Måske har du hørt om de fem kærlighedssprog. De er beskrevet i en lille bog af Gary Chapman, som hedder Kærlighedens fem sprog.
Helt kort handler de fem kærlighedssprog om, at du føler dig elsket, når du får den en særlig form for næring af din partner. De fem sprog er:
– TID SAMMEN
– BERØRING
– ANERKENDENDE ORD
– TJENESTEYDELSER
– GAVER
Du vil typisk være orienteret mod et eller to af sprogene som dine primære sprog, mens de andre er mindre vigtige. Du tror typisk, at det du selv gerne vil have, det er nok også det, din partner gerne vil have. Det er det jo selvfølgelig ikke nødvendigvis, og herfra kan det så blive besværligt imellem jer.
For nylig hørte jeg så om de fem SEX-SPROG via en lille video med sexolog Katrine Berling. Hun refererer i videoen til en kvinde, der kalder sig JAIYA og som er hende, der har beskrevet disse fem sex-sprog.
Nogle gange er vi bare ikke særligt bevidste om, hvad vi har lyst til seksuelt, og andre gange sker der det samme som med kærlighedssprogene. Vi tror, at det, vi gerne vil, det er det samme som det, vores partner vil. Vi tænker, at hvis partneren bare har det som os, så bliver alt fantastisk.
Måske kan de fem sex sprog medvirke til, at vi kan få lidt mere sprog for, hvordan vores seksualitet folder sig ud.
DE FEM SEX SPROG ER:
ENERGETISK
SENSUEL
SEKSUEL
KINKY
SHAPE SHIFTER
Helt kort fortalt:
Den energetiske:
Den energetiske er måske optaget af tantra og/eller yoga og mærker energi i sin krop. Måske handler det meget om at trække vejret sammen med sin partner, have øjenkontakt og meditere sammen for på den måde at tænde den seksuelle energi. Penetration kan være med, men er ikke nødvendigvis så vigtigt.
Den sensuelle:
Den sensuelle er tit ret romantisk og elsker lange massager med varme olier, stemningsfuld, stille musik og lange forspil inden sex, da den sensuelle har en langsomhed i sig, som skal have tid.
Den seksuelle:
Den seksuelle tænker måske lidt: Hvad skal vi bruge forspil til. Lad os komme til det sjove. Penetration er sjovt, og den sensuelle elsker kvickies i fræk hed sex. Juhu, lad os komme derudad.
Den kinky:
Den kinky er i sin kerne både kreativ og nysgerrig. Det handler om at prøve noget ny og gå på eventyr. Det kan være sex på nye steder, fx i naturen eller det kan være S/M. Der er meget leg. Nye ideer og lange seancer. Nogle gange er der rollespil.
Shape shifter:
Shapeshifteren kan skifte mellem alle sex-sprogene. Vedkommende kan være i alle de forskellige spektrer, men har stadig en grundkerne i sin seksualitet. Netop fordi shapeshifteren kan skifte, kan vedkommende have en tendens til at please partneren og tænke: Jamen, jeg kan jo godt. Undgår shapeshifteren at fylde sin kerne op, vil han eller hun med tiden blive udsultet.
Og ærligt talt, så er der mange måder det kan gå galt på.
For det er jo let at se, at det kan blive svært, hvis du er bundet til en enkelt kerne, og det ikke er den samme som din partner. Fx når du oplever, at din partner tænder på kinky fantasier, mens du selv drømmer om lange romantiske massager i stearinlysets skær. Eller du opdager, hvordan du lidt for tit går med på din partners vej, for “det kan jeg jo godt”. Eller hvis I begynder at pege fingre ad hinanden, når I hver især ikke får opfyldt jeres behov.
Hvis du da bare kunne… og du har da også bare sex på hjernen. Eller: Det er også bare så besværligt, at det tager så lang tid med dig. Kunne vi ikke bare have det sjovt som engang. I begynder at gøre hinanden forkert, og der kommer følelsesmæssig afstand imellem jer.
Men samtidig med alle de måder forskellige seksuelle præferencer kan skabe problemer på, er det faktisk også en stor mulighed for at begynde at interessere sig for og udvide sit kendskab til og sine erfaringer med de forskellige sex-sprog. Derfor bliver det også ret interessant at tale om, hvordan de så kan håndteres.
Det er mange muligheder for at opdage noget nyt sammen.
I det øjeblik, du får øje på, hvad din “kerne seksualitet” er, og hvad din partners er, så kan I begge begynde at finde kombinationer for, at kernen kan næres.
Måske kan den energetiskes kropsenergi kickstartes af den seksuelles, fordi penetrereing så at sige skubber energien i gang. Måske kan rammen sættes, så den sensuelle får rigtig god tid til at blive varmet op, og den oplevelse af at blive rummet kan få vedkommende til at blive mere sensuelt opstemt og mere klar til en partner, som gerne vil have lidt leg med ind over.
Vi har forskellige præferencer, og pointen er, at det seksuelle landskab er stort, og nogle gange er det kun en lille del af landskabet, vi opdager på grund af vaner, der er skabt over tid, og en indstilling, der siger: Jamen, sådan er jeg bare. Dermed lukker vi af for at undersøge, hvordan de forskellige sex sprog kan tale sammen og blive hinandens medspillere i stedet for modspillere.
Hvis vi i stedet for flytter os i lidt væk fra den der “sådan er jeg indstilling” og vedbliver at være nysgerrig, vil det typisk også vise sig, at seksualiteten forandrer sig undervejs i livet. Det er ikke kun alder, der påvirker seksualiteten – det er ligeså meget graden af åbenhed og nysgerrighed, der gør det.
