I medgang og modgang

I medgang og modgang

Vejle
https://www.facebook.com/events/2109102052676491/?ti=icl

 

I medgang og modgang                                                                                  profil Trine

En personlig beretning om kærlighed, familieliv og seksualitet – fortalt at Trine Dupont, lærer, psykoterapeut og tantramassør

Hvad gør vi, når vi ikke har lyst til det samme – men elsker hinanden og gerne vil være sammen?

Er det nu, vi skal skilles? Er der andre veje, vi to kan gå, og hvorfor har du aldrig sagt det før? Hvad nu med børnene?

Om at lukke trolden ud af æsken og stå med det, der ér. No bullshit. Om tantra og om sadomasochisme. Om at gøre nogle indrømmelser og sluge nogle kameler. Og blive fri indeni.

For at få mit eget kærlighedsforhold til at fungere har jeg har skullet ryste posen med det, jeg har lært om kærlighed og parforhold. Jeg har måttet se min angst i øjnene og har fundet mit mod frem. Det fortæller jeg om i min personlige beretning med udgangspunkt i en dag for ni år siden, hvor min mand fortalte mig en hemmelighed.

“Jeg hørte Trines unikke oplæg på højskole i sommeren 2018 og kan på det varmeste anbefale det til alle, særligt personer der personligt eller fagligt er optaget af nye muligheder og veje i parforhold og samliv.

Trine fortæller åbenhjertigt og detaljeret om hendes oplevelser og udvikling igennem en længere årrække, og om de erkendelser og valg, der har ledt frem til de samlivsløsninger og familiemæssige aftaler, hun har i dag.

Trine fører én systematisk igennem en følelses- og erkendelsesmæssige rejse, som synes unik i kraft af Trines evne til og insisteren på ærlighed, både i det forløb, hun har været igennem og i hendes genfortælling. Således ført helt tæt på Trines oplevelser, tanker, smerte, erkendelser og udvikling forstår man dybden af hendes dilemmaer og valg, som på mange måder er særlige og banebrydende, og hvor kærligheden i de nære relationer hele tiden er i centrum. Særdeles livsbekræftende oplæg.”

Pia Kirstine Harmsen, psykolog

At være med det, der er svært – er svært

At være med det, der er svært – er svært

At være med det, der er svært – er svært

At være med det der er, er let, når alting går godt. Når der er masser af lyst til min partner og energi i kroppen og det at lukke døren bag ham og mig straks tænder et sitrende begær. Når kroppen er i balance, og der ingen smerter er, og jeg føler mig stærk som en okse på min løbetur. Når jeg fyldes af taknemmelighed over de mennesker, der er i mit liv. Men når det IKKE er sådan. Når det er svært.  Når jeg har ondt i min ryg og lige gyldigt hvad jeg gør, gør den opmærksom på sig selv. Når jeg ikke har så meget lyst til sex, som jeg plejer. Når jeg bliver bange for, om lysten er på vej væk. Hvad fremtiden bringer. Eller når min partner ikke har lyst til sex og jeg ligger vågen den halve nat med en tændt krop. Eller når vi ikke lyst til den samme slags sex. SÅ er det noget mere komplekst og udfordrende at være med det der er.

I sommerhus med dejlige kvinder og jeg er ikke helt, som jeg plejer at være. Jeg er ikke sprudlende begejstret for livet. Jeg danser ikke omkring. Jeg har ikke så meget at give. Jeg har ondt i min krop, og jeg er bekymret. For fremtiden, for mit kærlighedsliv. Jeg begynder at blive irriteret. Har svært ved at rumme de andre. Deres begejstring og deres bekymring. Bare svært ved at rumme. Mest svært ved at rumme mig selv. Selvfølgelig. For det starter jo der. Indefra og ud. Mine udfordringer, smerterne, bekymringerne. Rummer jeg ikke det, så rummer jeg heller ikke de andres. Så enkelt er det vist.

