Om at begå fejl

– og lidt om at tilgive mig selv lige så let, som jeg tilgiver den anden

Jeg gik rundt og gjorde klar til en massage i dag kl. 10.00. Klokken var 9.00, og så stod der pludselig et menneske i døren. ”Jamen, er det ikke i dag”? Nu?

Først forvirringen og tanken: Åh, nej, ærgerligt for ham, at han er kørt langt, men det er nok ham, der har kigget forkert. Jeg plejer ikke at lave den slags fejl. Så lidt snak og ind og tjekke mailen og finde ud af, at det klokkeklart var mig, der havde kokset i det. Havde det været ham, havde jeg ikke punket ham for det i samme grad, som jeg nu punkede mig selv. Det er noget skidt, irriterende for ham, pinligt, og hvad gør jeg nu for at gøre det godt igen.

Det gik en halv time, så kom der en sms om, at han havde ændret et par aftaler, så han kunne komme i morgen alligevel. Og at det var helt i orden. Med smiley og det hele.

Tænk, hvis vi var lige så tilgivende over for os selv, som vi er over for andre, når de laver fejl.

Heldigvis så jeg ret hurtigt mig selv lidt udefra. Jeg så den lille Trine, der engang havde en ”skæv” forestilling om, at hun var nødt til ikke at begå fejl for at få den opmærksomhed og kærlighed, som hun havde brug for. Og da jeg så hende, kunne jeg slippe det og igen mærke kærligheden til mig selv.

Vi skal se det først. Være opmærksom og bevidst til stede for at få øje på, hvor vi står i vejen for os selv. Inden vi kan begynde at ændre noget. Det sted – lige der, hvor vi står i vejen for os selv – hjælper jeg ofte mennesker med at finde og kaste lys på. Blandt andet i psykoterapeutiske samtaler. Du er meget velkommen, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen Trine.

Lidt om evigheden

Nogle gange har jeg taget mig selv i at holde igen med mine lyde, når sex var virkelig lystfyldt for mig. Fordi jeg oplevede, at når jeg gav udtryk for, at det var dejligt, så gjorde han noget andet. Og det var det, der ikke skulle ske. For det var så vidunderligt lige der. Fornemmelsen af at det bare ikke måtte stoppe, at nu var jeg i evigheden, i noget der skulle fortsætte og fortsætte, og at det var DET, der var ekstasen, ikke det at nå i mål. Sådan har jeg det stadig. Det er den der evighed, jeg elsker.

Lidt om at slippe spænding

I dag sad jeg over for en mand i meditationen inden en massage. Holdt hans hænder og mærkede hans anspændthed – som en rysten i kroppen. Jeg var afspændt, men kunne mærke, at det ikke rigtig hjalp ham, selv om vi havde kropskontakt.  Han blev siddende. Rørte sig ikke ud af stedet, før jeg sagde: prøv at flyt på kroppen. Bevæg den. Find en vej. Han bevægede kroppen, justerede på måden han sad på et par gange, og slappede så mere af.

Når vandet løber i åen, løber det derhen, hvor der er plads. Det er ikke et valg. Det sker. Når jeg står i skoven i en lysning, er der 1000 veje, jeg kan gå. Jeg kan fortsætte på stien, ind i skoven, til højre, til venstre, alle vegne, hvor der er mellemrum og plads, kan jeg bevæge mig. Det er det samme overalt i mit liv.

Jeg må opdage min anspændthed og min stivnethed i krop eller sind, før det bliver muligt at bevæge mig i nye retninger. Og nogle gange må jeg stå der i min frustration og mærke alt det ubehagelige. Mærke det lige der og være i en oplevelse af at skulle vælge.  Men på et tidspunkt begynder jeg at bevæge mig mere frit uden hele tiden at vælge, hvilken vej jeg skal gå. Jeg bliver mere opmærksom og opdager måske et mellemrum, en mulighed, et nyt rum. Og bevæger mig derhen. Det kan opleves som en frisættelse af de store ikke længere at skulle bruge så meget energi på at tænke og vælge.

Nogle gange kan en lille forstyrrelse sætte en indre forandring i gang. Nogle gange kommer forstyrrelsen udefra, fx fra et andet menneske eller noget der sker i dit liv, men du kan også prøve at forstyrre dig selv. Bare lidt. Lav en lille forandring og se om det gør en forskel. Du kan have det i hemmelighed med dig selv. Ingen behøver vide det.

