Jamen, er det ikke at være utro?

En mand stillede mig spørgsmålet over telefonen. Det udsprang af en konfrontation, han havde haft med sin partner, som ikke ville tillade ham at få en tantramassage. For når han blev berørt på en sanselig lystfuld måde af en anden, var det vel utroskab. Fanget i sin egen forvirring, moralske forestillinger og stillet over for et ultimatum ringede han og spurgte mig.

Jeg forholder mig ikke moralsk til utroskab. Nogen gange kan der være gode grunde til det, og måske er det endda nogen gange med til at styrke parrelationen, sådan på en sær omvendt måde. Tilføre noget nyt.  Ingenting er sort/hvidt.

I samtalen endte jeg med at sige, at utroskab måske handler om mangel på åbenhed. Om hemmeligheder og om løgne. Om alt det der sker bag ryggen på den anden. At det par der lever med åbenhed og relaterer med andre – deler og fortæller om oplevelser med andre – vel ikke er hinanden utro. Og at det par der aftaler, at det kun er de to der relaterer intimt, også har en åbenhed og klarhed, som kan beskrives som ”tro”.

Manden her havde ærligt og åbent fortalt sin partner, at han gerne vil prøve tantra. At der måske var noget at undersøge for ham. Skulle han have ladet være? Måske. Men han valgte at være åben. Tro – ikke utro. Med sin åbenhed. Jeg synes, det var modigt.

Kærlig hilsen Trine.