Det kan du sgu gøre bedre Trine

Det kan du sgu gøre bedre Trine

Har lige fået Morten hjem efter 6 dage alene med ungerne. Jeg fik øje på noget i løbet af de dage. Noget interessant som på en måde bryder med en måde, jeg ellers taler om livet på. Det handler om ambition.

Der er i vores familie, som i de fleste andre familier, ting der bare ikke altid går efter planen. Der er børn, der på skift popper op med behov for særlig støtte eller opmærksomhed i perioder. Der er mønstre og vaner, som er gået hen og blevet besværlige og ikke gavnlige. Der er frustration. Intet nyt i det. Det er velkendt virkelighed for børnefamilier. Intet perfekt speltspejl her.

Noget af det røg jeg i – de første par dage, og så opdagede jeg det nye. At jeg om morgenen vågnede med tanken: Det kan du sgu gøre bedre Trine.

Det, der var anderledes var, at der intet pres mod mig selv var i det. Fuck, det var vildt. Ingen ambition pressede mig til at være noget, jeg ikke var. Ingen ambition, som havde udspring i en sammenligning med alle de andre, sikkert meget mere tålmodige, mødre end mig. Der var kun ønske om forandring, bevægelse og en ambition om at gøre det bedre. Få det til at lykkes. Få mønsteret brudt.

Og der så jeg, at ambition er godt, når den udspringer af realiteterne, som de er. Når jeg er tæt på virkeligheden i accept af det skidt og kanel – sukker og vanilje, som faktisk ER. Og at ambition vil bevæge noget og give det retning. Og at det sker, når jeg lytter til min indre stemme, som faktisk udmærket ved, hvilken retning jeg skal i.

Kærlig hilsen Trine

At komme hjem

Når mænd forstyrrer kvinder uden at ville det

I går havde jeg en hel dag med kvindeworkshop. Det var fantastisk. Tak tak tak <3 Jeg kom til at mindes, da jeg var lærer, og hvordan jeg elskede fagdage og temauger. Den der fornemmelse af TID NOK. Til til at holde de pauser, der skal til, når de skal til og og så blot starte op igen. Fortsætte hvor vi slap og lade det ske, der skal ske.

Der er usandsynlig meget potentiale i at mødes med andre kvinder i det særlige rum, der skabes, når vi åbner hjerterne og mærker tilliden til os selv og hinanden. Når vi tillader at mærke, sanse, åbne i krop, hjerte og sind. Og det er vildt spændende at se, hvor stor en forstyrrelse det så er, når der pludselig dukker en mand op (i går var det Jørn Uhrenholt, som fortalte om “JA og NEJ” og “det autonome nervesystem”). Det var forskelligt, hvordan vi blev forstyrrede. Noget af forstyrrelsen bestod blot i at gå fra det feminine sanselige flow over i en mere mental tilgang til præcis det samme emne. Andet handlede om de forskellige historier, vi har i rygsækken, (blandt andet om vores møder med mænd). Men forstyrrede blev vi. Super spændende at iagttage og tale om bagefter. Tak Jørn, for den forstyrrelse! Det var perfekt.

Og jeg kunne blive ved med at skrive om, hvor stor en øjenåbner det er for mig, og hvor meget det heler mig – det kærlige rum, som vi kvinder skaber sammen (med risiko for at mændene føler sig lidt udenfor). Jeg tror blot, jeg skal lade være, og bare sige tak <3 og lave nogle flere workshops.

Kærlig hilsen Trine                                                                                  .

TUSIND TAK FOR I GÅR

Oplægget fra Jørn var også mega godt Alt hvad han sagde gav virkelig mening, og pludselig kunne jeg se min egen historie – Det var en vild oplevelse  På hjemturen kom jeg til at tænke på, at skal jeg have tantra massage af en mand på et eller andet tidspunkt, så skal det helt sikkert være af ham første gang – Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg tænker sådan, men jeg er bare slet ikke i tvivl Både dig og ham har en eller anden form for ro, og jeg føler mig rigtig tryg i jeres selskab.

Dagen i går var en kæmpe øjenåbner – Tusind tak for, at jeg måtte være med – Det er jeg bare så taknemmelig over TAK

Bølger og penduler

Jeg har lige været i Thailand. I flere dage var jeg optaget af at kigge på bølger.

Jeg så bølgerne bevæge sig ind mod stranden, og jeg iagttog det præcise sted, hvor bølgen blev brudt, stilstand, en afmatning, inden en ny bølge. Og jeg begyndte at få øje på energiopbygningen i mig selv og i andre og i alting… og noget med timing.

Jeg selv er et hav, der bølger. Mine emotioner, der bygger sig op og tipper over, min seksuelle lyst, der bygges op og tipper over. Jo mere energi, der er bygget op, desto større er bølgen, og desto kraftigere føles brydningen, når den sker. Jeg begyndte at se alt som bølger med elegant timing eller absolut mangel på timing.