Det er som om, jeg er nødt til at være i det stormvejr et stykke tid, før jeg kan give slip. Først når jeg har været der et stykke tid, kan jeg rumme det, jeg ikke vil rumme. Først lidt trist, lidt sur og irriteret. Forvirret. Så får jeg hjælp. Får at vide at det er ok, at jeg er forvirret, og at det meste af det, der kommer ud af min mund ikke rigtig er sammenhængende. For med tiden bliver det det. Mere og mere klart hvad det handler om. Fordi jeg får lov til at snakke, selvom det var uklart, det der kommer ud. Der er mennesker der i det sommerhus, som godt kan rumme, at jeg ikke kan rumme mig selv.

Så hvad betyder det? Det betyder, at det er lige der, hvor det er allersværest at rumme mig selv, at jeg har allermest brug for at blive rummet af den anden eller de andre. Og at de siger det. DET ER OK. DU ER OK. DU ER ELSKET UANSET. Det er den bevægelse, jeg må gå igennem og huske mig selv på, at det tager noget tid. Først er jeg forvirret og ukærlig over for mig selv. JEG VIL IKKE HAVE DET PÅ DEN MÅDE. Hvis nogen så er der og vil mig alligevel. DET ER OK DU HAR DET SOM DU HAR DET, så går jeg igennem det. Taler, græder, mærker, reagerer, hidser mig op, er urimelig, usammenhængende, irriterende forvirret og alligevel helt ok.

Når jeg har det godt og når kroppen er balanceret, og der ingen smerter er, så kan jeg bilde mig selv ind, at det er sådan, livet skal være. At den tilstand er det, jeg skal stræbe efter. Men det er IKKE det det handler om. Og jeg skal holde op med at narre mig selv. Det er simpelthen ikke sådan det er. Det findes ikke. En idealtilstand i et 24/7 Det opstår indimellem. Eller for den sags skyld er livets besværligheder ikke noget, der lige skal overstås, før jeg kan komme dertil, derhen, hvor jeg kan få det præcis, som jeg drømmer om. Det er ikke sådan det er. Livet bevæger sig. Bevæg mig med det.

 

IMG_1872

En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

På torsdag starter jeg den nye fordybelsesgruppe for kvinder op, og jeg glæder mig helt vildt. Og så kommer denne hilsen fra K. som var med i 2018. Det gør mig så glad, når mennesker vil bevæge sig sammen.

“Jeg har været med i Trines kvindegruppe i et år. Et år hvor jeg har mærket, følt, sanset og rummet mig selv og de andre kvinder i grupperne. Et år, hvor jeg hver uge, glædede mig til at skulle afsted og have tid og rum til selvrefleksion. Med udgangspunkt i egne erfaringer, egen livshistorie, eget ståsted og ikke mindst i sit faglige grundlag som psykoterapuet og tantramassør, formåede Trine at ramme lige ned i noget, der var i gang. Med en god blanding af gruppesamtaler, dans, berøringsøvelser og gruppearbejde har jeg haft mulighed for at spejle mig i hende, i de andre kvinder og i mig selv. De andres historier og” hvor jeg er lige nu runden” fungerede nemlig som et spejl og gav indsigt i mig selv, i kvinder og måder at være i verden i på.
Jeg holdt særligt meget af berøringsøvelserne. De fik mig til at mærke mig selv og fungerede som en måde, hvorpå jeg kunne give mig selv kærlighed.
Jeg holder pause her i efteråret. Ikke fordi, jeg er færdig med Trines kvindegruppe, men fordi andet lige presser sig på. Jeg er overbevist om at jeg vender tilbage. “

Fortalt lidt mere poetisk:
At bevæge sig
Man bevæger sig
Alene, sammen og hver for sig.
Jeg bevæges.
Jeg bevæger mig.
I bølger
I dans
I berøring
I en fuldstændig og ufuldstændig sansning
Med kærlighed
Med kvindelighed
I afmagt.
I fuld magt
I tillid. I åbenhed. I lyst.
Finder jeg længslen efter mig selv.
Finder én at mærke, så jeg mærker mig selv.
Jeg kommer hjem.
I taknemmelighed.
TAK

Essensmassage med chakrafokus

Essensmassage med chakrafokus

Essensmassage med chakrafokus

På Nordlys centeret, hvor jeg nu er kommet gennem 2 ½ år, er hele tilgangen til menneskelivet tantrisk. Her handler det om at undersøge balance og bevidst justere, hvordan jeg bruger min energi, og hvordan min energi bevæger sig. Det kunne også beskrives som at undersøge sit kropslige intelligenssystem. Balancen kommer af at de forskellige dele begynder at bevæge sig sammen. For at fornemme områderne i kroppen og sanseligt komme tilsted i dem, kan de dog være fint at fordybe sig i et område som kalder på opmærksomhed. Det kan du gøre i denne massage.

