I denne søde juletid: Lidt om markedsføring og loven om tiltrækning

For et stykke tid siden holdt jeg mit første foredrag om tantra. Det gik godt, synes jeg. Jeg havde det godt i det. Bedre end når jeg tidligere har formidlet noget.

Det fik mig til at tænke lidt. At der var en forskel. Da jeg var lærer, formidlede jeg noget, jeg havde læst i en bog. Tit i flere bøger og altid med tanken om, at jeg da godt kunne have læst en bog mere. Og at jeg håbede, jeg kunne svare på de spørgsmål, der ville komme, for ellers var jeg jo ikke nok inde i stoffet.

Mit foredrag var bare helt anderledes. Intentionen var egentlig ikke at formidle noget som helst, og slet ikke at fortælle andre mennesker om alle lyksalighederne ved tantra. Men blot at stå i mit eget lys med det der var. At der så faktisk viste sig at være noget derinde i mig, var jo heldigt. Forskellen bestod i, at det der kom, kom fra et andet sted i mig. Det kom fra et sted, hvor alt er, som det er, og der dermed intet var, jeg skulle huske. Ret fedt faktisk.

Det fik mig til at tænke på Loven om tiltrækning. For mig er den helt central i tantra. Jeg øver mig i at stå i mit eget lys, at kommunikere ud hvad jeg laver og tage den ”pris” for det, som får mit energisystem (som består både af penge – og energi inden i mig) til at hænge sammen. Har jeg ikke energi til mange massager, sætter jeg prisen lidt op, og så får jeg lidt færre massager. Og så bruger jeg ellers min energi på at kommunikere det, jeg laver, dele ud til dem, der vil, og at undersøge og gå med de nye ideer, som opstår i mig. Indtil videre har dette virket godt. Jeg er ikke i underskud særlig længe, før det bliver vendt igen. Syv ni tretten. Det betyder også, at det, jeg arbejder med, på forandrer sig hele tiden, og at min opgave bliver at være opmærksom på, når jeg får en ide. Enten ved at undersøge ideen straks, eller lægge den lidt væk, for så at tage den frem senere igen. Men ikke at ignorere den, fordi jeg bliver bange for, om jeg nu kan gennemføre den, men i stedet se på den frygt, der måske opstår i mig ved tanken om at gøre noget nyt.

Jeg har ikke en mission om at udbrede kendskabet til tantra eller at højne og videreudvikle kvaliteten af den. Det første forbinder jeg med at tage patent på en sandhed (noget er mere sandt end noget andet) og det andet med en bedømmelse. Jeg har min måde, og den tiltrækker dem, den skal tiltrække. Andre tiltrækker andre på andre måder, fordi de gør noget andet. Det er så fint.

Kærlig hilsen Trine

Lidt om når egoet er på spil

• Og hvor skal man dog være knivskarp og kende sig selv godt som tantramassør… pyh altså.

Hvis vi VIRKELIG skal mødes i det ingenting, hvor der ingen forventninger er, så kræver det, at jeg som massør kender mig selv rigtig godt, og at jeg stiller skarpt på, hvornår mit ego er på banen.

Hvis den, der kommer hos mig, er i proces med at udvikle noget, kan det virkelig få mit ego i sving. Måske har vedkommende været hos flere tantramassører, har oplevet forskellige massager og forskellige reaktioner i sin krop. Har fundet ud af, at ”noget virker godt for mig, og noget virker ikke godt”. Allerede her skal jeg være på vagt, for mit ego er vækket. Måske allerede i gang med at sammenligne mig med de andre og få mig til at tænke tanker om, at der skal skrues op for det ene og ned for det andet i massagen. Så udfaldet bliver positivt, og jeg er den gode massør, som forstod, hvad det hele handlede om. Meget menneskeligt, men meget dumt.

For hvem ved overhovedet, hvad der skal til? Alt afhænger af det, der sker her og nu. Ikke af en historie om, hvordan det var sidste gang eller gangen før. Hvis vi vil gå ind i det forventningsløse og frie rum, kan det ikke nytte noget, at vi bringer forventninger med ind. Og det er det rum, jeg inviterer ind i. Det er det rum, jeg forholder mig til lige nu. Andre rum er også gode.

