Lidt om at slippe spænding
I dag sad jeg over for en mand i meditationen inden en massage. Holdt hans hænder og mærkede hans anspændthed – som en rysten i kroppen. Jeg var afspændt, men kunne mærke, at det ikke rigtig hjalp ham, selv om vi havde kropskontakt. Han blev siddende. Rørte sig ikke ud af stedet, før jeg sagde: prøv at flyt på kroppen. Bevæg den. Find en vej. Han bevægede kroppen, justerede på måden han sad på et par gange, og slappede så mere af.
Når vandet løber i åen, løber det derhen, hvor der er plads. Det er ikke et valg. Det sker. Når jeg står i skoven i en lysning, er der 1000 veje, jeg kan gå. Jeg kan fortsætte på stien, ind i skoven, til højre, til venstre, alle vegne, hvor der er mellemrum og plads, kan jeg bevæge mig. Det er det samme overalt i mit liv.
Jeg må opdage min anspændthed og min stivnethed i krop eller sind, før det bliver muligt at bevæge mig i nye retninger. Og nogle gange må jeg stå der i min frustration og mærke alt det ubehagelige. Mærke det lige der og være i en oplevelse af at skulle vælge. Men på et tidspunkt begynder jeg at bevæge mig mere frit uden hele tiden at vælge, hvilken vej jeg skal gå. Jeg bliver mere opmærksom og opdager måske et mellemrum, en mulighed, et nyt rum. Og bevæger mig derhen. Det kan opleves som en frisættelse af de store ikke længere at skulle bruge så meget energi på at tænke og vælge.
Nogle gange kan en lille forstyrrelse sætte en indre forandring i gang. Nogle gange kommer forstyrrelsen udefra, fx fra et andet menneske eller noget der sker i dit liv, men du kan også prøve at forstyrre dig selv. Bare lidt. Lav en lille forandring og se om det gør en forskel. Du kan have det i hemmelighed med dig selv. Ingen behøver vide det.