Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

I psykoterapi arbejdes der blandt andet med gestalter. Mennesker har brug for at opleve de ting, de kommer ud for, som helheder – også kaldet gestalter. Hvis vi ikke har fået afsluttet en for os vigtig situation på en god måde, kan det låse os fast, gøre os ufleksible i bestemte områder af vores liv, indtil vi måske får gjort op med den uafsluttede situation. Når vi gør det, genvinder vi vores fleksibilitet og føler os handlekraftige igen, og vi har nu friheden til at se situationerne fra forskellige perspektiver og reagere anderledes i ellers fastlåste livssituationer.

Men kan jeg altid vide, hvad jeg har brug for? Og kan min beskrivelse, af hvad jeg har brug for, overhovedet være sand, når alting hele tiden bevæger sig og forandres? Disse spørgsmål har jeg undret mig over for nylig.

Jeg havde et tantrisk møde med en mand i massagen forleden. Et kærligt, lystfyldt og fint møde. Inden massagen havde jeg sagt, at efter massagen kunne vi sidde lidt sammen uden alt for mange ord imellem os. Som en invitation til fortsat at mærke kroppen.

Tilfældigheder gjorde, at afrundingen på mødet blev lidt anderledes, og et par dage efter skrev P. til mig, at mødet var uforløst for ham, idet afslutningen ikke var blevet, som jeg havde beskrevet det. Han ville gerne se mig og afslutte igen.

Det blev et meget fint møde med en meget fin snak om forløbet, og jeg er meget taknemmelig for at P. havde modet til at undersøge det.  Det satte gang i mange tanker i mig. Først og fremmest. Når vi har en ”uforløst” oplevelse, handler det tit om, at vi ikke fik det, vi forventede at få (ud fra en på forhånd tegnet beskrivelse af det). Herefter ønsker vi at lukke hullet inden i os med det, som vi mener, vi har brug for. Dvs. vi søger noget bestemt (og nogen gange er det en anden, der skal give os det). Men det, vi mærkede tidligere, har allerede forandret sig, så det vi tror, vi har brug for, er måske i virkeligheden blevet noget helt andet.

Så hvor opstår lidelsen?

Jeg tror, den opstår i det statiske, DER hvor vi ikke længere bevæger os, men mener, vi ved præcis, hvad input var, og hvad output  skal være. Og det forudsætter en ide om, at vi skal have PRÆCIST det, vi har brug for. Og på den måde kan vi løbe efter noget hele tiden, fordi alt alligevel hele tiden er i forandring.

Og hvad er så alternativet?

Bevægelse, undring, undersøgelse, opmærksomhed, nænsomhed og accept.

For det første: ALT bevæger sig hele tiden. Alt forandres konstant. Den uafsluttede gestalt (fx den uforløste afrunding af en tantramassage) kan nænsomt kommes i møde med et: Ok, spændende, lad mig se, hvad det kan bringe af nyt til mig. Gad vide, hvad der vil ske, hvis jeg blot flyder med det, uden at identificere mig med længslen efter at få opfyldt et bestemt behov. ELLER som P. gjorde: Jeg undersøger det. Jeg ringer til Trine og beskriver det, som jeg oplever det lige nu og går i et nyt møde for at finde ud af, hvad det er, der forstyrrer mig sådan. IKKE for at få noget bestemt (få lukket gestalten med det der lever op til min forventning), men blot være åben og i bevægelse med hvad dette nye møde måtte bringe.

Dette nærvær, hvor bevægelse hele tiden sker, og nye invitationer opstår, kan undersøges i en tantramassage eller i en samtale – ligesom vi i øvrigt kan undersøge det i alle andre sammenhænge i livet.

Når vi griber det

.8.12.14 183

Tanker om tantra i badeklubben

Tanker om tantra i badeklubben

Hørt i badeklubben meget tidligt i morges: ”Jeg bader tidligt, for jeg vil gerne have noget ud af dagen”.

Gad vide, hvad det betyder for hende, tænkte jeg. Og gad vide, om måden, vi bruger ordene på, er blevet så ubevidst for os, at vi slet ikke registrerer, hvad det er ordene egentlig inviterer til, og hvilken forståelse de er et udtryk for.

Jubi, hvor er der meget at undersøge i denne sætning. Der er betingethed. De to dele i sætningen er koblet sammen af et for(di). Vi ELSKER at bruge dette ord ”fordi”, fordi (se der kom det igen) det er svaret til et andet ord, som vi også elsker nemlig ordet ”hvorfor”. De to er helt afhængige af hinanden og hinandens betingelse. Fordi og hvorfor, årsag og virkning, input output, lineær tænkning, det hele er beslægtet med ”du skal yde før du kan nyde” (selvom kvinden i morges dog (heldigvis) i det mindste nød før hun skulle yde.

