Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter
Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter
(En tekst for dem, der interesserer sig for tantra som en meditation)
Det var som et jordskælv, hvor jeg ikke kunne genkende udsigten bagefter. Sådan beskrev han sin tilstand efter massagen for et år siden. Og i et stykke tid herefter.
Det startede med en mail. Han skrev, at han havde prøvet en del forskellige massager, men aldrig en tantramassage, og han var åben og nysgerrig. Det blev en omvæltende massage.
Efter massagen (for et år siden) skrev han dette:
Der er mange ting, jeg gerne vil fortælle, men det er svært. Mht. massagen kan jeg sige, at det var første gang i mit liv, at jeg følte min krop som en helhed: jeg kunne tydeligt mærke, at alle dele af min krop var forbundet: fra top til tå følte jeg, at der ikke var barrierer. Det er også første gang i mit liv, hvor min penis har fået opmærksomhed: i almindelig massage springer hænder over, som var det et farligt område. Selvfølgelig får penissen opmærksomhed i løbet af sex, men din massage betragtede hele min krop med det samme interesse. Det var lige som for første gang, at nogen accepterede jeg har et køn. Endnu mere var jeg fri til at have en erektion. Det var så befriende: jeg skulle ikke skjule min erektion! Jeg skulle ikke skjule min krop og mine følelser. Jeg kunne bare være mig selv og nød frit. Jeg kunne udtrykke mig selv uden at sætte grænser.
Men jeg kan kke beskrive, hvad der skete i løbet af massagen. Jeg ved ikke, om jeg havde orgasmer eller hvad var de der bølger af nydelse? Jeg ved bare, at min krop var fuld af energi; den har aldrig været så fuld af energi. Det var næsten uhyggeligt: jeg kunne ikke kontrollere min krop. Uanset min penis var slap eller stiv var der en strøm af energi i min krop. Jeg kunne ikke følge dig og dine hænder. Mit sind fór vild. Bagefter skulle jeg gå en lang tur og hjemme puttede jeg hænder og ansigt under kold vand: jeg brændte.
Det var en enestående oplevelse. Jeg var nøgen, men massagen handlede ikke om penis: den var ikke målet, men var på en måde et middel. I sidste ende var det en nærmest mystisk oplevelse.
Siden da er det blevet til en del mails frem og tilbage, og i går var han her så igen.
I mellemtiden:
Jeg havde været usikker på, om vi skulle mødes i en massage igen. Og jeg havde fortalt ham om det. Stillet mig selv spørgsmålet om den energi, han havde oplevet som fuldstænding ukontrollerbar, nu også var god at gå ind i igen. Om hans jeg-fornemmelse var klar nok til det. Om hans basis var i orden.
Og jeg havde været i kontakt med min egen frygt for, hvad der kunne ske. Om jeg ville kunne få fornemmelsen af, at have skubbet ham over en kant, hvis han forsvandt ind i den opløsning og det space, som han havde oplevet første gang. Jeg frygtede for ikke at kunne få ham tilbage igen.
Derfor aftalte vi en samtale inden, og undervejs i den ville jeg så tage stilling til, om vi skulle fortsætte ind i en tantramassage.
Samtalen:
Jeg havde forberedt mig på samtalen og på at fortælle ham om mine erfaringer med meditation. Om at bevæge sig fra det konceptuelle sind ind i enhedsbevidsthed. At gå den vej, jeg har lært at gå på Nordlyscenteret i Silkeborg. Og om hvad jeg tror, der skete for ham for et år siden.
Det blev en samtale, hvor vi undersøgte tantramassagen i et meditativt narrativ. Altså forstået som en meditation, som eksploderede, og udløste et jordskælv uden lige. En udsigt der forandrede sig fuldstændig radikalt – og meget overvældende, fordi det var helt ude af kontrol. Et nyt verdensbillede, der sprang fra normalbevidstheden, som er baseret på historier og koncepter, begreber, sprog og modsætninger – og ind i en opløsning af jeget. Ind i virkelighedens grundlæggende natur som absolut modsætningsløs, fri og forbundet med alt.
Wow, det kan da nok også tage pusten fra enhver. Det gjorde det for ham, og det gjorde det også for mig.
I samtalen fik vi på en måde ord på det, der var sket for et år siden. Han fik integreret oplevelsen i normalbevidstheden med sprog og begreber. Og samtidig med et fælles grin og et glimt i øjet i forvisningen om, at alle ordene på tavlen, det vidste vi begge, slet ikke ER virkeligheden. Blot en historie vi fortalte om det, han oplevede i den første massage for et år siden.
På en måde tjekkede jeg, om han var forankret i den konkrete virkelighed. Fornemmede mig frem til, om han var i stand til at reflektere, træde ud af sin historie og se hvordan emotioner og tanker ikke VAR ham. Tjekkede om han deltog i et helt almindeligt liv – med begge ben på jorden. Med arbejde, relationer og fornemmelsen af hvem han selv var, så han i tryghed kunne træde ud af det igen og ind i den naturlige essens.
Og det kunne han, og så jeg var helt klar til at møde ham i massagen.
Massagen i går:
Det blev en massage, der igen åbnede ind til enhed, men denne gang var der “styr” på energien. Ikke kontrolleret styr på. Ikke mentalt styr på, men han bevægede sig ind i og ud af enhedstilstanden og landede sammen med mig bagefter. Han skulle ikke ud og gå i græsset for at mærke jordforbindelse og behøvede ikke noget mad for at mærke sin krop. Der var øjenkontakt og smil og to overarme, der struttede af kraft og løftede sig til et: Jeg kan vælte hele verden nu.
Og jeg havde bevæget mig gennem min frygt for, om jeg kunne håndtere det og ind i tillid til mig selv og ham og en stor taknemmelighed over at være med på hans rejse, som også blev min.
Jeg har aldrig selv haft så kraftig en oplevelse, som dem, han har haft hos mig, men ved at være med på hans rejse, tage vare på min egen utryghed og på den måde blive tryg, forandrede min frygt sig til taknemmelighed, mens den overbelastning han havde mærket efter første massage blev til vitalitet.
Og i dag (dagen derpå) mærker jeg en større åbning i min egen morgenmeditation. Som om den tryghed – og det at være med ham i går, gør at jeg tør slippe min egen kontrol mere.
Sikke en erfaring af få.
Sikke et arbejde at have.
Sikke fint.
