Lidt om langsomhed

Lidt om langsomhed

En tantramassage hos mig er ikke nødvendigvis langsom HELE tiden, men i udgangspunktet er den. Jeg starter altid i den langsomme del af mig selv, og inviterer derfor også dig ad den vej for stille og roligt at undersøge nuancerne. Det er ofte lettere at navigere og orientere sig i langsomheden. Din krop kan ligesom følge med. Når der sættes tempo på berøringerne i en massage, KAN det opleves som om, der er noget, der skal nås. Og at vi er på vej et sted hen.

I en tantramassage er der ingenting, der skal nås, og vi er ikke på vej nogen steder hen. Når du overgiver dig til det der sker, og det du mærker, oplever du det ofte, som om tiden hører op. Der er ingen tid, der er intet sted, der ER bare.

Sådan ser vores liv i almindelighed ikke ud. Vi har travlt, vi glemmer pauserne, vi synes, vi skal nå det, vi er i gang med for at nå frem til det næste. Hurtigst muligt og så effektivt som muligt. Vi kender det alle. Den måde at være i sig selv på er vældig nyttig, når noget faktisk skal gøres, men at bringe denne tilstand med ind i et tantrisk møde lukker for kontakten, til det der er.

I tantramassage – særligt hvis du kommer flere gange – kan du opdage og blive bevidst om, hvor mange nuancer der er i skalaen mellem det vilde dynamiske og det næsten stillestående.

OPDAGER du, at der ER en forskel, og at du kan være til stede i massagen (eller i livet i almindelighed) på forskellige måder, er det meget spændende at undersøge i massage. Nu ser du måske, at når der sættes mere tempo på berøringerne, bruser dit begær, og du VIL pludselig noget bestemt. Du ser det, du mærker det et øjeblik, og du slipper det igen. Og i det helt stille mærker du måske rummet inden i dig åbne sig, du falder ligesom ned i dig selv og en mere dynamisk berøring fra mig vækker dig og sender dig et nyt sted hen.

Det er her tantraen rykker sig fra oplevelse af nydelse – over hengivelse – til bevægelse – til bevidsthed.

Kærlig hilsen Trine

Tilbagemelding fra kvinde i psykoterapeutisk forløb

“Jeg er kommet hos Trine af flere omgange med forskellige problemstillinger, bl.a. stress og depression. Jeg er altid blevet mødt med varme, empati og rummelighed. Trine hjælper mig med at rydde op i mine tanker og skille tingene ad -hvilke tanker er de sorte tanker, som vi ikke skal lytte for meget til, hvilke tanker giver ro, mening og fører til egenomsorg. Trine indgår sammen med mig i en levende dialog omkring det, der er svært for mig. Jeg føler mig set, hørt, accepteret og forstået og får lov at vende de inderste ting med en erfaren og livsklog kvinde. Hver gang jeg går fra Trine, føler jeg mig mere rolig, end da jeg kom, og føler det som om der er brikker af puslespillet i mit liv, der langsomt falder på plads. Der bliver ryddet op og ryddet ud, grædt og grint, og det er en lettelse at få lov at dele de inderste følelser og tanker med et så imødekommende menneske som Trine. Jeg kan varmt anbefale hende til alle, lige meget hvilke vanskeligheder, man måtte tumle med.”

“M”

