Foredrag (afholdes ikke pt)
Foredraget: I kærlighedens navn
En personlig beretning om kærlighed, familieliv og seksualitet – fortalt at Trine Dupont, lærer, psykoterapeut og tantramassør
Hvad gør vi, når vi ikke har lyst til det samme, men elsker hinanden og gerne vil være sammen?
Er det nu, vi skal skilles? Er der andre veje, vi to kan gå, og hvorfor har du aldrig sagt det før? Hvad nu med børnene?
Om at lukke trolden ud af æsken og stå med det, der ér. No bullshit. Om tantra og om sadomasochisme. Om at gøre nogle indrømmelser og sluge nogle kameler. Og blive fri indeni.
For at få mit eget kærlighedsforhold til at fungere har jeg har skullet ryste posen med det, jeg har lært om kærlighed og parforhold. Jeg har måttet se min angst i øjnene og har fundet mit mod frem. Det fortæller jeg om i min personlige beretning med udgangspunkt i en dag for ni år siden, hvor min mand fortalte mig en hemmelighed.
Der kan vælges mellem følgende perspektiveringer:
- Seksualitet: at tage nøglen til sin seksualitet tilbage
- Hvad nu med børnene?
- Tantra: filosofi og seksualitet
- Hvordan forsvar fra vores barndom kan blive vores styrker
Du kan også købe foredraget som podcast for 79,-
Se link her https://www.dupontuhrenholt.dk/vare/i-kaerlighedens-navn-en-podcast/
Foredraget: BERØRT – seksualitet som livskraft
Jørn og jeg fortæller om vores bog Berørt – seksualitet som livskraft og vores arbejde som psykoterapeuter og massører. I sanselig erkendelse møder vi mennesker der på forskellig vis bøvler med noget i deres seksualitet, og det fortæller vi om i dette foredrag.
Det kommer også til at handle om personlige grænser. Om at sige ja og nej og hvordan man kan lære at sanse sine grænser kropsligt. Det sker med afsæt i det autonome nervesystem og derfor vil fokus også være på, hvordan vi som mennesker kan blive bevægelige igen, hvis vi stivner inden i efter traumatiske oplevelser.
Vi tager udgangspunkt i vores bog:
Bogen kan købes her:
https://www.saxo.com/dk/beroert_trine-dupontjoern-uhrenholt_haeftet_9788797327104
Foredraget: At være med det der er – om tantra og tantramassage
Jeg kommer også gerne ud og holder foredrag om tantra og tantramassage.
Beskrivelsen kommer her:
Tantra er:
– en invitation ind i kærlighed, lyst og naturlighed. Krop og sind og hjerte. En erkendelsesvej til bevidsthed og forbundethed med alt.
På en måde får vi gjort os selv mindre, end vi er. Eller mindre end vi kunne være. I virkeligheden har vi åbenhed til mange flere mennesker og meget mere kærlighed, end vi giver plads til. Vi har mulighed for at begynde at strække tilstande af hjerteåbenhed hen imod at være en måde at møde tilværelsen som sådan på.
Prisen for åbenhed og ærlighed er selvfølgelig sårbarhed. Man skal turde leve mere sårbart og udsat. Men er der noget acceptabelt alternativ? Er sårbar åbenhed, når det kommer til stykket, ikke den eneste måde, det er interessant og til at holde ud at møde andre mennesker på?
Jeg vil gerne træde frem.
Stå, med det der er.
Fortælle om mit arbejde med tantra, psykoterapi og kvindegrupper. Fortælle om hvordan tantraen har hjulpet mig med at skabe kontakt til mig selv, til andre og til min forbundethed med alting.
Hvad får mennesker til at opsøge mig og hvordan foregår det?
Jeg fortæller ud fra min forståelse af tantra, som ikke er en sandhed, men blot min vej.
Du er naturligt velkommen til at stille alle de spørgsmål, du måtte have undervejs i mine beretninger. Vær nysgerrig og åben. Så mødes vi lige der. Glæder mig til at byde velkommen.
Skriv til mig for priser og mere info: trinedupont70@gmail.com