Jeg har lært mere i dag end jeg gjorde de første 7 år i min skoletid

“Jeg har lært mere i dag end jeg gjorde de første 7 år i min skoletid”

Nogen gange

Nogen gange er jeg bare pisse bange for ikke at være god nok. Gamle bølger af bekymring vælder ind over mig. Hvad tænkte du dog på Trine?  Sådan smide den gode pension som folkeskolelærer og dit sikkerhedsnet. Stå og sige: ja, det her er så mig, og det er det her, jeg er og det her jeg kan. Noget af det har jeg papir på, og meget er autodidakt. Hav tillid.

Og det er ikke altid særlig rart, så nogen gange er det bare pisse fedt at få en positiv tilbagemelding fra en gæst. Jeg er ikke en ø, og jeg kan ikke bare stå der i mig selv og være helt lige gyldig glad for whatever. Det betyder faktisk noget, når nogen anerkender det, jeg gør, fordi det jeg gør, er blevet det jeg er. Jeg har også et lille ego derinde, som engang imellem har brug for at blive aet eller poleret lidt, og det må så være sådan. Jeg aer det og jeg polerer det, og jeg ved det.

Jeg har lyst til at vise min sårbarhed, min tvivl, min usikkerhed. Jeg har lyst til at være menneske, og al den lys og skygge, der er forbundet med det.

Så når min gæst i dag efter terapien siger, at han har lært mere i dag en han gjorde i de første 7 år af sin skoletid, så bliver jeg da glad. Der er glæden på hans vegne over at noget har bevæget sig i ham. At han går ud med større bevidsthed og mere mod på livet. Og ja, så er der da også den del der aer min usikkerhed på om jeg nu er god nok. Hvis jeg kalder det mit ego er det fint, hvis jeg kalder det mit menneske er det endnu bedre. Det er som det er. Jeg har ingen ambition om at blive en bedre udgave af mig selv. Jeg vil bare være her.

Kærlig hilsen Trine

Sanselig erkendelse er kombinationen af samtale og tantramassage

Sanselig erkendelse er kombinationen af samtale og tantramassage

Jeg er simpelthen nødt til at sige det igen: Det giver så enorm god mening at koble den terapeutiske samtale med tantramassagen i det, jeg kalder, SANSELIG ERKENDELSE. Det er intensivt arbejde i at fordybe sig i sansning, refleksion og følelser. Koble tingene, få øje på, reagerer i og bevæge sig nye steder hen. Og så har jeg fået en STOR tavle, og jeg er SÅ mega glad for den. Det er som at få endnu en vej at gå: at illustrere og skrive ned undervejs og sammen lave det “kort”, som viser mulige nye veje at gå. Og som usentimentalt og klart for alle udstiller det svære (lorten på bordet), som skal anerkendes og ses før noget nyt kan ske. Det var intense 4 timer. Jeg elsker at lave terapi og jeg elsker at massere. At kombinere to gode ting gør det endnu bedre og viser med tydelighed at 1+1 mere end 2.

Sanselighed har været lidt ”for de andre”

Sanselighed har været lidt “for de andre”

Sådan skrev en mand på min egen alder til mig.

Og jeg tænker på den gave, det har været for mig at træde ud af denne overbevisning. At sanselighed ikke bare er for de andre, men også for mig.

Og ikke nok med det. Sanselighed ER mig. Jeg kan læne mig tilbage og åbne mig. Hengive mig til min krop, til min femininitet og min lyst. Lyst til livet, der strømmer igennem alt – også igennem mig. En livskraft der, når jeg forbinder mig med den og trækker vejret dybt, når jeg sætter tempoet ned og er fuldt tilstede og opmærksom, vælter mig bagover i al sin kraft.

Mød mig der, hvor vi ikke skal noget bestemt med hinanden, men blot åbner ind i kærlig nænsom kontakt – hvor vi lytter til kroppens signaler og bevæger os ned i tempo, så vi kan mærke os selv i mødet med hinanden.

Sæt tempoet ned. Slip din optagethed af at være NOGEN eller NOGET. Lad mig slippe min.

Og enhver sammenligning.

Mød mig der.

Foto: Rihannon Wilde

Læs mere her:

Det var som om, jeg fik min mors opmærksomhed

Så skal der blogges…

Så skal der blogges…

Er der nogen der kender det her?