Når Silas bad om is nr. to, så jeg energiopbygningen i situationen. Jeg så Silas, der kom med sin energi, sit spørgsmål og mit nej – præcist timet på toppen af bølgen. Nu var det blot at lade bølgen falde igen, lade Silas mærke nejet og reagere i det. Og hvor mange gange oplevede jeg ikke mig selv blive hængende i bølgedyndet, fordi alverdens dårlig samvittighed, skyldfølelser og manglende tillid til, om jeg nu var en god nok forælder, forstyrrede bølgens afslutning. Det handlede ikke om mit nej til endnu en is (det overlever ethvert barn), men om alle mulige andre usikkerheder, der blandede sig ind i det. Med alle de helt anderledes sære måder, vi er familie på, er det vel rimeligt nok, at han får is nr. to.

Pludselig så jeg det. Det absurde teater, hvor det var alt muligt andet, end det det egentlig handlede om (is nr. to), der udspillede sig.

Jeg var stresset de første dage i Thailand. Indre uro, bygget op over længere tid. Ophobet spænding. Nu, hvor der var ro omkring mig, mærkede jeg det for alvor. Der var et slør mellem mig og verden, og jeg fik lyst til at dulme det med treoer og rødvin. Let angst. Fornemmelsen af opløsning. Et bånd omkring maven og lænden og ondt i øjenhulerne. Usikkerhed på mig selv. Kritik af min krop. Ikke rigtig at kunne overskue børnene og det praktiske. Langt væk fra den følelse af glæde og taknemmelighed, jeg tit har. Som om jeg var svunget ud i yderpositionen i et pendul. Fra glæde og taknemmelighed over i tristhed, uro og forvirring. Der var en længsel efter og en søgen efter ”nøglen”, efter noget uden for mig selv, nemlig DET, der skulle til, for at jeg kunne svinge tilbage i den anden position, hvor der var rart at være. I stedet for blot at blive og mærke modsætningen. En tilstand af uro, jeg genkender fra min barndom. Ingen at ty til. Ingen hjælp at hente.

Jeg fortalte det til Morten og fik et: ”Du behøver ikke gøre noget, jeg skal nok tage over”. Fuck, hvor jeg elskede ham. Der var en at ty til. Hjælp at hente.

Og der så jeg det. At jeg skulle blive lige der og lade det være. Afvente, opsamle, undersøge, lytte, åbne, være tålmodig, forbinde mig med, rumme, acceptere og udruge det, der var på vej. Acceptere bølgedalene lige så vel som bølgetoppene. Genkende og huske begge positioner i pendulet. Balancepunktet lige mellem ekstremernes udsving. Noget i mig huskede nu balancepunktet, selvom noget andet svingede og dansede mellem ekstremerne.

Tantra er at udsætte afspændingen og hvile meditativt i polariteten, indtil forandringen sker af sig selv. At leve med spændingen, være sammen med den, iagttage den, holde øje med hvor, hvornår og hvordan den forandrer sig.

Denne position kan jeg i princippet indtage i alt i mit liv. Min seksualitet, mine emotioner, mine smerter i kroppen…

Men jeg opdagede også noget andet.

Jeg kan ikke bare sige, at nu er det det, jeg vil. At jeg vil være tantrisk. For at kunne afvikle spænding, er jeg først nødt til at udvikle og opleve. Har jeg længsler, begær, uopfyldte drømme om dit eller dat, må de først udleves. Det spærrer vejen. Og det vil det blive ved med, indtil jeg har gjort mig tilstrækkelig med erfaring.

Kærlig hilsen Trine

.

Tilbagemelding fra en parsession med vejledning i tantramassage

Tilbagemelding fra en parsession med vejledning i tantramassage

Kære Trine

Vi har af gode grunde haft to meget forskellige oplevelser/erfaringer den fredag, fordi vi var i hver vores rolle og har hver sit køn, men det helt fælles er, at der var så megen ømhed, sanselighed og tillid til stede, så det også kan rumme den efterfølgende bearbejdning af så grænseopløsende en erfaring.

Den snak vi havde inden sessionen, var også god for os, den har bestemt hjulpet os videre og gjort nogle meget væsentlige aspekter mere klare for os – især det helt væsentlige i at kunne sige nej – og på den baggrund ja. Der er meget for os at udfolde og afsøge efter vores session, og det er i sandhed et dejligt sted at være.

Tak for din helt fantastiske måde at håndtere skismaet mellem det at være professionel terapeut og ligeværdig deltager på. Alt dette kan kun blive og forblive positivt, fordi du gør det lige præcis på din måde. Det er vi taknemmelige for begge to!