Lidt om betingelsesløs kærlighed

Et af de mest betydningsfulde foredrag, jeg har hørt i mit liv, var med Peter Bastian, da jeg var 19 år gammel. Hvis en mystiker er en, der sætter ord på det, som ikke kan beskrives, så var det en mystiker, jeg mødte den aften. Det blev skelsættende for mig, fordi han satte ord på noget, som jeg genkendte dybt i mig selv, men som jeg aldrig havde hørt nogen beskrive før, og som jeg aldrig selv havde kunnet beskrive.
I dag har jeg så ligget på et tæppe på en græsplæne i Tivoli Friheden og har hørt denne samtale mellem Peter Bastian og Lars Muhl. Det blev så klart for mig, hvordan jeg har bevæget mig i mit liv siden den aften til det foredrag på Jelling Seminarium. At alt hvad der sker i mit liv lige nu, udspringer fra det sted i mig, som han beskriver. At dybt i mig er der en IKKE begrundet tillid til tilværelsen. Ufortjent, ubegrundet, gratis henrykkelse.
Og at der er betingelsesløs kærlighed. At kærligheden er primær. Ikke baseret på noget. Jeg kan ikke nærme mig kærligheden, men jeg kan lade være med at fjerne mig fra den. Den ER der, og jeg kan erkende at den allerede er der.
Peter Bastian beskriver det sådan: For at blive i kærlighedens lys er du nødt til at UDVIDE din kapacitet for kærlighed. You have to let your heart break and let it stay open. Vær sårbar. Det forhærdede hjerte må knuses. I modsætning til at lede efter erkendelser derude. Som at lade være med at kigge efter noget bestemt – på en meget blød og opmærksom måde samtidig. Og hvis der er for mange indvendinger mod øjeblikket, så kan du fjerne dig så meget fra indgangsportalen til dig fra det mystiske, så det simpelthen ikke får adgang. Af helheden finder vi ud af hvem vi er, og hvad vi kan. Og det vi er, og det vi kan, er noget som vi ikke er, eller kan, når vi er alene. At der er to slags fællesskaber: Et, der gør mig dummere, og et der gør mig til en bedre udgave af mig selv.
Den gang jeg var 19, var alt dette en vag og alligevel fuldstændig klar fornemmelse i mig, og sådan er det stadig.

Kærlig hilsen Trine.samtale mellem peter bastian og lars muhl

Jamen, er det ikke at være utro?

En mand stillede mig spørgsmålet over telefonen. Det udsprang af en konfrontation, han havde haft med sin partner, som ikke ville tillade ham at få en tantramassage. For når han blev berørt på en sanselig lystfuld måde af en anden, var det vel utroskab. Fanget i sin egen forvirring, moralske forestillinger og stillet over for et ultimatum ringede han og spurgte mig.

Jeg forholder mig ikke moralsk til utroskab. Nogen gange kan der være gode grunde til det, og måske er det endda nogen gange med til at styrke parrelationen, sådan på en sær omvendt måde. Tilføre noget nyt.  Ingenting er sort/hvidt.

I samtalen endte jeg med at sige, at utroskab måske handler om mangel på åbenhed. Om hemmeligheder og om løgne. Om alt det der sker bag ryggen på den anden. At det par der lever med åbenhed og relaterer med andre – deler og fortæller om oplevelser med andre – vel ikke er hinanden utro. Og at det par der aftaler, at det kun er de to der relaterer intimt, også har en åbenhed og klarhed, som kan beskrives som ”tro”.

Manden her havde ærligt og åbent fortalt sin partner, at han gerne vil prøve tantra. At der måske var noget at undersøge for ham. Skulle han have ladet være? Måske. Men han valgte at være åben. Tro – ikke utro. Med sin åbenhed. Jeg synes, det var modigt.

Kærlig hilsen Trine.

Sanselig erkendelse

En ung mand ringede i dag for at tale om et eventuelt møde i “sanselig erkendelse”. Under samtalen blev jeg bare så glad. Han beskrev, hvordan han, når han mødte en kvinde i byen, mærkede at hun blev forbeholden i det øjeblik, hun mærkede hans underliggende vrede, hans underliggende mangel på forståelse af sig selv, hans underliggende mangel på tro på sig selv. Og at det forstod han faktisk godt, og nu ville han gerne sætte dette i bevægelse. Flytte sig. Forstå. Mærke. Og det var noget han talte med sine nærmeste venner om, og at han gerne ville booke en tid i slutningen af august, for så ville han spare op og vide, at det økonomiske var i ro og ikke ville presse ham. Hvilken klarhed, og det gav mig fornemmelsen af, at der måske er noget nyt på vej. Jeg oplever flere unge blive interesseret i at undersøge deres sanselighed, forstå sig selv bedre og stå af det ræs, vi er vidne til i arbejdsliv og privatliv. Og jeg bliver så glad for det.
Kærlig hilsen Trine                                                                                        

Lidt om at øge sin opmærksomhed med sanselighed

(eller sin sanselighed med opmærksomhed)

Jeg har haft to par til massage denne uge. Og hvor jeg dog elsker at invitere ind i det, der ofte bliver en kombination af par-samtale, opmærksomhedstræning, vejledning og tantramassage. Og at se de bevægelser, det sætter i gang.

Og i dag opdagede jeg igen en forskel. Denne gang var det forskellen på måden, parret ankom på, og måden de gik på. Ankomsten var let tøvende, en lille tur på 50 meter op gennem haven, kiggende rundt, måske i et forsøg på at fange og prøve at forstå, hvilket sted, de nu var kommet til. En helt naturlig måde at indtage nyt terræn på, lidt forsigtigt, afventende.