Så spørgsmålet er, hvordan vi kan begynde at møde hinanden igen på en måde, hvor vi ikke skal gøre noget ved hinandens kerneseksualitet (for så bliver det tungt), men med indstillingen: Jeg har min kerne, og du har din, så vi nu vil prøve at forstå hinandens kerner.
Og seksualiteten kan sagtens skifte. Men det kræver nok ret meget vågenhed. For det kræver vågenhed at skifte vaner. Eller overhovedet opdage sine vaner.
Hvis jeg aldrig får noget til min kerne vil jeg mangle noget, og der vil være noget der ikke bliver opfyldt, så at opdage og undersøge hvad kernen er, er vigtigt.
Men måske behøver et par ikke at gå fra hinanden, fordi kernen i deres seksualtiet er forskellig. Måske kan de i stedet bruge det til at blive mere bevidste om sig selv og hinanden og undersøge mulighederne i et fælles seksuelt landskab.
Det er som om, der bliver prikket hul på en boble. ”De andre har det ligesom mig boblen. ”Jeg elsker at invitere mennesker til at møde sig selv. Deres følelser, deres lyst, deres skam. Opdage kroppens sprog og naturligheden. Sådan lidt tilbage til Adam og Eva. Inden slangen altså.
Jeg har ikke haft det nemt med min krop. Forskellige størrelse bryster fordi jeg er født uden den højre brystmuskel og med en let forkrøblet højrehånd, som er adskillige centimeter kortere end den venstre. Var det min skyld? Nej, jeg blev jo født sådan. Skammede jeg mig alligevel? Ja, det gjorde jeg.
Tilbage til boblen. Mig der synes, det er fedt at være nøgen, bare fordi tøj strammer, og befinder mig godt i vinterbadeklubben sammen med kvinder og mænd. Mig der gerne giver alle, der vil have det, et knus og gerne et langt et. Mig der danser i køkkenet og foran spejlet, mens jeg flirter med mig selv. Uskyldige måder at være ven med sin krop på, som er fine og ufarlige.
Men seksualiteten er i et Danmark, der bryster sig af at være frisindet, ikke noget vi taler om. Ikke på den måde. Og da slet ikke noget vi undersøger med et fremmed menneske i en tryg ramme. Jeg kunne fristes til at sige tager ansvar for. For det er nemlig også mig, der inviterer folk til tantramassage. Inviterer dem til at tillade deres seksuelle energi og deres seksuelle lyst at være som den er. Hæmmet eller fri, bevægelig eller stivnet. Undersøge jaer og nejer og gøre det ædrueligt og opmærksomt. Bevidst. Åbne for hele kroppens sanselighed i stedet for kun at tænde på det, vi ser.
Mit møde med tantramassagen lærte mig at tillade min seksualitet, og det lykkedes mig at slippe ud af min skam over min krop. Min skam over overhovedet at have seksuel lyst. Dernæst skulle jeg forholde mig til, hvordan omverdenen ville reagere på, at jeg begyndte at arbejde som tantramassør. Hvad skulle jeg sige, når jeg blev spurgt, hvad mit job var (og snakker vi nemlig til gengæld en del om i Danmark). Hvad skulle mine børn sige, når de blev spurgt, hvad mor lavede? Hvad skulle min mor sige?
Det gik op for mig, at hvis den del af skammen også skulle slippe sit greb i mig, så var den eneste vej at stå med det, præcis som det var. Skilt på døren. Cvr på virksomheden. Svare ærligt når jeg blev spurgt. Hurtigt lære at mærke, hvornår mennesker var oprigtigt interesserede i at høre nærmere, eller ikke rigtig kom videre efter det typiske: Tantra, er det ikke sådan noget frækt noget? Ikke straks begynde at forklare og forsvare.
Så der har jeg stået nogle år nu. Solidt og ærligt. Og her brister boblen så. For jeg har opdaget, at jeg har lullet mig selv ind i en forestilling om, at andre havde det lige som mig. Jeg fik øje på det, da jeg et i spirituelt miljø ville fortælle om mit arbejde, og opdagede, at det var ikke bare noget, man gjorde. At der var frygt for om det blev for meget for folk. Al den krop og al den sanselighed. Ville folk igen tro, det handlede om fræk sex. Miljøer, hvor jeg tænkte, det var det mest naturlige i verden at tale om tantra. For tantramassagen er jo porten mod enhed. Følelsen af at være ok, som jeg er. Krop mod krop, Hjerte mod hjerte, Sjæl mod sjæl. Elske sig selv som man er. Uanset. Og hvem vil ikke det?
Så derfor taler jeg fra et nyt sted nu. Nu ved jeg godt, at andre har det ikke som mig. Og det er ærlig talt en nyttig viden at have. Særligt når man har noget på hjerte, som man gerne vil formidle. Jeg synes, vi skal tillade os at tale om kroppen, om sex, om sanselighed, om lyst. Og om ulyst – for jeg er ikke interesseret i at gøre nogen forkerte, og ulyst er almindelig kendt. Jeg har ingen ide om, at andre skal gøre det samme som mig. Men jeg har et ønske om, at vi kan være åbne om det – og lære vores unge mennesker at tale om det.