Essensmassage med chakrafokus

Sådan foregår det: Når vi lige har hilst på hinanden, vælger du en overskrift. Du skal ikke vælge på forhånd, men for at du kan danne dig et indtryk er overskrifterne her:

  • Fred og varme (Solarpleksus/underkroppen)
  • Integration og sensualitet (hele kroppen)
  • Friskhed og mod (Hjertechakra/bryst skuldre)
  • Udtryk og udfoldelse (Halschakraet/hals, ansigt og arme)
  • Hemmelig forvandling (Rodchakra, hara og hjerte/ bækken)

Det næste er en cleraringsamtale på 20 min. Det er særlig form, hvor du trækker et ord/sætning, der hører til området og reagerer spontant med de ord, der kommer til dig. Når du reagerer umiddelbart, hjælper det dig til at komme ind i det essentielle sted i dig, som er naturligt, impulsivt og spontant.

Herefter går vi direkte over i massagen med særlig opmærksomhed på det område du har valgt. Denne massage foregår på briks. Jeg bruger ikke hele min krop, men går i tæt kontakt med dig.

Kort afrunding og snak efter massagen.

I alt cirka 1 ½ time. Pris 900,-

Der kan også fortsætte ind i en terapeutisk samtale efter cleaingen med fokus på et område, der vækkede noget særligt i dig. Du skal afsætte ca. 2 timer til dette forløb. Pris 1100 kroner. Jeg masserer med varm olie.

Kærlig hilsen Trine

Artikel fra Prana magasinet om polariteter

Artikel fra Prana magasinet om polariteter

 Artikel fra Prana magasinet om polariteter
– skrevet af Jørn Uhrenholt og Trine Dupont
Der er gang i skriverierne her i juli måned og der er dejligt meget, der vil ud i verden ?
Jørn og jeg er netop nu ved at lægge sidste hånd på kommende artikel om vores vej ind i tantraen. Den kommer i næste Pranamagasin. Her vedlægger jeg forrige artikel om polaritet☯️
Håber I kan lide den.

Tantramassagen minder mig om livet

Tantramassagen minder mig om livet

Tantramassagen minder mig om livet

Den minder mig om livets bevægelse og smukke kompleksitet. At hver gang jeg tror, at noget er på en måde, opdager jeg, at det er løgn. Det har allerede bevæget sig og er blevet til noget andet. Sådan er en tantramassage.

Alligevel (og med fare for lave kategorier som slet ikke findes) er der nogle forskelle på massagerne. Husk det er kun beskrivelser. Jeg forenkler nu. Husk det.

Der er de lystfyldte massager, som kalder nydelse og lyst og kraft frem. Og begær og undersøgelse af at slippe det igen. Nogle gange er det som en leg. At gå ind i det og ud igen. Grine undervejs. Rulle rundt.

Andre gange er det udfordrende at slippe begæret, når den gamle vane om at udløse det for alvor banker på. Bliver det for frustrerende, og der ophobes der meget energi, som vedkommende ikke ved, hvad han/hun skal stille op med, kommer vedkommende ikke igen, og det er fint. Et nej til mere er lige så vigtigt som et ja.

Og så er der de meget følelsesladede massager. Dem, hvor der grædes, og hvor det at blive holdt, er det, der åbner. Hænderne og hjertet forbindes til kønnet og lysten. Der er smukke følelsesmæssige forløsninger. En oplevelse af at være elsket. Og ok. Uanset.

Og så er der energimassagerne. Der er afspændthed. Vejret trækkes dybt og langsomt og lysten fordeles ud i hele kroppen. Uanset, om der er rejsning hos manden eller ej, er der lyst. Bølger og sitren. Fra rod til krone. En oplevelse enhed og given slip ind i ingenting.