Men det er samme tænkning, der gør sig gældende, og vi er flasket op med det fra små. Vi har lært, at intet kan bestå uden sin modsætning, og vi må skabe en konflikt, en afgrænsethed, noget der er til af forstå, for at få ro indeni. For hvordan skulle jeg dog kunne tillade mig selv blot at VÆRE til stede, blot synke hen i øjeblikket og ikke bekymre mig om lige om lidt…

Dette nu, dette nærvær, denne forbundethed med alt er det jeg inviterer dig til at undersøge i tantra massagen. Der er intet ”du skal yde før du kan nyde”. Ikke andet end det du måske møder som en tillært konditionering i mødet med mig, når du pludselig mærker en trang til at give noget igen. Og det er helt ok. Det må også gerne være der uden at blive gjort forkert.

For man kan da næsten ikke tillade sig blot at nyde. JO, det kan man, og det må man. At overgive sig til nydelsen alene for nydelsens egen skyld.

Kan man mon lære tantra teknikker

Kan man mon lære tantra teknikker

I tantramassagen inviterer jeg dig til at undersøge lyst og sanselighed i dig selv. Du inviteres også ind i frihed og bevægelighed. For at åbne for dette rum sætter jeg en klar ramme, og jeg tager lederskabet for tantra massagen. Det betyder, at du er fri til at slippe enhver ide om at skulle præstere noget, at skulle give noget igen, ja – det åbner muligheden for at du kan erfare noget nyt og noget andet end det, du ellers har erfaret i forbindelse med seksualitet.  Og skal man mon kunne tantra teknikker for at invitere det dette?

Mit svar er: nej. Det har intet at gøre med teknik. I min uddannelse på Mahamudranistituttet har jeg øvet mig på at undersøge kontakten til mig selv på mange forskellige måder for at blive klar over, hvornår jeg er i min egen sanselighed, og hvornår jeg måske er i gang med at prøve at fikse noget eller påvirke den anden i en retning (fx gøre det godt for den anden). Jeg er sikker på, at var det det, jeg ville, kunne jeg godt lære nogle tantra teknikker, der kunne bruges. Men min tanke er, at skal jeg kunne invitere andre til at blive ved sig selv, at sanse, at elske, at bevæge sig uden at få projekter undervejs og uden at ville ”have noget ud af det”, ja – at hengive sig, er jeg nødt til selv at blive ved mig – ja, og hengive mig. Det sted i mig, hvor jeg blot ER og ikke GØR, åbner for en særlig mulighed for at gå i kontakt med den anden og en mulighed for den anden for at gå i kontakt med sig selv. Dette punkt er Frihedens og kærlighedens væsen.

importeret 28.12.14 127

Tantra massage er et møde i lyst og kærlighed

Tantra massage er et møde i lyst og kærlighed

Jeg spørger altid, når folk ringer, hvad det er, der får vedkommende til at være interesseret i at prøve en tantra massage. Og hvorfor spørger jeg nu om det?

Det gør jeg for at fornemme, om den der ringer er interesseret i en ydelse, at få noget af mig, som på forhånd er defineret eller lagt i en form, allerede støbt i tankerne inden massagen overhovedet er aftalt og gået i gang. ELLER om den anden er interesseret i at møde sig selv og mig og undersøge noget i sig selv. Mit spørgsmål udspringer ikke af frygt, men af en klar fornemmelse i mig selv af, at hvis den anden vil have noget bestemt ud af massagen, udebliver friheden til at lade det ske som sker og se det og undersøge det. Jeg vil blive en mekanisk maskine som febrilsk forsøger at opfylde en forventning, og det er simpelthen ikke interessant for mig. Jeg undersøger nemlig også kontakten til mig selv i massagen.

Jeg beder altid folk gå ind og læse på min hjemmeside. Det er ikke fordi, de skal tænke, eller de skal mene det samme som mig, men for at et møde kan finde sted og kan blive fint og funderet i frihed og respekt, må jeg sikre mig, at det menneske, jeg mødes med, er åben og nysgerrig på at iagttage, mærke indad og kontakte sig selv.

Jeg oplever, at en del mennesker siger, at de har læst min hjemmeside og mærkede seriøsitet (ikke at forveksle med alvor eller sentimentalitet), og at det er nysgerrighed på dem selv, der driver dem. Det er fantastisk. Det er liv, der leves, og liv der bevæger sig, og et fantastisk godt udgangspunkt eller indgang til en massage.