Så jeg vil gerne fortælle om mit arbejde. Om hvordan mennesker bevidst og opmærksomt og med stor seriøsitet – og ofte med stor nervøsitet – møder sig selv. H. på 31, som aldrig har haft sex, og ikke rigtig tør, fordi kropsskammen er for stor, og fordi det bare aldrig rigtig blev, og nu er det ligesom blevet lidt svært. Om K. som har kæmpet med fertilitetsproblemer og ikke længere mærker lyst. Om C. der tænker, at måske er der mere til ham her på falderebet som 70-årig. Om T. på 62, som aldrig har fået en orgasme og L. som føler, han er for optaget af seksuelle fantasier og gerne vil slippe hovedet og ned i kroppen. Og K. som sammen med mig finder ud af, at det netop er fantasierne, han har brug for at leve ud, men at det ikke er hos mig, det skal ske. Om A. som klæder sig i kvindetøj, selvom han er en mand, og som endelig finder et sted, hvor han kan fordybe sig i det feminine i sig selv. Om mange mænd, som føler de skal præstere. I jobbet og over for kæresten. Om kvinder som vil lære at tage ansvar for deres lyst og holde op med at forvente, at manden gør det.
Intet kan fikses og intet kan bestilles i en tantramassage. Det er tantraens væsen, at den er fri af mål og krav, men der kan bevidstgøres og undersøges og sættes ord på. Det vil jeg fortælle om. At det ikke er frækt, men inviterer til bevidsthed om sig selv. At det ikke er prostitution, når der ikke er en bestemt ydelse, der kan købes. Som jeg beskrev det en 15-årig dreng, der skrev til mig og bad om hjælp til sin projektopgave i skolen. Selvfølgelig skal vi tale om seksualitet. Også med de unge mennesker. Så det vil jeg gøre fra nu af. Fortælle, invitere til åbenhed og italesætte den kilde, vi alle udspringer af. Livskilden. Seksualiteten. Og vide at det er godt at gå forsigtigt frem, så jeg ikke skubber mennesker væk eller skaber en ny boble omkring mig selv.
Jeg vågner op til en solbeskinnet 1. september, og så slår det mig. Har jeg husket at forny mit medlemsskab til Jomsborg badeklub?
Jeg tjekker ind på deres hjemmeside og nej, det har jeg ikke. Nu starter den indre rumlen så. Fuck, det kan ikke passe, jeg tjekker lige igen (og det passer). De har lavet en venteliste, men der er ingen chance før næste sæson.
Det går nok også alligevel, er den næste tanke, sådan lidt et forsøg på at glemme realiteterne. Det er jo næsten ikke til at rumme.
Så kommer det næste: Hvad nu med Ulla og Jørn og Marianne og de andre, jeg skulle hygge mig med dernede hele vinteren? (Hvad går jeg nu glip af?)
Og så: Det er også fordi, det har været et så intenst halvt år, og jeg har haft alt det med ungerne at se til (Og det er også lidt synd for mig).
Min mor dukker nu op i mine tanker: Når min mor på 76 år kan hugge hul i isen og bade om vinteren uden sauna, så kan jeg også. Det virker faktisk i mig at tænke på hende. Hun er sgu så sej. Så det er i virkeligheden sikkert godt nok. Sundt. Og så kan måske begynde at løbe igen. Varmen fra løbeturen er nok til at jeg kan hoppe i. Men må hellere komme igang. Måske skal jeg gøre det i dag.
Det er sådan det er.
Jeg kan mærke, at min meditative praksis hjælper mig, når jeg ender i en ærgrelse som den i dag. Jeg er blevet god til at gå forbi tankerne, emotioner der forstyrrer. Sansninger der irriterer. Bare gå for igen og igen, mens jeg udvider rummet.
Vi står så tit i situationer, hvor vi irriteres og ærgrer os over noget, vi kunne have gjort anderledes. Vi kunne have husket at melde os til, eller vi kunne have huset at melde os fra. Så meget energi lægges i at ærgre sig. Spildt energi ved jeg ikke, om man kan tale om, men negativ energi bliver det i hvert fald tit til. Og det ikke fordi, jeg ikke synes, man skal have lov til at ærgre sig. Mærke irritationen og frustrationen. Men det er da fedt at undgå, at det hægter det sig fast som en historie i fortiden om alt det, der kunne og skulle have været anderledes for i stedet at bevare kontakten til nuet og realiteterne, som de er.
Vores Tantramassage retreats er bygget sådan op, at vi på Grundmodul 1 øver vores Nej. Hvordan sanses et nej, hvordan udtrykkes og modtages et nej. Når tryghed i forhold til nej er etableret, åbnes der automatisk til Ja. Det store Ja, hvor der er bevægelse og udveksling, og hvor grænser i den enkelte opstår naturligt fra øjeblik til øjeblik og slippes igen og igen. Det handler Grundmodul 2 om.
Det er ikke så enkelt at beskrive, hvordan den bevægelse sker, men jeg gør et lille forsøg her. Mit forsøg tager udgangspunkt i at prøve at beskrive nogle forskellige “møder”, der er indeholdt i et massagemøde. Det er dermed mere en forståelsesramme og en vej end det er en beskrivelse af, hvordan vi konkret arbejder med at lære vores nej og vores ja at kende.
Hvem møder hvem, og hvad møder du?
Fx i et massagemøde på et af vores retreats, hvor du leder mødet
Du møder:
DIG SELV (i mødet med den anden)
Det betyder, at du sanser dig selv – også når du berører den anden. Det er jo rent faktisk dine nerveender i dine hænder, dine arme, dine ben, dit bryst, ja i hele din hudoverflade, som du sanser. Vender du din opmærksomhed mod netop dét, nyder du nu pludselig også dig selv i mødet med den andens krop. Og du frigør dig fra at skulle præstere noget. Skulle gøre det godt for den anden (og ikke mindst at gøre det rigtigt). Du træder ud af præstation og gøren og ind i væren.