Kærlig hilsen Trine                                                                                    

Kroppen og sindet

Når kroppen har erfaret en anderledes dyb afspænding, sker der ting og sager. I dag havde jeg en mand til massage. I samtalen inden massagen fortæller han, at han siden sidst (som var første gang) har oplevet mange forandringer. Som om det hele bevæger sig en ny vej. Han sover bedre om natten og begynder at tænke på nye måder. Som om sindet også finder nye veje nu. “Tænk, at så lidt kan gøre så meget”, som han sagde. Det er ikke altid (men tit), at mennesker oplever åbninger, når de møder sig selv og den anden i en tantramassage.
At krop og sind er forbundet er næppe nogen hemmelighed, og nu har så endnu et menneske erfaret det. At når der opleves en ny og dyb afspænding i kroppen, kan kroppen over tid begynde at huske og mærke dens nye tilstand, og dette vil bevæge andre ting i livet. Fx måden at tænke på. Det er da til at blive glad af.
Kærlig hilsen Trine.

Lidt om langsomhed

Lidt om langsomhed

En tantramassage hos mig er ikke nødvendigvis langsom HELE tiden, men i udgangspunktet er den. Jeg starter altid i den langsomme del af mig selv, og inviterer derfor også dig ad den vej for stille og roligt at undersøge nuancerne. Det er ofte lettere at navigere og orientere sig i langsomheden. Din krop kan ligesom følge med. Når der sættes tempo på berøringerne i en massage, KAN det opleves som om, der er noget, der skal nås. Og at vi er på vej et sted hen.

I en tantramassage er der ingenting, der skal nås, og vi er ikke på vej nogen steder hen. Når du overgiver dig til det der sker, og det du mærker, oplever du det ofte, som om tiden hører op. Der er ingen tid, der er intet sted, der ER bare.

Sådan ser vores liv i almindelighed ikke ud. Vi har travlt, vi glemmer pauserne, vi synes, vi skal nå det, vi er i gang med for at nå frem til det næste. Hurtigst muligt og så effektivt som muligt. Vi kender det alle. Den måde at være i sig selv på er vældig nyttig, når noget faktisk skal gøres, men at bringe denne tilstand med ind i et tantrisk møde lukker for kontakten, til det der er.

I tantramassage – særligt hvis du kommer flere gange – kan du opdage og blive bevidst om, hvor mange nuancer der er i skalaen mellem det vilde dynamiske og det næsten stillestående.

OPDAGER du, at der ER en forskel, og at du kan være til stede i massagen (eller i livet i almindelighed) på forskellige måder, er det meget spændende at undersøge i massage. Nu ser du måske, at når der sættes mere tempo på berøringerne, bruser dit begær, og du VIL pludselig noget bestemt. Du ser det, du mærker det et øjeblik, og du slipper det igen. Og i det helt stille mærker du måske rummet inden i dig åbne sig, du falder ligesom ned i dig selv og en mere dynamisk berøring fra mig vækker dig og sender dig et nyt sted hen.

Det er her tantraen rykker sig fra oplevelse af nydelse – over hengivelse – til bevægelse – til bevidsthed.

Kærlig hilsen Trine

Tilbagemelding fra kvinde i psykoterapeutisk forløb

“Jeg er kommet hos Trine af flere omgange med forskellige problemstillinger, bl.a. stress og depression. Jeg er altid blevet mødt med varme, empati og rummelighed. Trine hjælper mig med at rydde op i mine tanker og skille tingene ad -hvilke tanker er de sorte tanker, som vi ikke skal lytte for meget til, hvilke tanker giver ro, mening og fører til egenomsorg. Trine indgår sammen med mig i en levende dialog omkring det, der er svært for mig. Jeg føler mig set, hørt, accepteret og forstået og får lov at vende de inderste ting med en erfaren og livsklog kvinde. Hver gang jeg går fra Trine, føler jeg mig mere rolig, end da jeg kom, og føler det som om der er brikker af puslespillet i mit liv, der langsomt falder på plads. Der bliver ryddet op og ryddet ud, grædt og grint, og det er en lettelse at få lov at dele de inderste følelser og tanker med et så imødekommende menneske som Trine. Jeg kan varmt anbefale hende til alle, lige meget hvilke vanskeligheder, man måtte tumle med.”