Jeg er vægt i stjernetegn, og selvom jeg aldrig har hængt min hat på ret meget af det, jeg læser i damebladene, så slår det mig alligevel:

Vægten vil gerne skabe balance, og vil gerne have at andre har det godt. Hun kan ikke fordrage når folk er uvenner og hader konflikter, men alligevel ender hun ofte i konfliktsituationer for at rede trådene ud og få tingene til at glide. Fordi hun er så konfliktsky, er vægten er ikke så god til at sige fra, og hun kan næsten blive for venlig.

Men der er noget, astrologerne har overset, har jeg opdaget.

Jeg står lige nu et sted i mit liv, hvor der er store beslutninger der skal tages. Livet og kærligheden og meningen med det hele presser sig på.

Jeg har haft dage, hvor jeg var helt sikker på, hvad jeg ville, indtil næste dag, hvor jeg så skiftede mening. Ikke ud af ingenting men fordi jeg var i selskab med mennesker, der betyder noget for mig. Og jeg har sagt til mig selv, som jeg har gjort mange gange før i mit liv, at det er da også for dårligt, at du ikke kan stå på dine egne ben, og at du lader sig påvirke så stærkt af den eller dem, du er sammen med. Bang bang – hårdt og brutalt i hovedet. Tag dig sammen Trine. Tænk klart og bliv der.

Men nu har jeg set noget nyt. At skifte mening er måske slet ikke at skifte mening. Det er måske mere blot at skifte perspektiv. Faktisk at være ret god til at se det fra flere vinkler.

Så langt så godt. Så slap da det øverste lag af mine selvbebrejdelser. Et lille klap på skulderen til mig. Og måske er der mere. Måske er det fordi jeg kan se, at det giver mening begge dele. At jeg faktisk ikke skifter mening, men mener begge dele. Vil begge dele. Det er jo KLART nok. Jeg er ikke uklar og konfliktsky alligevel. Jeg vil bare begge dele.

Kærlig hilsen Trine.

Det var som om, jeg fik min mors opmærksomhed

Det var som om, jeg fik min mors opmærksomhed.

I tantramassagen inviteres du til at være med det, der er. Som i en meditation. Jeg indleder med et ritual, hvor jeg i stille tempo giver opmærksomhed til kroppens forskellige områder, så jeg selv, og den der masseres, får mulighed for at skabe kontakt til sanselighed og hjerte.

Foto: Rihannon Wilde

I min sidste massage oplevede jeg, hvordan en mand efter massagen beskrev ritualet som at få sin mors opmærksomhed.

Lige nu undrer jeg mig over, hvad det mon er, der gør, at denne invitation lander på den måde i ham. Jeg tænker på, hvordan jeg det sidste stykke tid, med flere og flere massager i kalenderen, flere gange har sagt, at jeg føler, mit hjerte åbner sig. Det er som om, jeg kontakter mit hjerte i det øjeblik, mennesket træder ind ad døren, og vupti, så er alle fordomme, forestillinger og ideer om vedkommende væk. Alle de tanker, jeg kan have gjort mig om personen i samtalen før eller i mailen han/hun skrev, fordamper, og tilbage er en åben nysgerrighed for at møde mig selv sammen med ham eller hende.

Det er også, som om en gammel historie i mig om at være ”giver” fordamper. I denne historie gav jeg for at få noget igen. Det, der drev, var længsel, og det, jeg længtes efter at modtage, var noget bestemt. Der var betingelse, og der var krav. I den tantra, jeg formidler, er der ingen krav, og begge parter inviteres til at slippe de forventninger, de måtte have, når de træder ind i rummet.

Måske er det sådan, det er for barnet, når moren er i stand til at blive i sig selv uden krav og betingelser til sit barn, om at barnet skal gøre sig fortjent til hendes kærlighed. Når hun blot kan lade barnet være, præcis som det er.

Jeg bliver mere og mere forundret over de bevægelser, tantramassagen kan sætte i gang hos mennesker. Og bevægelsen starter lige i det øjeblik, hvor begge to slipper ambitionen om at ville bevæge noget som helst.

Kærlig hilsen Trine

Når døden banker på

– åbner det hjerter, og vejen til meningen banes.