Du møder også:
ET ANDET MENNESKE (og du mærker dig selv i mødet med den anden)
Du har samtidig din opmærksom rettet mod den andens små signaler. Det kan være kroppen, der udtrykker sig med små lyde, bevægelser, suk eller sitren. Måske kommer der sårbarhed, som blot skal rummes med dit nærvær. Den anden er ikke dit projekt. Og det handler ikke om, at du skal møde den andens behov og opfylde dem. At noget er rart for den anden betyder ikke, at så skal hun eller han have mere af det. Opdager du, at du er faldet i den fælde, så bevæger du dig væk fra det. Det handler om nærvær. Din opmærksomhed. Din nænsomhed.
DET deler du med den anden.
Når dette er etableret er der mulighed for at I kan møde hinanden i:
MELLEMRUMMET (der hvor I begynder at “danse” sammen og noget nyt opstår)
Du er opmærksom i din egen sansning (og du nyder det), og du er opmærksom på den andens signaler (og du respekterer dem). Den anden nyder at mærke sig selv i de berøringer, der kommer fra dig, og nu begynder en dans måske. En lille invitation fra dig (det kan være et lille klem i en hånd eller en arm i bevægelse) , og den anden begynder at danse med dig. Et lille mellemrum af ingenting (ingen krav, ingen forventninger og ingen forbehold) opstår.
Det kan beskrives som at gå fra at gøre, hvad du har LYST TIL til at være i KONTAKT MED LYST.
I kontakt med lyst er der kontakt med helheden. Du er så at sige det hav, der ser sine egne bølger. Og i dette hav er også den anden. I mellemrummet der er der ikke længere noget skel. I er forbundet i opmærksomhed og nærvær. Du er allerede elsket, men du havde glemt det.
Der kan opstå som et lille glimt af at “alt er godt”. Eller det kan strække sig over længere tid i massagen, der udvikler sig til en dans mellem jer, når I slupper kravene til jer selv og til hinanden og nu bare bevæger sig sammen i sanselig kærlig kontakt.
Bevægelsen går fra fra præstation, krav, behovsopfyldelse og forventninger henimod opmærksomhed, nærvær, kærlighed og livskraft. Med et andet ord kunne man kalde det en meditation eller spiritualitet.
Det er svært at være i kontakt med helheden, når man fanget i sine emotioner. Og det er befriende at være ærlig.
Et lille øjebliksbillede fra vores seneste retreat:
Der er pause, og lige om lidt skal vi i gang igen. Vi er nået til den fulde tantramassage. Solomændene og kvinderne har roteret og byttet pladser gennem øvelserne hele dagen, og nu er der to, der skal møde hinanden igen. Han skal lede massagen, men hun er ikke klar. Hun tager fat i mig i pausen og fortæller, at hun ikke tror, hun kan. At hun har et stort nej i sig, og at det er svært. Vi går en tur i haven på Danakilde og snakker.
– Det er fordi, jeg ikke har fået sagt nej, siger hun.
– Hvordan det, spørger jeg?
– Jo, der var flere gange i øvelserne i dag, hvor berøringerne gik for hurtigt, og hvor trykket var for hårdt, og nu har jeg slet ikke lyst til at gå ind i en massage med ham.
– Okay, siger jeg. Det skal du jo heller ikke. Du kan sige nej nu.
– Ja, men jeg vil jo gerne, siger hun.
Kvinden siger, hun gerne vil være ærlig overfor ham og se, hvad der sker. At det er en vej at gå.
Vi går ind.
Hun sætter sig foran ham på puden på madrassen og fortæller ham om sit nej og sin modstand. Om at hun ikke har fået sagt nej tidligere. Og at hun synes, hun nogen gange viste det, men at han ikke fangede det. Det er sårbart. Det er svært at sige.
Han reagerer med det samme. Siger at med alle de forbehold tror han ikke, han kan gå ind i en massage med hende. Det er for svært. Han har bare lyst til at løbe væk. Og han har oplevet det før. Afvisningen fra kvinder. Han er bange for den. Det er svært, når kvinder siger nej.
Det er svært, kan jeg se, så jeg går hen og sætter mig hos dem.
– Snak sammen, siger jeg. Fortæl hvordan I har det. Hvordan kan I hjælpe hinanden her? I må gøre det der skal til. Og I må gerne ændre på rammen, hvis I kan mærke, det er det, I skal.
Han fortæller, at det er alle de gamle erfaringer med kvinders nej, der har sat sig i hans selvtillid. Jørn kommer over.
– Du må også godt sige nej, husk det, siger han.
Hun fortæller om de gamle erfaringer, hvor hun ikke kunne finde ud af at sige nej, men blev i noget, der ikke føltes godt. Hun fortæller om det manglende mod til at sige nej. Og også lidt en frygt for at gå glip af noget, hvis hun siger nej. For ham er det det sårbare i at blive afvist. Stå der med al sin velvilje og sin lyst og få et nej. Føle sig forkert.
Men så opdager han noget, der på puden inden massagen. At det handler om hans tempo og tryk. Der er noget, han kan lære, og det er ikke ham som menneske og mand, der er forkert. Hun siger, hun faktisk virkelig godt kan lide ham.
– Du kan afslutte efter 5 minutter, hvis du mærker et nej der, siger Trine til kvinden. Husk det.
Lige der åbner de sig begge tilstrækkeligt til, at han med let nervøsitet og skærpet opmærksomhed kan lede hende ind i massagen.