En anden ”fælde” er, når vi som massører kommer til at fylde vores liv op med massager, fordi vi har brug for intimitet. Det har alle. Men det er ikke godt, når vi skal massere og mødes med mennesker i en invitation, som beskriver, hvordan de kan tillade sig blot at være uden at skulle yde noget. For hvis jeg har brug for noget, vil den anden lynhurtigt opsnappe det og måske – uden at vide det, prøve at give mig det. Rød alarm. Blink blink.

Jeg laver ikke massager, fordi jeg mangler intimitet i mit liv. Jeg laver massager, fordi jeg gør. Og ja, det er intimt. Heldigvis. Vi kan undersøge alle disse nuancer sammen. Vi kan bevidst og ærligt kigge på os selv. Tale om det der skete. Måske undervejs og bagefter.

I min praksis mødes jeg jævnligt med en gruppe kvindelige massører. Vi superviserer hinanden og får forhåbentlig øje på – igen og igen – at vi blot er mennesker – fejlbarlige, kærlige mennesker.

Kærlig hilsen Trine

Om at begå fejl

– og lidt om at tilgive mig selv lige så let, som jeg tilgiver den anden

Jeg gik rundt og gjorde klar til en massage i dag kl. 10.00. Klokken var 9.00, og så stod der pludselig et menneske i døren. ”Jamen, er det ikke i dag”? Nu?

Først forvirringen og tanken: Åh, nej, ærgerligt for ham, at han er kørt langt, men det er nok ham, der har kigget forkert. Jeg plejer ikke at lave den slags fejl. Så lidt snak og ind og tjekke mailen og finde ud af, at det klokkeklart var mig, der havde kokset i det. Havde det været ham, havde jeg ikke punket ham for det i samme grad, som jeg nu punkede mig selv. Det er noget skidt, irriterende for ham, pinligt, og hvad gør jeg nu for at gøre det godt igen.

Det gik en halv time, så kom der en sms om, at han havde ændret et par aftaler, så han kunne komme i morgen alligevel. Og at det var helt i orden. Med smiley og det hele.

Tænk, hvis vi var lige så tilgivende over for os selv, som vi er over for andre, når de laver fejl.

Heldigvis så jeg ret hurtigt mig selv lidt udefra. Jeg så den lille Trine, der engang havde en ”skæv” forestilling om, at hun var nødt til ikke at begå fejl for at få den opmærksomhed og kærlighed, som hun havde brug for. Og da jeg så hende, kunne jeg slippe det og igen mærke kærligheden til mig selv.

Vi skal se det først. Være opmærksom og bevidst til stede for at få øje på, hvor vi står i vejen for os selv. Inden vi kan begynde at ændre noget. Det sted – lige der, hvor vi står i vejen for os selv – hjælper jeg ofte mennesker med at finde og kaste lys på. Blandt andet i psykoterapeutiske samtaler. Du er meget velkommen, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen Trine.

Lidt om evigheden

Nogle gange har jeg taget mig selv i at holde igen med mine lyde, når sex var virkelig lystfyldt for mig. Fordi jeg oplevede, at når jeg gav udtryk for, at det var dejligt, så gjorde han noget andet. Og det var det, der ikke skulle ske. For det var så vidunderligt lige der. Fornemmelsen af at det bare ikke måtte stoppe, at nu var jeg i evigheden, i noget der skulle fortsætte og fortsætte, og at det var DET, der var ekstasen, ikke det at nå i mål. Sådan har jeg det stadig. Det er den der evighed, jeg elsker.

Lidt om at slippe spænding

I dag sad jeg over for en mand i meditationen inden en massage. Holdt hans hænder og mærkede hans anspændthed – som en rysten i kroppen. Jeg var afspændt, men kunne mærke, at det ikke rigtig hjalp ham, selv om vi havde kropskontakt.  Han blev siddende. Rørte sig ikke ud af stedet, før jeg sagde: prøv at flyt på kroppen. Bevæg den. Find en vej. Han bevægede kroppen, justerede på måden han sad på et par gange, og slappede så mere af.