Tantra er levende, tantra er i bevægelse, og jeg kan aldrig hverken love eller forudsige, hvad og hvorledes en tantramassage kommer til at forløbe. I virkeligheden skulle jeg nok kalde det for et tantrisk møde i stedet for, for det beskriver egentlig mere det dynamiske og det bevægelige, det der ligger langt væk fra at købe en bestemt vare eller ydelse. Når man har muskelspændinger kan et besøg hos en fysiurgisk massør være det helt rigtige. Han ved præcis, hvor han skal trykke for at løsne de spændte muskler, og han gør det fordi, det er den ydelse, den anden køber. Det er fint. Men det er ikke det, jeg inviterer til.

Tantramassagen er et kærligt møde. Den form, vi bringer ind i mødet, som det billede eller den historie vi har om os selv, kan opløses i det tantriske møde. Her møder jeg ikke blot kroppen eller identifikationen med den historie vedkommende har om sig selv (og de udfordringer der eventuelt har været i livet), men mennesket. Lige der. I ethvert møde er der et menneske, som er menneske på godt og ondt, ganske som jeg selv. Og det ved jeg. Og det menneske bydes velkomment, blot til at være med det der er, og det der opstår.

Jeg kunne kalde mit lille anneks for et lysthus, eller et kærlighedsrum, eller min klinik, eller blot lade være med at kalde det noget, fordi jeg ved, at hver gang jeg vælger et navn inviterer, jeg den anden ind i en særlig forståelse, et særligt billede og dermed måske en særlig forventning om, hvad der kommer til at ske. Der KAN ikke forventes noget som helst, men der KAN inviteres til at undersøge… ja, lyst og kærlighed.

Kærlig hilsen Trine

At få at vide at man skal ligge stille, når bevægelse virker som en naturlig impuls

At få at vide at man skal ligge stille, når bevægelse virker som en naturlig impuls

”Prøv at slappe af. Du skal øve dig i at ligge stille”.               

I en massage for nylig fortalte S. mig, hvordan han tidligere havde fået at vide, at han skulle øve sig i at ligge stille, men at det føltes forkert. Hans naturlige impuls var at bevæge kroppen, at lade hovedet gynge fra side til side under ansigtsmassagen og at vippe fra side til side i kropsmassagen.

Min første reaktion, da han begyndte at bevæge sig, var frygt: mister jeg nu kontrollen (som om kontrol overhovedet er overensstemmende med tantra…), mister jeg nu lederskabet? hvad sker der, hvis jeg går med? Men da jeg fik øje på min frygt, forvandlede den sig til nysgerrighed, og jeg lod mig invitere med ind i bevægelserne. Hans bevægelighed blev en invitation til mig om at bevæge mig med, og det blev en meget levende massage, hvor vores kroppe helt naturligt bevægede sig sammen.

Den massage fik mig til at tænke på, hvor tit vi tror, vi ved, hvad der er godt og rigtigt for den anden. Den intention, vi har med den anden (fx den overbevisning, at kropslig uro er det samme som indre uro, eller at hvis man skal lære at slappe af, må man øve sig i at ligge stille eller omvendt: du skal bevæge dig for at mærke dig selv, er alle overbevisninger om rigtigt og forkert. Intentionen er naturligvis altid i udgangspunktet sagt, tænkt og ment kærligt, men det kan meget vel blive det, der gør, at den anden ikke går med sin impuls eller kommer til at føle sig forkert.

I tantraen inviterer jeg dig til at undersøge det. Lig stille, bevæg dig, luk dine øjne, åbn dem. Lad dig ikke nøjes med dine egne eller andres faste overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt. Prøv det af.

Kærlig hilsen Trine.

 

Som at blive forelsket i sig selv

Som at blive forelsket i sig selv

I tantramassagen inviterer jeg dig til at gå i kontakt med dig selv. Du inviteres ind i at mærke, hvordan det er derinde. Vejen går gennem sansningen – og ikke gennem din historie om dig selv.

De fleste mennesker bærer rundt på mange historier om sig selv. Jeg er sådan en, der ikke kan give slip, jeg er sådan en der har ”kontrol på” osv. Tantramassagen byder et stort velkommen til ALLE de historier, du måtte bære rundt på. Dem, du godt kan lide, og dem du ikke bryder dig om. Ingen af historierne gøres hverken rigtig eller forkert, alene af den grund, at det ville være en selvmodsigelse, da de jo netop BLOT er historier, og derfor hverken KAN være rigtig eller forkert.

Hvis disse historier og tanker om dig selv blot får lov til at VÆRE i dig og i rummet mellem os, i stedet for at blive bearbejdet eller dissekeret, så opstår der et nyt rum, hvor din sansning kan leve. Et rum i frihed.