Bag det nej, de begge mærker, ligger et ja. Ja, til at være ærlige om deres nej. Ja til at vise deres sårbarhed. Turde træde frem og sige det, som det er.
Det er helt i orden hos os, at vi hjælper hinanden
Ja og nej er i vores forståelse de naturlige grænser, som opstår fra øjeblik til øjeblik. Det er det, vi igen og igen øver os i at sanse i mødet med hinanden. Men nogen gange er det ikke så enkelt. Så må vi som kursusledere opdage, hvad der foregår og invitere vores kursister til at være ærlige.
Det handler ikke om, at vi skal stille krav til hinanden om, at noget skal gøres på den ene eller den anden måde ala det kan jeg lide og det kan jeg ikke lide, og det skal du lige huske. Den tænkning inviterer til, at vi skal bruge hinanden til noget på en krævende måde, hvor vi skal opfylde hinandens behov. Inden for en sådan begrænsning vurderes alt ud fra mulighederne for opnå tilfredsstillelse på et fysisk plan.
Men når vi (som i eksemplet) stivner i forhold til hinanden, er det ofte en mulighed for, at noget nyt kan sættes i bevægelse i os. Gamle sår og historier bringes frem og hjertet åbnes i en interesse og gensidig respekt. Vi prøver simpelthen at udtrykke os, som vi er. Igennem et sådan udtryk kan emotioner komme i bevægelse, forandre sig og blive til følelser af rummelighed og kærlighed og accept.
Sagt på en anden måde så opdager kvinden og manden i eksemplet her, at deres egne emotionelle historier og erfaringer har holdt dem fast, og at de ikke længere er vigtige. De finder ud af, at de ved at udveksle dem og være ærlige finder noget dybere, som er vigtigere for dem. I det øjeblik, hvor de erkender den følelse, som opstår, har de åbnet deres hjerte for et andet menneske. I denne dimension er de ét med det andet menneske, og den emotionelle konflikt kan ses som det, den er. En adskillelse.
Link til kommende retreat: Fordybelse i tantramassage Modul 2 den 6.-8. november.
Når vi afholder retreats i tantramassage og seksualitet, sætter vi en ramme og tager nogle beslutninger. Det handler om hensynet og omsorgen for både os selv og for de mennesker, der kommer hos os. Hvorfor gør vi det? For at passe bedst muligt på os alle, så det er tryghed og ikke frygt, der driver vores nysgerrighed.
Vi vil prøve at beskrive det så godt, vi kan.
Rammen og forståelsen
At komme på vores retreats er en mulighed for at møde sig selv i mødet med andre. Vores retreats handler grundlæggende om frihed og bevægelse. Udgangspunktet for at kunne bevæge sig frit ligger i integritet og autenticitet. Det er der fokus på i alle øvelser og oplæg. Det er samtidig ikke vigtigt for os, om vi overholder nogle gamle tantra teksters retningslinier, eller om vi er rigtige eller forkerte i forhold til dem. Vi er dog helt sikkert inspireret.
Det betyder heller ikke, at vi bare gør, hvad vi vil, og kalder det tantra. Der er bestemte rammer, som vi har erfaring for er gode og skaber tryghed. Nogle af dem beskriver vi her.
Singler
Vi sørger altid for, at der er lige mange kvinder og mænd, når vi starter vores retreat.
Solo’er skifter partnere mellem øvelserne. Det giver nogle helt unikke muligheder for at møde sig selv på forskellige måder, fordi vi spejler forskellige sider i os selv i forskellige mennesker. Nogle gange definerer vi os selv i forhold til det, vi ikke er. Når vi møder os selv i noget, der er mindre behageligt, erfarer vi hvad vi ikke er. Vore retreats er ikke dating. Det handler ikke om at finde en kæreste eller en partner. Det er heller ikke wellness. Kurserne handler om at lære sig selv bedre at kende. Både på godt og ondt. Selvfølgelig kan en særlig tiltrækning opstå, men vi leder ikke efter den.
Par
For parrene er vore retreats en mulighed for at møde sig selv i mødet med den anden både mere vågent og mere opmærksomt. Opdage de vaner der kan være imellem dem. I en ny ramme og under vejledning prøve noget nyt af sammen. Naturligvis også at møde de andre deltagere i samtale og samvær. Ikke engang for parrene handler det om at have et mål, selvom de ofte deltager med et ønske om at komme tættere på hinanden. Det er stadig sig selv, de kommer tættere på – i mødet med partneren. Større nærhed mellem parrene opstår ofte, men vi leder ikke efter den.
Øvelser er for deltagerne
Vi instruerer og viser øvelsen først som inspiration til deltagerne. Derefter sætter vi os og iagttager det, der sker i rummet. Det gør vi, så vi bedst muligt kan hjælpe til, hvis der er brug for det. Vi kan træde til og hjælpe i en øvelse, hvor der er noget, der skal justeres, eller hvis nogen møder noget sårbart i sig selv og skal støttes. Vores erfaring er, at vi ikke kan være nok opmærksomme og tilstede som facilitatorer, hvis vi deltager i øvelserne.
Første gang vi afholdt retreat, lavede vi massage med hinanden, mens deltagerne gjorde det samme. Det blev allerede her klart, at vi ikke kunne være tilstrækkelig opmærksomme på det, der foregik i rummet, så det stoppede vi der. Undtagelser findes dog, hvis der opstår uforudsete ting. Sidst vi havde retreat, var der en deltager, der på en gåtur faldt og slog sit knæ. Hun havde ondt og kunne kun ligge på siden og massere. Her gik Trine ind og støttede op om massagen.