Kærlig hilsen C og K

Tanker om utroskab og overbevisninger

For et par år siden havde jeg en mand til tantramassage. Dette møde bliver ved med at dukke op i mine tanker.

Det var anden gang, han kom til massage. Første gang var et halvt år tidligere, og den gang var han meget anspændt og meget lidt bevægelig i massagen. Tydeligt nervøs.

Denne gang kom han anderledes ind ad døren. Han smilede, var mere afslappet og i samtalen inden massagen, fortalte han, at han havde tænkt meget over det med, at jeg inviterede ham ind i berøring, og nu ville han undersøge det. Det havde han ikke gjort sidst, fordi han var usikker på, om det var ok.

Vi havde en god snak. I massagen var han mere levende end første gang. Han bevægede sig, var i sin lyst og berørte mig let. Der var kontakt. På et tidspunkt, mens han lå på ryggen, og midt i en langsom stille mavemassage siger han: Jeg tror ikke, jeg kan. Jeg tror, det er for grænseoverskridende for mig.

Jeg stopper min bevægelse, men bliver ved ham og spørger: Hvordan er det grænseoverskridende for dig? Han svarer, at det er fordi, han gør de her ting med en, der ikke er en kæreste. At han ikke er en ”ordentlig mand” så. Og han fortæller, at han er single.  Og i øvrigt er det ikke til at finde en kæreste, for alle er jo utro i dag.

Jeg siger, at det måske er fordi, de er i en konflikt med sig selv.  De har lyst til andre, men må ikke. Vi taler lidt om det, og han er klar over, at det er hans indre overbevisninger og modeller for ”rigtig” kærlighed, som snakker med. Jo mere han gav sig hen i massagen, des stærkere blev de indeni, og til sidst var han nødt til at stoppe. Det var et meget klart mentalt nej. En mur, som stille og roligt byggede sig op omkring ham i massagen.

Så vi stopper massagen. Taler lidt om at han kan undersøge det med overbevisninger i sig selv, men jeg kan mærke, at han er ikke klar til at undersøge det bevidst og måske lade murene falde. Han tør ikke. Han fortæller, at havde han fortsat uden at sige nej, ville det have været forfærdeligt for ham bagefter, og han ville skulle bruge lang tid på at komme sig.

Han siger også på et tidspunkt, at han kan mærke, at det jo slet ikke er det, han savner. Han savner en kæreste og berøring. Ja, netop. Måske er tantramassage slet ikke det, han skal. DET er da godt at få øje på, siger jeg.

Jeg siger, at det jo måske netop er konflikten mellem lyst og moral, han selv lige har oplevet. Ligesom de utro oplever den. På den ene side vil han gerne (der er masser af lyst), og på den anden side må han ikke (de indre overbevisninger). Han siger, det er et spørgsmål om at vælge. Jeg tænker: Han er ikke utro mod et andet menneske, men utro mod en overbevisning. Hvilken smerte og hvilken angst. Men at det er godt, han får øje på det ved at sige nej.

Jeg tænker over, hvordan det mon ville have set ud, hvis jeg var mand, og han var kvinde. Hvis nu hun ikke kunne sige nej, fordi hun var så meget i sin lyst eller var bange for at såre massøren med en ”afvisning”. Ville det så kunne opleves som et overgreb? Er det mon nogen gange overbevisningerne, der bliver igangsætter for oplevelsen af et overgreb. Den massør, som tager ansvaret for kvinden, kan jo aldrig vide, hvilke overbevisninger, han er oppe imod.

Vi klæder os på og afslutter med et kram.

Lidt højere til himlen – en tantrasession for par

Efter en uge, hvor enderne inden i og uden om mig ikke nåede sammen hele tiden, er det fantastisk at slutte med i dag.

Har haft et par til tantrisk session. De skønneste mennesker, som var her første gang for et år siden. Tænk at få lov til at bruge dagen til at at åbne i dybe samtaler om samvær og seksualitet, i kontakt og berøringsøvelser og i en tantramassagevejledning, som blev til det fineste flow af lyst og kærlighed mellem os. JA, det er da et sært anderledes job at have og JA – det rykker ved forestillinger og tanker om ret og vrang, så ret bliver til vrang, og vrag bliver til ret, så mange gange at det til sidst opløses, og bliver et og det samme. Men der er seriøst meget højt til loftet og en hel del himmel at hente ned – lige der.

Kærlig hilsen Trine                                                                .

I denne søde juletid: Lidt om markedsføring og loven om tiltrækning

For et stykke tid siden holdt jeg mit første foredrag om tantra. Det gik godt, synes jeg. Jeg havde det godt i det. Bedre end når jeg tidligere har formidlet noget.

Det fik mig til at tænke lidt. At der var en forskel. Da jeg var lærer, formidlede jeg noget, jeg havde læst i en bog. Tit i flere bøger og altid med tanken om, at jeg da godt kunne have læst en bog mere. Og at jeg håbede, jeg kunne svare på de spørgsmål, der ville komme, for ellers var jeg jo ikke nok inde i stoffet.