Nogle beskriver det som, at cellerne danser, og at de danser videre efter massagen.  Nogle beskriver det, som at de pludselig blev forelsket i sig selv, da de så at den historie de havde skabt om sig selv, blot VAR en historie, og at der inde bag ved var KÆRLIGHED.

Det kan opleves vældigt stærkt komme i kontakt med sig selv UDEN om historierne, og for nogle sætter det nye bølger af bevægelse i gang i deres liv. Dine historier er der, og kan i andre sammenhænge fint undersøges, pilles fra hinanden og genskabes i nye versioner. I tantramassagen møder vi dem med bevidstheden om, at de er der, men de ER IKKE livet selv.

Det er dette rum, jeg gerne vil invitere dig ind i.

DSC_6819

 

Kærlig hilsen Trine

Tantra massage i Århus: Jeg elsker Tom Waits

Tantra massage i Århus: Jeg elsker Tom WaitsJeg elsker Tom Waits. Jeg elsker hans hæse stemme, der skærer i mine knogler og viser mig mine selvbedrag og alt det grimme, som også er en del af det hele.

Jeg elsker Michael Kvium. Jeg elsker ikke hans billeder, men jeg elsker, at han maler det for os, det grimme inden i – fordi det ER der, og det er en del af det hele, og det er smukt og grimt på samme tid.

I tantraen er der det, der er. Jeg tager ikke udgangspunkt i det grimme, og jeg tager ikke udgangspunkt i det smukke. Jeg sanser og mærker og sanser og mærker og er i opmærksomhed med det, der er –  og det, der opstår undervejs.

I den tantra jeg formidler vil du ikke se, at jeg prøver at løse et problem for dig, for jeg vil ikke have dig nogen steder hen. Måske løser et problem sig faktisk, eller måske oplever du, at du bevæger dig et nyt sted hen, fordi oplevelsen af at være i et rum uden mål og uden forventning simpelthen er det, der gør det. Men bevægelsen er blot noget, der sker, ligesom livet bevæger sig, og du trækker dit vejr uden at anstrenge dig.

Det kan virke voldsomt provokerende på nogle. ”Jamen, vil du slet ikke noget med mig”. Nej, ikke andet end mødes med dig og lade det der opstår, bevæge os sammen.

Frihed til at sige ja og nej (psykoterapi ved Trine Dupont)

Frihed til at sige ja og nej (psykoterapi ved Trine Dupont)

Nogle gange bliver terapi til snak. Snak om mig og min historie og om alle de besværligheder jeg har haft for at nå hertil.

“Faktisk har jeg ret godt styr på min historie, jeg forstår hvorfor jeg gør som jeg gør, hvorfor det blev så svært, mine mønstre og mine reaktioner. Jeg ser mig selv lidt oppefra, og jeg er ret afklaret. Alligevel er jeg ikke glad.”

Jeg havde en samtale med et menneske, som beskrev dette. Hun havde gået i meget terapi, som blot blev til snak. I bedste fald fik hun klarhed over sin historie – fik reflekteret og følt – og fik samlet et puslespil, sådan som det nu så ud den dag. Måske fik hun skabt en ny historie, som i første omgang gav lidt lindring. Men smerten og besværlighederne kom tilbage ret hurtigt.

I vores samtale talte vi om, hvad der mon er inde BAG ved de historier, hun havde om sig selv. Svaret kom promte: Frihed. Et sted hvor moral og forventninger (egne og andres) var fraværende. Hvor accept, spontanitet og handlekraft var til stede.

I nejet er jaet indeholdt

Samtalen drejede sig ind på seksualitet. Om hvordan mange nejer i hende ikke var blevet sagt. Hvordan ideen/forventningen om at ”det her burde jeg da kunne lide, det her burde jeg da kunne være i” havde holdt hendes impulsive og vigtige nej væk. Og DER blev det klart. Med nejet og jaet som bevidst omdrejningspunkt og redskab kunne hun møde enhver af de udfordringer, hun indtil nu havde haft og ville få i sit liv.

At undersøge de impulsive jaer og nejer

De fleste mennesker vil gerne sige ja. Ja til andre, ja til sig selv, ja til det sjove, det udfordrende, det udvidende. Ja til livet. Og for at sige ja, skal vi kunne sige nej. Man kan sige, at i nejet er jaet indeholdt. Kan jeg sige nej, kan jeg sige ja til hvad som helst. For så kan jeg jo bare sige nej, hvis jeg ikke vil alligevel.