Fælles for dem alle er, at porten går gennem nydelse, sanselighed og kærlighed. For mig er massagen en meditation. En iagttagelse af mig selv uden mål og uden at skulle præstere. Der er frihed, og det er kærligt.

Vi fungerer så forskelligt som mennesker, og hver gang jeg møder et menneske, som oplever og sanser på en lidt anden måde end mig, så lærer jeg noget nyt. Jeg bliver lidt mere bevægelig og fleksibel i min krop, i mine følelser og i mit sind. Og på den måde bliver massagen en port til at forstå og leve livet, som jo er så kompleks en størrelse, at det er ret nyttigt at kunne bevæge sig så fleksibelt og nuanceret som muligt i det.

Fordybelsesgruppe for kvinder – hvad laver vi egentlig?

Fordybelsesgruppe for kvinder – hvad laver vi egentlig?

Fordybelsesgruppe for kvinder – hvad laver vi egentlig?

Jeg er så vild med at lede kvindegrupper, og jeg håber, at jeg kan fortsætte arbejdet i mange år endnu. Nogle ringer og spørger ind til, hvad vi egentlig laver. Det afhænger HELT af gruppen, hvad og hvordan temaerne viser sig.

Men her er de overskrifter, vi har været omkring i løbet af det sidste halve år i nuværende gruppe. Helt overordnet handler det om at dele med andre kvinder. I fordybelse, i kontakt med sig selv og andre, sanselige kropslige øvelser, meditation, refleksion og dans.

Yderligere beskrivelse og praktiske info kan du se i fanen “Kvindegrupper og workshops”

En uge før hvert møde sender jeg en teaser og en lille (frivillig) opgave til deltagerne, som de kan gå og undersøge i sig selv, til vi ses ugen efter.

1. AT KOMME TIL STEDE
– med sig selv og som del af gruppen og om den rejse vi starter sammen.
En lidt længere runde om hvem I er, og hvad der får jer til at ville være med i gruppen (eller fortsætte – for dem som gør det) Kvindegruppen som ”rum”. Hvad er det?

2. LYST OG SEKSUALITET – del 1
For mig har det været (og er stadig en rejse) at lære mig selv og min krop at kende, og jeg oplever det som meget frisættende, når jeg tør at dele det med andre kvinder. I guides ind i trygt at kunne dele med hinanden.

3. LYST OG SEKSUALITET – del 2
Vi er seksuelle væsener. Vi undersøger kontakt til den lyst i os, som ikke nødvendigvis har et mål.

4. – 5. gang: ARKETYPER: Barnet, offeret, den prostituerede og sabotøren. Vi undersøger på forskellige måder arketypernes lys og skyggesider i os selv. Hvor kan der kastes mere lys?

6. Vi undersøger KVINDELIGHED – hvad er kvindelig autoritet for en størrelse?

7: LIVSKRAFTEN OG ENERGI – del 1: Kontakt til vejrtrækning og det instinktive lag (de nederste chakraer) – inspireret af et kursus jeg var på med Neel Fasting om tantra. Øvelse: AT STÅ DRAGE

8. ÆRING AF DET KVINDELIGE del 1: Vi laver et æringsritual og giver kærlig opmærksomhed til hinanden.

9. ÆRING AF DET KVINDELIGE del 2: Vi udvider ritualet.

10. INDRE LEDERSKAB del 1: Hvad skal der til? Hvor vil jeg gerne tage mere lederskab i mit liv? Vi undersøger det i forskellige øvelser.

11. INDRE LEDERSKAB del 2: Vi undersøger det videre…

12. AFRUNDING og AFSKED: Hvad bevægede sig i mig, og hvad tager jeg med videre? Delinger og tilkendegivelser og tak <3

Jeg håber det giver dig et indtryk af indholdet, og at du får lyst til at være med.

Kærlig hilsen Trine

En tantramassørs bekendelser

En tantramassørs bekendelser

Foto: Rhiannon Wilde

Foto: Rhiannon Wilde

En tantramassørs bekendelser

Det er som om, der bliver prikket hul på en boble. ”De andre har det ligesom mig boblen.”