Efter 4 timer sammen så det helt anderledes ud. Ned af havegangen: ”Nej, se hønsene.” Stoppe op. ”Nej, se en kanin.” Stoppe op. Opmærksomt fik de øje på detaljerne, og fik lyst til at undersøge dem.

Præcis det samme skete under tantramassagen, hvor kvinden undersøgte selv at blive mere forfinet og opmærksom i sin berøring. At mærke sin egen sanselighed, mens hun berørte OG at finde ned i detaljen. At stoppe op og blive ved en fure i huden, en fordybning eller en forhøjning. Opdage en detalje hun ikke havde set før.

For mig er der en sammenhæng. At sætte tempoet ned og fordybe sig åbner for meget mere end en ny sanselighed i huden. Det åbner døre ud i alle andre afkroge af livet… ja, åbner livet selv.

Jeg ønsker alle en dejlig weekend.

Kærlig hilsen Trine

Om at bevæge sig i sit indre rum i en tantramassage

Der er så stor forskel på, hvordan tantraen bevæger mennesker. Nogle kommer med en træt og stresset krop og oplever en opfyldning af energi, som de så går ud og aflader igen i deres hverdagsliv. Måske opdager de på et tidspunkt, at det er sådan det fungerer, at tantramassagen kommer til at fungere som en slags wellness, og at den måde, de har indrettet tilværelsen på, tærer på energien. Måske opdager de det ikke.

Nogle gange fortæller jeg, hvad jeg ser. Og en ny bevægelse sættes i gang. En bevægelse ind i bevidstheden om sig selv.

Andre har læst mine eller andres tekster og er allerede i færd med at bevæge sig mentalt. Og mødet er allerede i gang, før de ankommer. Vi starter et helt andet sted, nemlig i bevidsthed og i ønsket om at undersøge sig selv, åbne kroppen og sindet i mødet med den anden. Og åbne for en anden og ny måde at være i verden på, hvor sanselighed og opmærksomhed er nøgleord. Hvor vi ingen steder skal hen, men bliver bevidste om den bevægelse, der er.

Jeg nyder at møde mennesker. At åbne for kontakt. Også ind i historierne. Ind i det besværlige. Ind i alt det der besværliggør blot at være og hengive sig til det, der er. Det bliver aldrig kedeligt at mødes med mennesker, når hvert eneste menneske er unikt, lige der, lige den dag, og i kontakten med det der er i mig.

Mærker jeg en irritation, går jeg ind. I mig selv. Åbner lidt mere. Mærker om der er lyst til at prøve at forstå, lyst til at prøve at undersøge, lyst til at se mig selv. Ofte er der også noget at forstå for mig. Måske findes den samme lyst i den anden.

Så åbner jeg mig endnu mere.

DET er invitationen.

Kærlig hilsen Trine.

Tilbagemelding vedr. “Sanselig erkendelse” (i et forløb over flere gange)

– som jeg synes viser lidt om, hvordan sind og krop sammen kan bevæge sig og nå til nye erkendelser.

Hej Trine,

Jeg har læst dit nyeste indlæg flere gange, og jeg er fuldstændig enig med dig, specielt med denne sætning:
“At åbne munden og sige hvad jeg har brug for kan være fint, men bevidstheden om, at det ikke er sikkert, jeg får det, er afgørende.”
Jeg vil endda sige, at det ikke bare kan være meget fint at åbne munden, men fuldstændigt essentielt for et forhold.
Problemet er at accepterer “at det ikke er sikkert jeg får det”, det er i hvert fald mit problem, og grunden til at jeg startede med tantramassage.

Og det har hjulpet! Ikke bare i mit forhold til A, men i hele mit liv.

Jeg føler, at jeg generelt er mere afslappet mht. at tingende ikke lige er/gør/sker som jeg ville ønske det.
Jeg mærker det selvfølgelig mest i forhold til A og intimitet/sex/kærlighed, men det var også der jeg synes der var problemer.
Men også ifht. børnene, på arbejdet og overfor min eks.
Jeg synes også, at jeg er bedre til ikke at fortælle mine ønsker på en krævende måde, og til i det hele taget at snakke mere med A.

Samtidig oplever jeg sjovt nok også, at tingende faktisk oftere er/gør/sker som jeg ville ønske det, måske fordi jeg ikke stiller så store/hårde krav som før.