Men mange af os må øve os i at blive bevidste i det – vi må genopdage det impulsive nej. Og ja.

Vi er måske blevet vant til, at et nej først skal en tur op i hovedet: ER det her et nej, jeg mærker? et stort nej? et lille nej? Hvad, hvis jeg venter lidt? Bliver det så til et ja? Det impulsive nej har det svært, for vi har lært, at vi ikke må reagere impulsivt. Vi har lært at man skal dele sit legetøj med legekammeraterne, selvom man ikke har lyst og lært at sige, man er glad for gaven fra mormor, selvom man slet ikke er. Men det er måske netop dette nej, vi må tilbage på, tilbage til de impulsive nejer og jaer.

“Men vi kan jo heller ikke rundt og reagere impulsivt hele tiden. Det ville blive et kaos uden lige.”

Rigtigt, det er ret så nyttigt, at vi kan undertrykke vores impulsivitet i situationer, hvor vi skal indgå med andre i et fællesskab (et samfund fx), men vi kan undersøge det i os selv og undersøge de historier, vi bringer i spil i os selv, som konditionerer os til at reagere som vi gør, helt pr. automatik. Bevidst undersøge og være nysgerrig på de små impulsive tegn, der kommer, når vi står over for en påvirkning af en art. Og lege med og undersøge hvordan det er at reagere på den impuls, der kommer.

“Og hvad nu hvis det er et ”måske” jeg mærker?”

Ja, så er det meget vel et nej, du har overset. Så vælg nejet, for den erfaring vil sætte sig i dig som tiltro til at når du kan sige nej, kan du måske næste gang sige JA

Kærlig hilsen Trine.

 

.

Tantramassage i Århus: Jeg er den jeg er

Tantramassage i Århus: Jeg er den jeg er

I dag sad jeg og bladrede i den bog, hvori jeg skriver mine børns sjove kommentarer ned. Da Silje var 5 år udspillede der sig følgende:

Vi er ved at putte inde i sengen.

Silje: ”Mor, hvem er du?

I mit hoved: nu skal jeg tænke hurtigt… jeg vil gerne give mit barn et klogt svar, som hun kan bruge til noget.

Mig: ”Jeg er Trine, Jeg er 37 år, jeg er mor, jeg er kone, jeg er lærer, jeg er storesøster.”

Så blev der stille.

Mig: ”Og dig Silje, hvem er du?”

Silje: ”Jeg er den jeg er.”

Det, der afspilledes i mit hoved var det, jeg havde lært var det rigtige: Jeg skal præstere over for Silje, hun skal mærke, at hun har en mor, der har tjek på sagerne og hurtigt kan trække et klogt svar op af hatten. Og hun kan bruge svaret til noget. Til at blive klogere.

Men Silje skulle ikke bruge det til noget, og hun viste sig at være den kloge af os to. Det eneste hun bad om var min opmærksomhed og mit nærvær.

Og det er tantra.

 

 

Link

Tantra som det naturligste i verden

Jeg mindes, da jeg for en del år siden gav min søn Silas på 4 år en kropsmassage. Først hele bagsiden og dernæst forsiden af kroppen. Da massagen var slut, lå han helt stille, fyldt op af al den sanselige berøring. Så kiggede han på mig og sagde: ”Men mor, du mangler noget.”

Jeg vidste med det samme, hvad det var. For ham var det det mest naturlige i verden, at tissemanden også blev berørt, ligesom alt andet på kroppen – også øreflipper og tommeltotter – var blevet det. Og oplevelsen af at jeg var gået uden om det ene sted på kroppen, gav ham nu et fokus, som flyttede den helkropslige sansning til netop dét sted.

Hvad skulle jeg sige?

Jeg kunne jo ikke massere tissemanden og risikere, at han gik over i børnehaven og sagde: ”Min mor masserede min tissemand i går”. På den anden side ville jeg – ved ikke at berøre stedet – plante en følelse af, at denne del af hans krop var anderledes og lidt forbudt og derved lade ham få en større eller mindre oplevelse af skam i forbindelse med en kropsdel, som for ham var lige så naturlig som hans lillefinger.

(Og det er ikke svaret, men dilemmaet der er interessant her)

Efterfølgende har jeg tænkt, at jeg blot kunne have strøget ham let hen over tissemanden, og han ville have oplevet den som en del af kroppen på lige fod med alle andre dele. Men jeg røg lige på hovedet i min egen moral og min egen historie om skyld, skam og forbudthed.
Denne lille episode er smuk i sin enkelthed og beskriver noget essentielt i min forståelse af hvad tantra er.

Det naturligste i verden.

Kærlig hilsen Trine.