Jeg elsker at invitere mennesker til at møde sig selv. Deres følelser, deres lyst, deres skam. Opdage kroppens sprog og naturligheden. Sådan lidt tilbage til Adam og Eva. Inden slangen altså.

Jeg har ikke haft det nemt med min krop. Forskellige størrelse bryster fordi jeg er født uden den højre brystmuskel og med en let forkrøblet højrehånd, som er adskillige centimeter kortere end den venstre.

Var det min skyld? Nej, jeg blev jo født sådan.

Skammede jeg mig alligevel? Ja, det gjorde jeg.

Tilbage til boblen. Mig der synes, det er fedt at være nøgen, bare fordi tøj strammer, og befinder mig godt i vinterbadeklubben sammen med kvinder og mænd. Mig der gerne giver alle, der vil have det, et knus og gerne et langt et. Mig der danser i køkkenet og foran spejlet, mens jeg flirter med mig selv. Uskyldige måder at være ven med sin krop på, som er fine og ufarlige.

Men seksualiteten er i et Danmark, der bryster sig af at være frisindet, ikke noget vi taler om. Ikke på den måde. Og da slet ikke noget vi undersøger med et fremmed menneske i en tryg ramme. Jeg kunne fristes til at sige tager ansvar for.

For det er nemlig også mig, der inviterer folk til tantramassage. Inviterer dem til at tillade deres seksuelle energi og deres seksuelle lyst at være som den er. Hæmmet eller fri, bevægelig eller stivnet. Undersøge jaer og nejer og gøre det ædrueligt og opmærksomt. Bevidst. Åbne for hele kroppens sanselighed i stedet for kun at tænde på det, vi ser.

Mit møde med tantramassagen lærte mig at tillade min seksualitet, og det lykkedes mig at slippe ud af min skam over min krop. Min skam over overhovedet at have seksuel lyst.

Dernæst skulle jeg forholde mig til, hvordan omverdenen ville reagere på, at jeg begyndte at arbejde som tantramassør.

Hvad skulle jeg sige, når jeg blev spurgt, hvad mit job var (og snakker vi nemlig til gengæld en del om i Danmark). Hvad skulle mine børn sige, når de blev spurgt, hvad mor lavede? Hvad skulle min mor sige?

Det gik op for mig, at hvis den del af skammen også skulle slippe sit greb i mig, så var den eneste vej at stå med det, præcis som det var. Skilt på døren. Cvr på virksomheden. Svare ærligt når jeg blev spurgt. Hurtigt lære at mærke, hvornår mennesker var oprigtigt interesserede i at høre nærmere, eller ikke rigtig kom videre efter det typiske: Tantra, er det ikke sådan noget frækt noget?

Ikke straks begynde at forklare og forsvare.

Så der har jeg stået nogle år nu. Solidt og ærligt.

Og her brister boblen så.

For jeg har opdaget, at jeg har lullet mig selv ind i en forestilling om, at andre havde det lige som mig.

Jeg fik øje på det, da jeg et i spirituelt miljø ville fortælle om mit arbejde, og opdagede, at det var ikke bare noget, man gjorde. At der var frygt for om det blev for meget for folk. Al den krop og al den sanselighed. Ville folk igen tro, det handlede om fræk sex.

Miljøer, hvor jeg tænkte, det var det mest naturlige i verden at tale om tantra. For tantramassagen er jo porten mod enhed. Følelsen af at være ok, som jeg er.

Krop mod krop, Hjerte mod hjerte, Sjæl mod sjæl. Elske sig selv som man er. Uanset. Og hvem vil ikke det?

Så derfor taler jeg fra et nyt sted nu. Nu ved jeg godt, at andre har det ikke som mig. Og det er ærlig talt en nyttig viden at have. Særligt når man har noget på hjerte, som man gerne vil formidle.

Jeg synes, vi skal tillade os at tale om kroppen, om sex, om sanselighed, om lyst. Og om ulyst – for jeg er ikke interesseret i at gøre nogen forkerte, og ulyst er almindelig kendt. Jeg har ingen ide om, at andre skal gøre det samme som mig. Men jeg har et ønske om, at vi kan være åbne om det – og lære vores unge mennesker at tale om det. Så jeg vil gerne fortælle om mit arbejde. Om hvordan mennesker bevidst og opmærksomt og med stor seriøsitet – og ofte med stor nervøsitet – møder sig selv.