Når vandet løber i åen, løber det derhen, hvor der er plads. Det er ikke et valg. Det sker. Når jeg står i skoven i en lysning, er der 1000 veje, jeg kan gå. Jeg kan fortsætte på stien, ind i skoven, til højre, til venstre, alle vegne, hvor der er mellemrum og plads, kan jeg bevæge mig. Det er det samme overalt i mit liv.

Jeg må opdage min anspændthed og min stivnethed i krop eller sind, før det bliver muligt at bevæge mig i nye retninger. Og nogle gange må jeg stå der i min frustration og mærke alt det ubehagelige. Mærke det lige der og være i en oplevelse af at skulle vælge.  Men på et tidspunkt begynder jeg at bevæge mig mere frit uden hele tiden at vælge, hvilken vej jeg skal gå. Jeg bliver mere opmærksom og opdager måske et mellemrum, en mulighed, et nyt rum. Og bevæger mig derhen. Det kan opleves som en frisættelse af de store ikke længere at skulle bruge så meget energi på at tænke og vælge.

Nogle gange kan en lille forstyrrelse sætte en indre forandring i gang. Nogle gange kommer forstyrrelsen udefra, fx fra et andet menneske eller noget der sker i dit liv, men du kan også prøve at forstyrre dig selv. Bare lidt. Lav en lille forandring og se om det gør en forskel. Du kan have det i hemmelighed med dig selv. Ingen behøver vide det.

Kærlig hilsen Trine                                                                                    

Kroppen og sindet

Når kroppen har erfaret en anderledes dyb afspænding, sker der ting og sager. I dag havde jeg en mand til massage. I samtalen inden massagen fortæller han, at han siden sidst (som var første gang) har oplevet mange forandringer. Som om det hele bevæger sig en ny vej. Han sover bedre om natten og begynder at tænke på nye måder. Som om sindet også finder nye veje nu. “Tænk, at så lidt kan gøre så meget”, som han sagde. Det er ikke altid (men tit), at mennesker oplever åbninger, når de møder sig selv og den anden i en tantramassage.
At krop og sind er forbundet er næppe nogen hemmelighed, og nu har så endnu et menneske erfaret det. At når der opleves en ny og dyb afspænding i kroppen, kan kroppen over tid begynde at huske og mærke dens nye tilstand, og dette vil bevæge andre ting i livet. Fx måden at tænke på. Det er da til at blive glad af.
Kærlig hilsen Trine.

Lidt om langsomhed

Lidt om langsomhed

En tantramassage hos mig er ikke nødvendigvis langsom HELE tiden, men i udgangspunktet er den. Jeg starter altid i den langsomme del af mig selv, og inviterer derfor også dig ad den vej for stille og roligt at undersøge nuancerne. Det er ofte lettere at navigere og orientere sig i langsomheden. Din krop kan ligesom følge med. Når der sættes tempo på berøringerne i en massage, KAN det opleves som om, der er noget, der skal nås. Og at vi er på vej et sted hen.

I en tantramassage er der ingenting, der skal nås, og vi er ikke på vej nogen steder hen. Når du overgiver dig til det der sker, og det du mærker, oplever du det ofte, som om tiden hører op. Der er ingen tid, der er intet sted, der ER bare.

Sådan ser vores liv i almindelighed ikke ud. Vi har travlt, vi glemmer pauserne, vi synes, vi skal nå det, vi er i gang med for at nå frem til det næste. Hurtigst muligt og så effektivt som muligt. Vi kender det alle. Den måde at være i sig selv på er vældig nyttig, når noget faktisk skal gøres, men at bringe denne tilstand med ind i et tantrisk møde lukker for kontakten, til det der er.

I tantramassage – særligt hvis du kommer flere gange – kan du opdage og blive bevidst om, hvor mange nuancer der er i skalaen mellem det vilde dynamiske og det næsten stillestående.

