(Uddrag fra den bog, som Jørn Uhrenholt og jeg skriver på for tiden om den session vi kalder Sanselig Erkendelse: først en terapeutisk samtale, så en bro, hvor der gives slip og dernæst en massage)

Det, der ikke lader sig beskrive

Når vi beskriver noget, vil det uvægerligt blive til en historie i det øjeblik, vi sætter ord på. Historien vil være farvet af den kontekst, vi fortæller i (fx hvem vi fortæller til), alle de andre historier, vi bygger oven på, som vi har fortalt gennem livet, og de erfaringer vi har gjort os tidligere. Blot det faktum, at det der sker lige nu og her er væk øjeblikket efter, betyder at når der sættes ord på, så er oplevelsen allerede blevet en fortolkning af virkeligheden. En fortolkning af det der skete. Når vi beskriver noget, er det nødvendigt at skelne, men når vi oplever, oplever vi i helheder. Det gælder i høj grad, når vi beskæftiger os med kroppens sansninger, og det er en essentiel baggrundsforståelse i beskrivelsen af Sanselig Erkendelse som en erkendelsesform, der inddrager det hele menneske.

Sanselig Erkendelse er med andre ord en erkendelsesform, der omfatter kropslige sansninger, mentale billeder og bevidst vågen opmærksomhed. Det retter søgelyset mod en del spørgsmål. For hvad er en sansning? Hvornår sanser jeg? Og hvornår tænker jeg? Kan jeg mærke mig selv? Kan jeg mærke dig? Eller kan jeg mærke mig selv i kontakten med dig?

I vores forståelse kan vi ikke eksplicit “mærke andre”. Jeg kan altså ikke gå hen til en person og sige, at jeg mærker, at du mærker det her! Sandsynligheden for at ramme ved siden af den aktuelle stemning er stor. Naturligvis kan vi ved at mentalisere – sjusse os frem til, at den her person råber højt, har forvredne ansigtsudtryk og gestikulerer med armene – ergo er han nok vred. Men kan jeg mærke helt præcist, hvad det er, den anden person mærker? Prøv selv. Forestil dig at møde en fremmed på gaden. Gå nu hen til vedkommende og fortæl, hvad hun føler lige i det øjeblik og mærk hendes respons! Eller gør det samme med din familie. Vælg et tidspunkt, hvor der er ro på og fortæl så hvad du mærker i den anden person. Tror du på at det vil lykkes for dig?

Nej, vel?

Det sker ikke, fordi det ikke er den måde, mennesket oplever verden på. Spejlneuroner formidler helheder. Men kommer ofte til kort, når det bliver specifikt. 

Vi anvender ofte en lille øvelse i broen (overgangen) til massagen. Den er ganske simpel: Vi stryger klienten over armen tre gange. Første gang spores der ind på den sansning, der umiddelbart er til rådighed. Anden gang med ideen om at prøve at mærke Trine eller Jørn. Og tredie gang med ideen om at prøve at mærke sig selv i kontakten med os. Det sker, at der allerede her kommer et gennembrud. At personen med et ser forskelle i sig selv – alt efter hvor bevidstheden rettes hen. Det modsatte kan også være tilfældet – at det føles besværligt at se sig selv i en meta-tilstand samtidig med en dejlig berøring. Til det kan vi sige at Sanselig Erkendelse ikke er wellness. Det er ofte ret dejligt, men SE er meget mere end wellness massage. Det er nydelsesfuldt og bevidst på samme tid. 

Man kan som så meget andet kun lære ved at gøre og erfare. Via opmærksomhed og nærvær og bevidsthed.  Det er fænomenologisk. Jordnært og forankret i kroppen og sansningen i situationen.