“M”

Lidt om betingelsesløs kærlighed

Et af de mest betydningsfulde foredrag, jeg har hørt i mit liv, var med Peter Bastian, da jeg var 19 år gammel. Hvis en mystiker er en, der sætter ord på det, som ikke kan beskrives, så var det en mystiker, jeg mødte den aften. Det blev skelsættende for mig, fordi han satte ord på noget, som jeg genkendte dybt i mig selv, men som jeg aldrig havde hørt nogen beskrive før, og som jeg aldrig selv havde kunnet beskrive.
I dag har jeg så ligget på et tæppe på en græsplæne i Tivoli Friheden og har hørt denne samtale mellem Peter Bastian og Lars Muhl. Det blev så klart for mig, hvordan jeg har bevæget mig i mit liv siden den aften til det foredrag på Jelling Seminarium. At alt hvad der sker i mit liv lige nu, udspringer fra det sted i mig, som han beskriver. At dybt i mig er der en IKKE begrundet tillid til tilværelsen. Ufortjent, ubegrundet, gratis henrykkelse.
Og at der er betingelsesløs kærlighed. At kærligheden er primær. Ikke baseret på noget. Jeg kan ikke nærme mig kærligheden, men jeg kan lade være med at fjerne mig fra den. Den ER der, og jeg kan erkende at den allerede er der.
Peter Bastian beskriver det sådan: For at blive i kærlighedens lys er du nødt til at UDVIDE din kapacitet for kærlighed. You have to let your heart break and let it stay open. Vær sårbar. Det forhærdede hjerte må knuses. I modsætning til at lede efter erkendelser derude. Som at lade være med at kigge efter noget bestemt – på en meget blød og opmærksom måde samtidig. Og hvis der er for mange indvendinger mod øjeblikket, så kan du fjerne dig så meget fra indgangsportalen til dig fra det mystiske, så det simpelthen ikke får adgang. Af helheden finder vi ud af hvem vi er, og hvad vi kan. Og det vi er, og det vi kan, er noget som vi ikke er, eller kan, når vi er alene. At der er to slags fællesskaber: Et, der gør mig dummere, og et der gør mig til en bedre udgave af mig selv.
Den gang jeg var 19, var alt dette en vag og alligevel fuldstændig klar fornemmelse i mig, og sådan er det stadig.

Kærlig hilsen Trine.samtale mellem peter bastian og lars muhl

Jamen, er det ikke at være utro?

En mand stillede mig spørgsmålet over telefonen. Det udsprang af en konfrontation, han havde haft med sin partner, som ikke ville tillade ham at få en tantramassage. For når han blev berørt på en sanselig lystfuld måde af en anden, var det vel utroskab. Fanget i sin egen forvirring, moralske forestillinger og stillet over for et ultimatum ringede han og spurgte mig.

Jeg forholder mig ikke moralsk til utroskab. Nogen gange kan der være gode grunde til det, og måske er det endda nogen gange med til at styrke parrelationen, sådan på en sær omvendt måde. Tilføre noget nyt.  Ingenting er sort/hvidt.

I samtalen endte jeg med at sige, at utroskab måske handler om mangel på åbenhed. Om hemmeligheder og om løgne. Om alt det der sker bag ryggen på den anden. At det par der lever med åbenhed og relaterer med andre – deler og fortæller om oplevelser med andre – vel ikke er hinanden utro. Og at det par der aftaler, at det kun er de to der relaterer intimt, også har en åbenhed og klarhed, som kan beskrives som ”tro”.

Manden her havde ærligt og åbent fortalt sin partner, at han gerne vil prøve tantra. At der måske var noget at undersøge for ham. Skulle han have ladet være? Måske. Men han valgte at være åben. Tro – ikke utro. Med sin åbenhed. Jeg synes, det var modigt.

Kærlig hilsen Trine.

Sanselig erkendelse

En ung mand ringede i dag for at tale om et eventuelt møde i “sanselig erkendelse”. Under samtalen blev jeg bare så glad. Han beskrev, hvordan han, når han mødte en kvinde i byen, mærkede at hun blev forbeholden i det øjeblik, hun mærkede hans underliggende vrede, hans underliggende mangel på forståelse af sig selv, hans underliggende mangel på tro på sig selv. Og at det forstod han faktisk godt, og nu ville han gerne sætte dette i bevægelse. Flytte sig. Forstå. Mærke. Og det var noget han talte med sine nærmeste venner om, og at han gerne ville booke en tid i slutningen af august, for så ville han spare op og vide, at det økonomiske var i ro og ikke ville presse ham. Hvilken klarhed, og det gav mig fornemmelsen af, at der måske er noget nyt på vej. Jeg oplever flere unge blive interesseret i at undersøge deres sanselighed, forstå sig selv bedre og stå af det ræs, vi er vidne til i arbejdsliv og privatliv. Og jeg bliver så glad for det.
Kærlig hilsen Trine