Forrige torsdag blev Jørn opereret for tarmslyng og lige efter får vi at vide, at der er lyse pletter på tyndtarmen, som ser mærkelige ud, og som de ikke kan forklare. Og at ”Kræftpakken” går i gang nu. Der skal CT scannes om kort tid.

Jeg er bange. Jeg græder og frygter at miste ham i et døgn. Jeg er hos ham. Han er rolig.

Jeg ser, at min tur på bjerget på Kreta for kort tid siden var timet. Sol op – måne ned. Måne ned – sol op. Himmel og hav. Gentagelser.

Og en ny erkendelse: Når menneskeheden dør består alting. Det var en ny retning for mig. Jeg har aldrig set det før. Det var en oplevelse af meningsfuld meningsløshed. Lidt som magtesløshed, når den får mig til at give slip. Erkende min uformåenhed. Give slip og lade Gud. Have tillid.

Et ord dukker op: Belonging. Det handler om at høre til. Jeg mærker, at jeg hører til. Med dem alle. At jeg står midt i en kæmpe kærlighedskedel. At lige nu balancerer det. Der er helhed i delene. Der er et både og.

Og jeg kommer til at tænke på de gange, hvor jeg tænkte: Nu kunne jeg godt dø. Det ville være ok. Jeg er elsket og jeg elsker. Det er ok. Nu.

Og jeg ser, at den seneste åbning i vores kærlighedsrelation var timet. AT det banede vejen for, at Morten nu inviterer Jørn til at hele sit sår sammen med os. Hjemme hos os. Jeg ser, at sådan er Morten. Når det gælder, så STÅR han der. Helt klar. Slipper sit shit.

Og jeg ser, at der er mange ting, der slet ikke er vigtige. Og at der er noget, der er vigtigere end noget andet.

Der var ingen kræft, og vi er på den anden side nu.

Og der nye åbninger fra et sted i både børnene og de voksne, som handler om at være der for hinanden.

Hjertets visdom.

En nat på et bjerg – med gederne og den store gongong

fotograf: Riihannon Wilde

En nat på et bjerg – med gederne og den store gongong

Hvordan åbner jeg mig for helheden?

Forstår at livet kan leves og forstås – samtidig.

Ledelseskursus på Kreta. Alene på et bjerg i 15 timer. Sove under stjernerne og fuldmånen. Med gederne som de eneste andre. Med langt til alt og alt inden for rækkevidde.

Solen, der gik ned, og månen der stod op.

Solen, der stod op, og månen der gik ned.

Menneskene vil dø, men naturen vil genskabe sig. Igen og igen. På nye måder. Det er kun os, der dør. Naturen består. Den fortsætter. Smiler ved sig selv.

Døden er en fantastisk sparringspartner.

Jeg må handle, som om det, jeg gør, er altafgørende vigtigt.

Samtidig må jeg grine lidt ad mig selv, fordi jeg tror, det har så stor betydning.

Det er et både og.

Ikke et enten eller.

Elementerne:

Planterne: Levende – ærbødigt

Solen: Varmer mig. Taknemmelighed og liv.

Månen: Skønhed – kvinde.

Havet: Overvældet af storhed – køler mig

Klippen: Fasthed – robusthed – solid

Dyrene: Levende som os

Himlen: Uendelighed – Universet

At slå på den store gongong og sende spørgsmålet ud: Hvad er meningen med mit liv?

Mærke noget strømme op i gennem systemet.

Det kan ikke regnes ud

Det er ikke en løsning

Forvirringen undervejs er tegn på at, at jeg er på rette vej.

Høre gongonen tone ud

og så slå igen

og igen

Indslag om tantramassage i TV2 østjylland

SÅ kom det endelig på. Vi synes, det er blevet rigtig fint. Se med her:

https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/30-07-2017/1930/tantramassage-er-hot?autoplay=1#player

Min far og mig – og maling

Min far og mig – og maling

Jeg skrev denne tekst for en uges tid siden, og det har overrasket mig helt vildt, så mange der har liket den på FB og har skrevet fine kommentarer. Tak for det. Måske er det fordi, jeg i teksten, som i mit liv i det hele taget, altid prøver at finde en forståelse af det der skete, som giver mening for mig eller som kaster nyt lys på noget gammelt. Og det tror jeg, vi alle gør. Og at vi alle brug for at gøre. Det er det samme for de mennesker, der kommer hos mig i samtaleterapi. Ved at fortælle og erkende nyt undervejs, falder historierne på plads i mennesket. Og der bliver mere roligt indeni.