OPDAGER du, at der ER en forskel, og at du kan være til stede i massagen (eller i livet i almindelighed) på forskellige måder, er det meget spændende at undersøge i massage. Nu ser du måske, at når der sættes mere tempo på berøringerne, bruser dit begær, og du VIL pludselig noget bestemt. Du ser det, du mærker det et øjeblik, og du slipper det igen. Og i det helt stille mærker du måske rummet inden i dig åbne sig, du falder ligesom ned i dig selv og en mere dynamisk berøring fra mig vækker dig og sender dig et nyt sted hen.

Det er her tantraen rykker sig fra oplevelse af nydelse – over hengivelse – til bevægelse – til bevidsthed.

Kærlig hilsen Trine

Tilbagemelding fra kvinde i psykoterapeutisk forløb

“Jeg er kommet hos Trine af flere omgange med forskellige problemstillinger, bl.a. stress og depression. Jeg er altid blevet mødt med varme, empati og rummelighed. Trine hjælper mig med at rydde op i mine tanker og skille tingene ad -hvilke tanker er de sorte tanker, som vi ikke skal lytte for meget til, hvilke tanker giver ro, mening og fører til egenomsorg. Trine indgår sammen med mig i en levende dialog omkring det, der er svært for mig. Jeg føler mig set, hørt, accepteret og forstået og får lov at vende de inderste ting med en erfaren og livsklog kvinde. Hver gang jeg går fra Trine, føler jeg mig mere rolig, end da jeg kom, og føler det som om der er brikker af puslespillet i mit liv, der langsomt falder på plads. Der bliver ryddet op og ryddet ud, grædt og grint, og det er en lettelse at få lov at dele de inderste følelser og tanker med et så imødekommende menneske som Trine. Jeg kan varmt anbefale hende til alle, lige meget hvilke vanskeligheder, man måtte tumle med.”

“M”

Lidt om betingelsesløs kærlighed

Et af de mest betydningsfulde foredrag, jeg har hørt i mit liv, var med Peter Bastian, da jeg var 19 år gammel. Hvis en mystiker er en, der sætter ord på det, som ikke kan beskrives, så var det en mystiker, jeg mødte den aften. Det blev skelsættende for mig, fordi han satte ord på noget, som jeg genkendte dybt i mig selv, men som jeg aldrig havde hørt nogen beskrive før, og som jeg aldrig selv havde kunnet beskrive.
I dag har jeg så ligget på et tæppe på en græsplæne i Tivoli Friheden og har hørt denne samtale mellem Peter Bastian og Lars Muhl. Det blev så klart for mig, hvordan jeg har bevæget mig i mit liv siden den aften til det foredrag på Jelling Seminarium. At alt hvad der sker i mit liv lige nu, udspringer fra det sted i mig, som han beskriver. At dybt i mig er der en IKKE begrundet tillid til tilværelsen. Ufortjent, ubegrundet, gratis henrykkelse.
Og at der er betingelsesløs kærlighed. At kærligheden er primær. Ikke baseret på noget. Jeg kan ikke nærme mig kærligheden, men jeg kan lade være med at fjerne mig fra den. Den ER der, og jeg kan erkende at den allerede er der.
Peter Bastian beskriver det sådan: For at blive i kærlighedens lys er du nødt til at UDVIDE din kapacitet for kærlighed. You have to let your heart break and let it stay open. Vær sårbar. Det forhærdede hjerte må knuses. I modsætning til at lede efter erkendelser derude. Som at lade være med at kigge efter noget bestemt – på en meget blød og opmærksom måde samtidig. Og hvis der er for mange indvendinger mod øjeblikket, så kan du fjerne dig så meget fra indgangsportalen til dig fra det mystiske, så det simpelthen ikke får adgang. Af helheden finder vi ud af hvem vi er, og hvad vi kan. Og det vi er, og det vi kan, er noget som vi ikke er, eller kan, når vi er alene. At der er to slags fællesskaber: Et, der gør mig dummere, og et der gør mig til en bedre udgave af mig selv.
Den gang jeg var 19, var alt dette en vag og alligevel fuldstændig klar fornemmelse i mig, og sådan er det stadig.

Kærlig hilsen Trine.samtale mellem peter bastian og lars muhl