En række af tantramassager er ikke en proces

Kære Trine

Tak for et dejligt tantramøde med dig og for en god snak. Du har et dejligt og fint væsen, og man er i gode hænder hos dig selv om nogle af ”mine drømme” ikke gik i opfyldelse. Ved vores snak lærte jeg en meget vigtig ting omkring tidligere hændelser, som lagres i hukommelsen. Når jeg er til tantramassage, har jeg ofte en forventning om, at noget af det jeg har oplevet før kommer til at ske igen. Det gør det ikke altid, og derfor bliver jeg ofte ”skuffet”. Jeg har nu indset, at kunsten er ”at slette hukommelsen for tidligere hændelser” og bare nyde nuet, og det der sker. Jeg kan forestille mig det er svært, men jeg vil forsøge fremover.

Jeg har spurgt, om jeg må dele denne tilbagemelding, og jeg fik lov til det. Jeg spurgte, fordi jeg mener, den beskriver noget meget centralt, og måske er det en oplevelse, som er ret almindelig for dem, som jævnligt kommer i tantramassage. Jeg var så heldig, at ham, der kom den anden dag, fortalte mig om det.

Og jeg har lyst til at dele det, fordi det er så centralt at forstå netop dette. 

En række af tantramassager må aldrig kan ses som en proces. Uanset om man kommer hos én massør eller hos flere forskellige. For i proces bevæger vi os fra a til b til c, og her bygger vi erfaringsmonumenter. En erfaring ovenpå den anden i et håb om at næste erfaring bliver endnu bedre end den forrige. Sådan er vi vant til at tænke. Nu har jeg prøvet det, og så må det næste være… og jeg håber på ditten og datten og ønsker mig, at mine behov bliver opfyldt. Og det hele er skjulte forventninger.

Og jeg er altså nødt til at sige det. Det har INTET med tantra at gøre. Men hold da op, hvor er det udbredt, at det er måden at forstå tantra på. Og hvor må jeg være skarp (og lidt skrap nogen gange), når jeg fortæller mennesker, der kommer hos mig, at det netop er den måde at forstå verden, der slippes. Det er ikke sikkert, at det sådan lige er til at forstå, men det kan erfares, og det kun hvis der er villighed til at erfare på en ny måde. Der er der heldigvis for mange. 

Men jeg forundres over, at mennekser kan komme til tantramasager i årevis og ikke have mødt denne forståelse før. Tantra handler netop ikke om at komme med en forventning (kald det håb, kald det ønske…. Det er det samme) men om at slippe det og stå, sidde, ligge nøgent (som en nyfødt) og åbne sig for det nu og det nærvær der er. 

Nogle dage efter dette indlæg skriver han igen:

Jeg har med interesse læst dit indlæg baseret på min oplevelse hos dig, og vi må håbe, at andre også bliver klogere af det. Efter mit besøg skrev jeg følgende til M: Af alle de tantramassører, jeg har mødt, er Trine vel nok den person, der håndhæver filosofien med ”ingen mål” og man kan ikke ”ønske sig noget bestemt”. Men massagen var dejlig alligevel!

Det skal forstås sådan, at min oplevelse af tantra filosofien – ligesom en religion – er, at den tolkes forskelligt og derfor udøves tantramassagen også forskelligt. En af de sidste tantramassører jeg besøgte, startede bl.a. med at spørge, om jeg havde nogen ønsker!

Efter mit besøg hos dig, vil jeg fremover have en helt anden åben tilgang til tantramassagen.

Og jeg svarede:

Tak for dine ord. Ja, der er godt nok mange forskellige måder at indvie mennesker i Tantra på. Min er min. Og den handler om at kommer ud af ønsker og forventninger, fordi det handler om nærvær i nuet, og det er altså svært at være til stede nu og her, hvis der ligger en forhåbning om opfyldelse af et ønske og en drøm. Lige om lidt. Så jeg smiler ved din beskrivelse af kvinden, der starter med at spørge til ønsker  og synes ikke rigtigt, hun har forstået noget som helst 😉 Men fred være med det, der er ingen bedømmelse i det fra min side, blot en stille undren. 

De kærligste hilsner Trine.