——–

Stilleretreat forude. To timer til. Er på vej i Bauhaus for lige at få ”knækket” de 10 liter hvid maling, som vi skal bruge, når vi skal sætte børneværelser i stand i næste uge.

Lige da jeg drejer fra JP Larsens vej, kan jeg lugte det. Jeg vender mig og ser, at bøtten er væltet. Jeg stopper bilen. Halvdelen af malingen ligger i en stor pøl på bagsædet og siver ned til gulv og de to bagerste ekstra sæder, som er slået sammen. Alle tre seleholdere driver i tyk hvid maling.
FUCK… Det er der ikke meget Zen over.

Ingen skam i livet

Ingen skam i livet

Da jeg var yngre skammede jeg mig en del over min lyst. Lysten var der jo, men det var som om, jeg altid kunne fornemme skammen lige under overfladen. Skam over lyst, skam over min krop, skam over min længsel efter at nyde. Skam dig hvis du tillader dig at have det alt for godt. Og når frygten for ikke at blive rummet af et andet menneske blandede sig med skammen – ja, så blev det en giftig cocktail.

Den sidste del har jeg ikke helt sluppet endnu, men skammen er væk. Og for nylig gik det op for mig, hvordan jeg har opløst skammen ved netop at gå ind i nydelsen. Den selvsamme nydelse som var ophav til skammen. Paradoksalt, men sandt.

Det var tantraen, der gjorde det, og jeg er evigt taknemmelig.

Når jeg i en tantramassage når derind, hvor nydelsen bliver til hengivelse, og jeg er i kontakt med noget, der er større end lille mig, så er der simpelthen ikke skyggen af skam i mig.  

Så er der åbnet til en naturlighed, til væren og et universelt fælles menneskeligt sted, hvor der kun er kærlig åben kontakt. Ingen der skal noget med nogen, ingen gensidig stimulering af erogene zoner, blot åben sanselig kontakt med den anden og noget andet – gennem åben sanselig kontakt med mig selv.

Og hvad har åbningen så at gøre med?

Det har først og fremmest at gøre med forståelsen: Det er nødvendigt, at begge parter forstår, at de ikke skal bruge hinanden til noget. Forstår at det kærlige sanselige møde, der opstår, er betingelsesløst, og at begge er i stand til at blive i kontakten med sig selv. Og at når vi møder vores vaner fra den almindelige seksualitet (fx jeg vil gerne gøre det godt for dig nu), så er vi vågne – vi iagttager os selv, vi ser det og giver slip i det igen. Eller måske bliver vi et kort øjeblik i vanen, blot for at mærke forskellen. For hvordan skal vi kunne mærke en forskel, hvis vi ikke må mærke den ene del.

Og vi møder dem. Vanerne. Det lover jeg. Det er hele pointen. Vågenheden. Overskridelsen af det tillærte. De nye bevægelser i kroppen, i sindet, i livet.

Når et menneske kommer til mig i en tantramassage er denne forståelse på plads. Enten er den der allerede, eller også bliver det klart i løbet af den samtale, jeg altid har inden jeg aftaler at mødes. Hvis forståelsen ikke etableres i samtalen, siger jeg nej til at mødes. Hvorfor? For at vi begge kan føle os trygge i rammen. Den ramme, hvori vi kan undersøge kontakten til livet og lysten. Livslysten.

Og hvad har det overhovedet ikke at gøre med?

Det har intet at gøre med højde, drøjde, alder og job. Ingen som helst af disse ydre faktorer kan nogensinde afgøre eller betinge, om der er kontakt i mødet. Jeg oplever indimellem, at en mand spørger mig, om han skal sende mig et billede, inden vi skal mødes. Det er som om, han har brug for en godkendelse fra mig. En slags skjult skam, som måske dulmes lidt, når et andet menneske godkender mig og siger, at jeg ER ok, som jeg er, og at jeg også kan få kærlig opmærksomhed og tillade mig nydelse og lyst. Jeg siger altid nej tak til billedet og taler med vedkommende om netop dette. Og hvilken lettelse det er for de fleste at opleve, at de ikke behøver at skamme sig og ikke behøver at gøre sig fortjent.

Kærlig hilsen Trine

Birgitte Gyrd