Ligeledes går vi ind og deltager i en massageøvelse, hvis der af en eller anden grund er en deltager, der ikke kan være med i en periode, fordi noget blev følelsesmæssigt svært. Hvis det skulle dreje sig om længere tid, laver vi en anden rolle til den, der er tilbage. Det kan fx være at tilbyde to ekstra hænder i en massage. På den måde kan vi igen vende tilbage til at være fuldt opmærksomme på det, der sker i rummet. Vi deltager ikke bare i en øvelse, fordi vi lige har lyst til det.
Penetration
Når vi ikke deltager i øvelserne, giver det også sig selv, at vi ikke har penetration med vores deltagere. Den klarhed er vigtig at beskrive for os, fordi der er vidt forskellige praksisser i de mange varierede tantra-miljøer.
Den erfarne forstår de samme ord og beskrivelser på en anden måde end nybegynderen. Selv erfarne forstår de samme ord forskelligt. En nybegynder vil ofte læse med andre briller end den erfarne – og det er et dilemma, vi er bevidste om. Derfor vil emnet om penetration være noget, som erfarne læser “mellem linierne”, og nybegyndere ikke gør.
At holde rummet
Vi laver ikke “frivillige” øvelser om aftenen, da det har et skær af swinger-klub stemning, og selvom deltagerne må gøre hvad de har lyst til uden for kursus-tidspunkterne, så mener vi, at det er problematisk, såfremt de “frivillige øvelser” foregår i de samme lokaler som kurset. Skellet forsvinder mellem kursus og sex-drift, og det går imod det ønske om tryghed, vi har. Deltager kursus-udbyder selv i de “frivillige øvelser” om aftenen, risikerer man at udbyder anvender sit kursus som en måde at få udlevet egne drifter på. Det samme er naturligvis en reel risiko, hvis kursusudbyder selv deltager i øvelserne med deltagerne.
Vi dømmer ikke sex-drift, swingere, fantasier eller prostitution. Alt sammen er herligt livsbekræftende, men vi har som branche en udfordring i ikke at invitere ind i “tantra og berøring og dejlig massage” og så smugle et sex-orgie ind ad bagindgangen. Misforstå os ikke. Sex-orgier kan være fine og gode og sanselige. Problemet er, hvis det ikke italesættes som sådan og klarheden mangler af en eller anden grund. En frivillig øvelse på en fælles madras om aftenen har mere skær af gruppe-sex end tantra, som vi ser det.
Vi vil opfordre deltagere til altid at tale med udbyder inden tilmelding til et retreat. Særligt hvis der er dele af programmet, der forekommer uklart eller forvirrende for dig. Få klarhed og gå ind til dit kursus godt forberedt. Spørg direkte og utilsløret ind til, om kursusudbyder deltager i øvelserne, og om det er med penetration. Får du et uldent svar, er det på samme tid et klart svar til, at du skal være forberedt.
Orgasme og udløsning
Som udgangspunkt foregår al intim berøring af yoni og lingam som en del af en massage eller en øvelse. Yoni/lingam massage handler om at lære at berøre med kontakt til sig selv og i naturlighed. Med respekt for hinanden. En udløsning eller orgasme er ikke noget, vi går målrettet efter, men heller ikke noget vi prøver at undgå. Sker det, er det som et led i en naturlig bevægelse frem for noget, der er stimuleret frem. Erfaringen er, at det sjældent sker hos os. Der er til gengæld ofte meget lyst og sanselighed, med opmærksomhed på alle dele af kroppen som naturlige og ligeværdige.
Etik
For os handler etik om at navigere i de dilemmaer, vi møder hele tiden. Ikke om at løse dem. Etik har derimod at gøre med optik. Det blik, hvorigennem vi kigger, og det menneskesyn, vi har med, når vi møder os selv og andre. Hvad ser vi, når vi kigger på et menneske? Hvad er vi opmærksomme på? Etik handler om at se sig godt for. Om at se sig selv godt, mens vi ser os godt for. De etiske rammer vi har etableret her i 2020 er:
Ingen kønsdele i kropsåbninger, vaginalt eller analt
Ingen udveksling af kropsvæsker, gensidig udveksling af kys eller oral-sex
Det er inden for rammerne at berøre hele den masserede krop med hele massørens krop
Det er inden for rammerne med fingrene at lave indvendig massage af kvindens køn, hvis der udtrykkeligt er talt om det på forhånd
Vi respekterer altid et Nej og forventer at vores Nej’er også respekteres
Vi er tydelige og direkte i vores sprog og på vores hjemmeside om, hvordan vore retreats foregår
Vi laver løbende supervision på de forløb, vi har i gang
Ja og nej (herunder progression fra modul 1 til 2)
Der er stor forskel i den måde mennesker, forstår sig selv, seksualitet, tantra, retreats og massage på. Vi prøver at være så klare som muligt i vores beskrivelser af, hvordan vi som erfarne massører og kursusudbydere sætter rammerne. Vi er unikke i vores tilgang, og den måde vi tilrettelægger vore kurser på. Det samme er andre. Derfor er klarhed og eksplicit tydelighed afgørende for, at deltagerne kan vælge bevidst imellem de forskellige tilbud. Vi siger det, vi gør, og vi gør hvad vi siger.
Vi indser også, at introduktionen til tantra er en proces for nye i tantra-miljøerne. Den måde, en erfaren tantriker opfatter massage på, er ikke nødvendigvis den samme som for den nye. Forskellen tager vi højde for ved at tilrettelægge vores moduler, så vi hjælper nye til at gøre de erfaringer, vi selv har haft stor gavn af at forstå. Så de trygt kan bevæge sig videre i udforskningen af deres seksualitet.