Alt dette vil jeg meget gerne takke dig for, for det er sket efter jeg er begyndt at have møder med dig.
Vores snak inden og vores mails imellem massagerne, betyder rigtig meget for mig, og gøre at jeg ser verden og mit liv med helt andre øjne.
Og massagen gør et eller andet ved min hjerne og mit væsen, så jeg kan forstå og agerer ud fra det vi snakker/mailer om.

Der er stadig “tilbagefald” til mit gamle jeg, og derfor glæder jeg mig også over, at jeg bestemte mig til at mødes med dig igen. 
Jeg tror jeg kan blive meget bedre til det du skriver i indlægget, men det kræver nok nogle flere møder.

Men i hvert fald MANGE TAK.

Kærlig hilsen P.

Om at hele noget i sig selv sammen med sin partner

– i samtale og i massage

Det er forunderligt, hvordan jeg igen og igen ender med at SE, at ansvarlighed for mig selv er dét, der i sidste ende heler mig. Jeg KAN ikke give ansvaret til andre, som for eksempel min partner, når noget ikke fungerer for mig. Senest kom jeg kontakt med dette i en par-tantra-session, jeg havde.

At sige hvad jeg har brug for?

Vi har alle forskellige strategier, vi mere eller mindre bevidst bruger for at få det, vi længes efter. En kendt strategi er at fortælle min partner, hvad jeg har brug for. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men hvis jeg kun giver udtryk for, hvad jeg har brug for, og forventer at få det, kan det give store problemer.  Så har jeg skabt en forventning i mig, og jeg bliver næsten pr. automatik skuffet, for hvordan kan det nogensinde blive præcist, sådan som jeg længes efter?  At åbne munden og sige hvad jeg har brug for kan være fint, men bevidstheden om, at det ikke er sikkert, jeg får det, er afgørende.

Bedømmelse af den anden og oplevelsen af at blive kritiseret

I forventningen er der bedømmelse. Der er noget af det, du gør, der er godt for mig, og noget af det du gør, der ikke er godt for mig. Bliver jeg ved det, kan jeg i realiteten bruge et helt liv sammen med min partner, hvor jeg længes og prøver at få ham eller hende til at give mig det, jeg længes efter. Uden at få det.

Hos den anden bliver forventningen til en slags kritik. Måske forsøger den anden at leve op til mine forventninger eller måske sker der en tilbagetrækning for at beskytte sig mod den kritik, der er indeholdt i forventningen. Du skal være på en anden måde, end du er. Tilbagetrækningen skaber ensomhed i – og afstand mellem parterne.  Jo mere den ene presser på, des mere trækker den anden sig.

Mange par oplever dette i forskellige former, og jeg møder ofte dette mønster om pres og tilbagetrækning. Ikke mindst i mig selv. Når jeg vil noget for meget, kommer den anden til at mærke det som en forventning (hvilket det også er), og så trækker vedkommende sig. Resultatet er to mennesker, der er ensomme.

At undersøge det sammen i en par-massage

Mange udtrykker længslen efter at give slip og give sig hen i en tantramassage. AT kunne være til stede i sin krop og i sit sind uden at ville noget, at slippe mål og mærke hvordan rummet inden i åbner sig til det, der af nogle beskrives som tidsløshed.

I par tantra-sessionen forleden brugte vi fire timer på at undersøge kontakt og berøring og reflekterede sammen.  Det skete gennem øvelser og en guidet massage, hvor jeg guidede manden til at massere kvinden.

I samtalen efterfølgende talte vi om det med at være bedømmende i forhold til sin partner. Om at vente på at den anden gør noget. Gør det, der skal til. Om at ville have noget bestemt af sin partner.

Kvinden havde oplevet at kunne give sig hen i massagen, at blive ved sig selv, og opleve en tilstand, hvor tiden opløstes, og der ikke var et mål med berøringerne. Hun var blot i sin lyst uden at bedømme sig selv, og i denne tilstand af selvaccept bedømte hun heller ikke sin mand eller mig.

Den kritik, vi har af andre bider os selv i hjertet, og der er stor smerte i at mærke, at man ”er sådan en der kritiserer”. Omvendt kan den selvaccept og kærlighed, vi oplever i hengivelsen, åbne hjertet for den anden. Det er vel at mærke vores egne huller, vi skal hele. Nøglen og ansvaret har vi selv, men vi kan gøre det i bevidsthed og nærvær med andre.

Kærlig hilsen Trine.