H. på 31, som aldrig har haft sex, og ikke rigtig tør, fordi kropsskammen er for stor, og fordi det bare aldrig rigtig blev, og nu er det ligesom blevet lidt svært. Om K. som har kæmpet med fertilitetsproblemer og ikke længere mærker lyst. Om C. der tænker, at måske er der mere til ham her på falderebet som 70-årig. Om T. på 62, som aldrig har fået en orgasme og L. som føler, han er for optaget af seksuelle fantasier og gerne vil slippe hovedet og ned i kroppen. Og K. som sammen med mig finder ud af, at det netop er fantasierne, han har brug for at leve ud, men at det ikke er hos mig, det skal ske. Om A. som klæder sig i kvindetøj, selvom han er en mand, og som endelig finder et sted, hvor han kan fordybe sig i det feminine i sig selv. Om mange mænd, som føler de skal præstere. I jobbet og over for kæresten. Om kvinder som vil lære at tage ansvar for deres lyst og holde op med at forvente, at manden gør det.

Intet kan fikses og intet kan bestilles i en tantramassage. Det er tantraens væsen, at den er fri af mål og krav, men der kan bevidstgøres og undersøges og sættes ord på. Det vil jeg fortælle om. At det ikke er frækt, men inviterer til bevidsthed om sig selv. At det ikke er prostitution, for der er ingen bestemt ydelse, der kan købes. Som jeg beskrev det en 15-årig dreng, der skrev til mig og bad om hjælp til sin projektopgave i skolen. Selvfølgelig skal vi tale om seksualitet. Også med de unge mennesker.

Så det vil jeg gøre fra nu af. Fortælle, invitere til åbenhed og italesætte den kilde, vi alle udspringer af. Livskilden. Seksualiteten. Og vide at det er godt at gå forsigtigt frem, så jeg ikke skubber mennesker væk eller skaber en ny boble omkring mig selv.

Kærlig hilsen Trine

Tantramassage er lyst og nydelse og sårbarhed

Tantramassage er lyst og nydelse og sårbarhed

Tantramassage er lyst og nydelse og sårbarhed

Mit lille tempel i baggrunden

Mit lille tempel i baggrunden

Efter en længere pause, hvor jeg har arbejdet på et personligt foredrag om kærlighed, parforhold og seksualitet, er jeg nu igen i gang med at lave tantramassager. Og åhh hvor er det skønt igen at mødes med mennesker, som vil udforske sig selv. Deres vaner, deres lyst, deres hengivenhed, deres sanselighed. Gå dybt i sig selv. Afspændt. Uden at skulle noget andet end blot åbne. Det er måske det bedste arbejde jeg har haft nogensinde. Her kan jeg tillade mig at holde mit hjerte pivåbent og samtidig sanse mig selv. Det en af de helt store gaver i mit liv, at jeg mødte tantraen. Det kunne jeg fortælle meget mere om, og det gør jeg nok på et tidspunkt. Indtil da vil jeg nyde at mødes med hjerte, krop, sind og sjæl – i en inkluderende væren.

Kærlig hilsen Trine

Medvirken i programmet Petra får en baby

Medvirken i programmet Petra får en baby

Medvirken i programmet Petra får en baby

Se med her i programmet Petra får en baby. Petra og Asbjørn undersøger det tantriske univers sammen med mig. En fin og også udfordrende aften vi havde. https://www.dr.dk/tv/se/petra-far-en-baby/-/petra-far-en-baby-5-8

Trine Dupont  Tantramassage og psykoterapi  Petra får en baby DR

Trine Dupont
Tantramassage og psykoterapi
Petra får en baby
DR

Læs mere om tantramassage for par og om parweekender der handler om kærlighed her:

Kommende parweekend har overskriften “Kærlighedens væsen” (d. 10.-12.7 2018)

Tantra massage for par  LIV I KÆRLIGHEDEN retreats