Det handler altid om først at lære at sige Nej. Grænser er derfor et stort emne i Modul 1: Introduktion til Tantramassage. Samtidig med sanselighed og berøring. Vi underviser i Ja og Nej, og vi går foran og viser alle øvelserne, inden de sættes i gang. I Modul 2 leger og undersøger vi mere indenfor de samme rammer. Her er yoni/lingam med som et område, vi fordyber os i, dog stadig under de samme rammer som skitseret ovenfor. Frihed og bevægelse er kodeord for både modul 1 og modul 2. Men i modul 2 er forståelsen af grænser så meget på plads, at vi åbner til at undersøge at sige Ja, som hos os er at lege og undersøge mere. Måske arbejde mere dynamisk eller dybere i mødet med den anden. Tage hul på at flytte de indre grænser, der længe har villet flyttes. I en anden beskrivelse kommer de gode grænseoverskridelser indefra. De er altså båret af mig selv. Det er for os at se ikke muligt at påføre et menneske en god grænseoverskridelse udefra – der vil være stor risiko for at begå et overgreb. Hvis vi som undervisere tror, at vi bare skal presse lidt, er optaget af egne sex-behov eller bare er uopmærksomme risikerer vi at gå for langt, da det ofte ikke er muligt at se udefra, hvornår nok er nok. Det komplicerer også sagen, at termen nok er nok er helt individuel.
Vi kan med andre ord ikke nødvendigvis bevæge os på samme måde i en massage med en nybegynder som med en erfaren deltager. Det er åbenlyst for os. Nybegyndere kan altså godt komme hos os og have en vis usikkerhed på, om de kan sige Nej, fordi Nej netop er et fokus, vi har i øvelserne og rammerne. Særligt Modul 1 handler om, hvordan Nej kan sanses, udtrykkes og modtages, så friheden til at sige Ja kan etableres.
Vi tror, at mange af de udfordringer, der er i tantramiljøerne i Danmark i dag handler om, at nybegynderne forstår tantra og tantramassage på andre måder end de erfarne. Vi tror også, at kursusudbyderne ikke alle har opmærksomhed rettet imod at nybegynderes introduktion til tantra er en proces. At der faktisk er noget, der skal trænes, igen og igen, og at det ikke bare er en tænd/sluk knap, der hurtigt lige kan formidles. Metaforisk set skal vi bruge de 10.000 timer til at træne sensualitet og tantra, før vi kan kalde os top-atleter. Det er en proces, med træning, gentagelser, fejl, læring, feed-back og tillid. Det har den erfarne gennemgået. Det har den uerfarne ikke. Der er med andre ord en naturlig forskel i magt mellem den erfarne og den uerfarne, og det tager vi som kursusudbydere med i tilrettelæggelsen af kurserne.
Vi tager ansvar for selve guidningen, og vi anerkender, at der er en proces, som nybegynderen må støttes i. Det handler også om, hvor hurtigt vi som mere erfarne facilitatorer går frem, når vi introducerer øvelserne.
Som en afsluttende bemærkning omkring etikken vil vi nævne, at der er mere end 150.000 danske kvinder, der har været udsat for et seksuelt overgreb (ifølge Sexus). Tror vi på det som Sexus undersøgelsen siger, vil alle kursus-udbydere på et eller andet tidspunkt få en deltager, der har et seksuelt overgreb med i bagagen. Hvis vi som udbydere ikke ved, hvad et seksuelt overgreb er, og hvordan det giver sig til udtryk, kan vi ikke tilrettelægge vores undervisning for at imødegå flere traumer. Du kan læse mere om overgreb mange steder, men vi henviser til Camilla og Charlotte Darre på Institut for Seksuelle Overgreb. Du kan også søge på Google, hvor Socialstyrelsen har udgivet nogle publikationer: “Undersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen”.
For ikke at begå yderligere overgreb, kan vi derfor ikke bare overlade vedkommende til sig selv, og sige at det er deres eget ansvar at sige fra. Det er vores ståsted, at vi går langsomt, roligt og klart frem med vores deltagere. Det er vores erfaring, at det selv i simple øvelser hurtigt viser sig, hvad der er udfordrende, og hvad der eventuelt kan flyttes. Det taler vi med kursisterne om, så vi kan hjælpe dem med at finde et trygt udviklingssted. Og Ja, det betyder at vi på modul 1+2 prioriterer at få det grundlæggende på plads, frem for at udforske den vildere og grænsesøgende seksualitet.
Samtale med nye deltagere inden retreat
Vi taler med alle nye inden de deltager på et retreat. Vi siger også Nej til deltagere på vores kurser. Måske kan det handle om at de vil have noget bestemt ud af et retreat. Måske mærker vi at der er en anden forståelse end vi kan stå inde for. Måske er der en udtalt mistillid i samtalen. Måske har vi fornemmelsen af, at der er noget på færde, som er for sårbart til, at vi vil tage ansvaret på et retreat. Her vil vi typisk tilbyde hjælp i form af samtaleterapi eller Sanselig Erkendelse. Hvis vi har en begrundelse for et Nej, giver vi den gerne. Det giver mulighed for læring hos den anden. Men det er ikke altid, at der er helt klarhed over, hvorfor vi skal sige Nej, og så kan vi naturligvis ikke formidle, hvorfor vi afviser.
Samtalen med deltagerne inden retreat forbedrer vores mulighed for at tage særlige hensyn der, hvor noget sårbart kan dukke op. Vi laver os så at sige et “landkort” over hvor der evt. vil være noget, der kan blive sårbart, og vi kan have et øje på deltagerne og drage omsorg for dem.
