valgte sig selv, valgte han mig fra. Sådan så det ud inde i mig.

Sådan ser det ikke ud længere, for betydningen af mit enerum vokser. Her samler jeg mig og kan bagefter være mere klar og nærværende sammen med andre. Dermed er det heller ikke længere svært, at han vælger at gå for sig selv. Tankevækkende. Frisættende.

Når jeg siger ja til mig selv, siger jeg ja til dig. Hvis det brænder i dig, så brænder det i mig.

Sådan tænker jeg om det nu.

Og hvad er egentlig alternativet til tillid andet end kamp. Du prioriterer mig ikke, når du ikke vil være sammen.

JO, det er præcist det jeg gør.

.

At være kvinde At være kvinde

Hvordan skal jeg komme til at elske min krop?

Hvordan skal jeg komme til at elske min krop?

Vi er mange som enten nu eller tidligere har haft svært ved at elske vores krop. Jeg vil give to gode råd, selv om der er flere. De har virket for mig.
1. Begynd at nyde din egen krop. Find dig en god tantramassør, som både har indsigt og hjerterum, så han eller hun kan guide dig ind i at lære at sanse og nyde din krop. Og i stedet for at tale nedsættende om din delle på maven og begynde at lægge planer for, hvordan du kan komme af med den, så put olie på og rør den. Sans og mærk hvor blød den er, og en dag kommer din datter måske og siger: Mor, sidder du nu igen og kæler med din mave?Og rør i det hele taget ved dig selv på en bevidst måde. Tag lange bade og smør dig ind i creme. Onanér og nyd det. 

2. Og begynd også at kigge på nøgne mennesker. Meld dig ind i en vinterbadeklub eller tag på workshops, hvor mennesker er nøgne og opdag, at det kan slet ikke betale sig at sammenligne dig selv med andre. Standardmodellen eller den perfekte krop findes ikke. Vi er forskellige alle sammen, og du spilder din tid på at lede og sammenligne. Men du finder måske først rigtig ud af det, når du har set rigtig mange nøgne mennesker, for skabelonerne er i dit hoved og i Photoshop og ikke i virkeligheden.

God fornøjelse og go for it! <3

Læs også At være kvinde