Mit foredrag var bare helt anderledes. Intentionen var egentlig ikke at formidle noget som helst, og slet ikke at fortælle andre mennesker om alle lyksalighederne ved tantra. Men blot at stå i mit eget lys med det der var. At der så faktisk viste sig at være noget derinde i mig, var jo heldigt. Forskellen bestod i, at det der kom, kom fra et andet sted i mig. Det kom fra et sted, hvor alt er, som det er, og der dermed intet var, jeg skulle huske. Ret fedt faktisk.

Det fik mig til at tænke på Loven om tiltrækning. For mig er den helt central i tantra. Jeg øver mig i at stå i mit eget lys, at kommunikere ud hvad jeg laver og tage den ”pris” for det, som får mit energisystem (som består både af penge – og energi inden i mig) til at hænge sammen. Har jeg ikke energi til mange massager, sætter jeg prisen lidt op, og så får jeg lidt færre massager. Og så bruger jeg ellers min energi på at kommunikere det, jeg laver, dele ud til dem, der vil, og at undersøge og gå med de nye ideer, som opstår i mig. Indtil videre har dette virket godt. Jeg er ikke i underskud særlig længe, før det bliver vendt igen. Syv ni tretten. Det betyder også, at det, jeg arbejder med, på forandrer sig hele tiden, og at min opgave bliver at være opmærksom på, når jeg får en ide. Enten ved at undersøge ideen straks, eller lægge den lidt væk, for så at tage den frem senere igen. Men ikke at ignorere den, fordi jeg bliver bange for, om jeg nu kan gennemføre den, men i stedet se på den frygt, der måske opstår i mig ved tanken om at gøre noget nyt.

Jeg har ikke en mission om at udbrede kendskabet til tantra eller at højne og videreudvikle kvaliteten af den. Det første forbinder jeg med at tage patent på en sandhed (noget er mere sandt end noget andet) og det andet med en bedømmelse. Jeg har min måde, og den tiltrækker dem, den skal tiltrække. Andre tiltrækker andre på andre måder, fordi de gør noget andet. Det er så fint.

Kærlig hilsen Trine

Lidt om når egoet er på spil

• Og hvor skal man dog være knivskarp og kende sig selv godt som tantramassør… pyh altså.

Hvis vi VIRKELIG skal mødes i det ingenting, hvor der ingen forventninger er, så kræver det, at jeg som massør kender mig selv rigtig godt, og at jeg stiller skarpt på, hvornår mit ego er på banen.

Hvis den, der kommer hos mig, er i proces med at udvikle noget, kan det virkelig få mit ego i sving. Måske har vedkommende været hos flere tantramassører, har oplevet forskellige massager og forskellige reaktioner i sin krop. Har fundet ud af, at ”noget virker godt for mig, og noget virker ikke godt”. Allerede her skal jeg være på vagt, for mit ego er vækket. Måske allerede i gang med at sammenligne mig med de andre og få mig til at tænke tanker om, at der skal skrues op for det ene og ned for det andet i massagen. Så udfaldet bliver positivt, og jeg er den gode massør, som forstod, hvad det hele handlede om. Meget menneskeligt, men meget dumt.

For hvem ved overhovedet, hvad der skal til? Alt afhænger af det, der sker her og nu. Ikke af en historie om, hvordan det var sidste gang eller gangen før. Hvis vi vil gå ind i det forventningsløse og frie rum, kan det ikke nytte noget, at vi bringer forventninger med ind. Og det er det rum, jeg inviterer ind i. Det er det rum, jeg forholder mig til lige nu. Andre rum er også gode.

En anden ”fælde” er, når vi som massører kommer til at fylde vores liv op med massager, fordi vi har brug for intimitet. Det har alle. Men det er ikke godt, når vi skal massere og mødes med mennesker i en invitation, som beskriver, hvordan de kan tillade sig blot at være uden at skulle yde noget. For hvis jeg har brug for noget, vil den anden lynhurtigt opsnappe det og måske – uden at vide det, prøve at give mig det. Rød alarm. Blink blink.

Jeg laver ikke massager, fordi jeg mangler intimitet i mit liv. Jeg laver massager, fordi jeg gør. Og ja, det er intimt. Heldigvis. Vi kan undersøge alle disse nuancer sammen. Vi kan bevidst og ærligt kigge på os selv. Tale om det der skete. Måske undervejs og bagefter.

I min praksis mødes jeg jævnligt med en gruppe kvindelige massører. Vi superviserer hinanden og får forhåbentlig øje på – igen og igen – at vi blot er mennesker – fejlbarlige, kærlige mennesker.

Kærlig hilsen Trine