Det kan med andre ord være både livsbekræftende og sanseligt at være hos os, og der kan også vise sig ubehag eller modstand. Sådan er det at erfare og erkende sig selv, og sådan er det også på vores retreats. Med rammerne prøver vi skabe størst mulig tryghed, så personlig udvikling kan finde sted.
Jeg er vågnet her til morges med den største taknemmelighed. Dybest set over at være i live og foranlediget af fire dage på www.nordlys.dk i Silkeborg sammen med min udviklingsgruppe og Philip Neess som kærlig vejleder.
Det er som om, jeg endelig tjekker ind nu. Meditationerne åbner sig og kombinationen af intellektuelt at forstå, hvad der foregår, og faktisk opleve det, opstår. Vandet flyder som vandet skal, men jeg begynder først at se det nu, fordi jeg efterhånden har fået ryddet så meget op i mig selv, at jeg faktisk KAN se det, som har været der hele tiden.
Jeg træder frem på en ny måde. Den kraft jeg fik kickstartet med tantraen i sin tid er på en måde ved at transformeres. Den er ikke mindre kraftfuld, men dens udtryk er anderledes. Mere en stille stor kraft.
Det er, som det skal være, og det lyder måske vældig kryptisk, men føles det som det enkleste i verden. Både lige nu i dette øjeblik, og når det bryder igennem i meditationen.
Og hvor mærker jeg det så? For det hele handler om, hvordan jeg bruger det i verden. Hjertets energi. Medfølelsens.
Jo, det er som om det bliver lettere at se, hvad det rigtige er at gøre. Som om det bliver lettere at zoome ind på detaljen uden at miste helheden. I det små, når et barn er i uro og kaos eller en klient eller en ven er fanget i smerte. Når jeg selv er fanget i smerte. Men også når jeg fornemmer, hvad det er, jeg skal. Det er retningen, som ikke er en strategi, men mere en eksistentiel intention. Præcist hvor jeg ender ved jeg ikke. Men måden jeg bevæger mig i det på er vigtig.
Corona intensiverer alt det, der i forvejen var besværligt, og samtidig bliver der tid til at kigge på det.
Sikke en periode. Sikke en intensitet. Som om der lige blev sat en trykkoger på. Måske er jeg bare altid på udkig efter mulige bevægelser, og måske er det der for jeg endnu ikke er nået til det der punkt, som mange snakker om, hvor de keder sig. Ikke et øjeblik har jeg kedet mig.
Med en forfatterfar og mig som tidligere skolelærer kunne man jo tænke, at det ikke var nogen særlig udfordring med tre børn i hjemmeskole. Jer med børn har sikkert oplevet noget lignede. Pludselig bliver børnene tydelige for jer. De så at sige træder frem med de styrker og udfordringer de nu engang har.
Det er også sket her. Vi har fået øje på hinanden. Set hinanden med et intensiveret blik for nuancer og personlige styrker og svagheder. Hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Og jeg har måttet kigge på min måde at være mor på. På godt og ondt. Har mediteret mig gennem gamle lag af uafgrænset mor, som ikke kunne give slip på sin teenager. Det kan jeg nu. Jeg ser mere klart, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Og jeg har flyttet min seng ud i mit arbejdsanneks som et led i at mærke forskellen. Og det lyder sært måske, men det er det ikke.
Så nu har vi flyttet os igen. Min cirkusfamilie, som jeg elsker så højt, og som bevæger sig rundt i den indre manege og hele tiden skaber nye fortællinger om sig selv.
Jeg holder åbent for samtaler i Coronaperioden. Ring eller skriv til mig, hvis du har brug for min hjælp, sparring, vejledning eller psykoterapeutisk samtale.
SÅ er det en uge siden, Jørn og jeg sagde goddag til 14 mennesker, der kom til DANAKILDE for sammen med os at dykke dybere i tantramassagen.
Det fylder mig stadig med glæde og taknemmelighed at tænke på, hvordan weekenden foldede sig ud. Hvordan menneskene foldede sig ud.
I modul 2 (et fordybelsesmodul ville måske være et bedre navn) dykkede vi ned i det store JA. Ja til lysten, ja til sårbarheden, ja til det dynamiske i massagen, som et billede på livets flow, som det spiller sig ud, når vi ikke ved, hvorhen vi skal, men tillader os at følge impulsers opståen i fuldstændig kærlig opmærksomhed mod os selv og andre.
Wow, hvor det rykker! Det rykker ved historierne om os selv og ved vanerne.
Dem, der var med, havde tidligere været hos os eller havde undersøgt tantramassagen andre steder, men med nogen lunde samme forståelse som os.
At lyst har sit eget liv. At det er okay at nyde at berøre. At vi giver på en måde, hvor der ingenting forsvinder. At hengivelsen er både hos giver og modtager, og når vi slipper ind i frihed, fordi vi er trygge i rammen, der er sat, og vi giver os hen – ja så kan det opleves som om giver og modtager opløses. Hvem berører nu hvem?
Det var dét, fik vi at vide, der var anderledes hos os.
Og det er vel meget godt, (tænker jeg stille), at man kan møde forskellige måder at undersøge lyst på, og at der inviteres på forskellige måder af forskellige kursusholdere.
Jørn og jeg har vores måde, og hvis noget af det, du har læst her, vækker genklang i dig, så kan det være, du vil med næste gang, vi afvikler et kursus.
Vi afholder igen MODUL 1: Den 26.-28. juni OG igen den 14.-16. august 2020. Links:
