”Det, der var det vildeste, var den tillid, du viste mig.”

”Det, der var det vildeste, var den tillid, du viste mig.”

En mand sagde for nylig efter en tantra massage: Det, der var det vildeste, var den tillid, du viste mig. En anden gang var der en, der inden massagen spurgte: Hvor går dine grænser? Der er sammenhæng mellem de to ting, men hvordan nu det?

Grænser og tillid

Når jeg mødes med et menneske i en tantramassage, inviterer jeg ind i frihed, ikke ind i grænser.  Nogle ville måske mene, at grænserne gør tryg. Jamen, så ved jeg, hvor langt, jeg må gå. Og du ved, hvor langt du må gå med mig. Er vi så ikke trygge? Måske, men så er vi også på forhånd klar over, hvor vi er på vej hen, og hvor vi i hvert fald IKKE er på vej hen. Og ja, det kan måske føles trygt, men står også i modsætning til det, tantraen inviterer til, nemlig sanseligt nærvær uden mål og projekter, frisættelse, overskridelse, frihed fra normer, moral, indprentninger og historier om, hvad der er rigtigt og forkert, ikke mindst i vores seksualitet og forhold til os selv og den anden. Alt sammen erfaret gennem den umiddelbare sansning. Tantra er ikke wellness, men det er heller ikke sex, som vi kender det.

Hvis jeg inviterede ind i grænser, hvis jeg startede med at fortælle, hvor mine grænser gik, ville den anden sandsynligvis blive optaget af, om han eller hun nu kom til at overskride mine grænser. For vi er jo ordentlige mennesker, og vi vil gerne gøre det rigtigt – gøre det rigtige – være rigtige. Og så er vi tilbage til historierne igen, indprentningerne om rigtigt og forkert. Og måske ville jeg endda komme til at invitere ind i historien om kvinden som det svage køn og manden med den farlige seksualitet, som skal holde sig tilbage, passe på han ikke kommer til at begå et overgreb. Giver jeg ham ansvaret for mig, tager han det, for det har han lært, han skal.

Ingen behøver tage ansvaret for mig. Faktisk ønsker jeg det ikke. Men jeg ønsker at mine jaer og mine nejer respekteres, straks de er udtalt eller vist. Og det gør de også. At tage ansvaret for mig selv, gør mig tryg, og det handler ikke om grænser, men om den ramme, jeg arbejder indenfor. Og her kommer så det med tilliden ind i billedet. Det med ”det vildeste, var den tillid, du viste mig”. Jeg møder IKKE den anden med en samfunds – hen over mange generationer – nedarvet frygt for manden og hans seksualitet. Jeg formulerer klart et alternativ, nemlig at vi begge går i kontakt med os selv i mødet med den anden. Og at vi selv har ansvaret for vores ja og vores nej. Den eneste, jeg kan mærke er mig selv. Men mødet med den anden gør noget ved mig. I sansningen, i bevægelsen, i følelserne. Noget der tit opleves i mig som kærlighed.

 

Nærkontakt af nøgen grad

MAGASINARTIKEL

MANDAG, 9. MARTS 2015, 9:04

Nærkontakt af nøgen grad

Tantramassage er en invitation til‭ ‬at tage imod og nyde uden at skulle‭ ‬præstere noget til gengæld‭.‬

Af Henrik Lomholt Rasmussen
Foto Ulla Bjulver

Pludselig glider hun hen over mit hoved. Hendes ene bryst strejfer min pande. Da jeg kortvarigt åbner øjnene, blokeres udsynet af en brystvorte. Hun fortsætter sin bevægelse og smyger sin krop hen over min. Et øjeblik efter standser hun sin fremfærd og begynder, siddende overskrævs på min mave, at massere mine ben. Efter at have givet begge mine fødder et kys løfter hun sig langsomt fra mig og placerer sig med sine knæ presset mod mine fodsåler.

”Vil du have lingammassage?” spørger hun.

Jeg er til tantramassage i Trine Duponts hjem i Brabrand. Nogen tid før hendes spørgsmål sidder vi over for hinanden på hver sin stol i hendes arbejdslokale – et lille udhus i træ forsynet med en bred, lagenbeklædt madras på gulvet, bloklys, buddha-figurer og en el-radiator til at holde vinterkulden stangen. Vi ser hinanden dybt i øjnene, holder hinandens hænder og trækker vejret dybt og roligt. ”Nu må du godt rejse dig og stille dig ud på madrassen,” siger hun, affører sig sin kjole af tyndt bomuld og går i gang med en såkaldt æring af mig.

Den går ud på, at hun gennemgår mig fra top til tå med sine øjne og hænder.

”Jeg ser din pande. Jeg ærer din pande,” lyder det, mens hun stryger et par fingre hen over min pande og ser indgående på den.

Derpå kommer turen til håret, ørerne og de øvrige dele af mit hoved, inden hun fortsætter med at udforske min krop ledsaget af det messende ”Jeg ser dine lår. Jeg ærer dine lår. Jeg ser dine knæ. Jeg ærer dine knæ.”

Æringen fylder mig med en både sær, skøn og ukendt fornemmelse af at blive hyldet, som var jeg en ophøjet person og ikke bare en aarhusianer fra midtbyen. Følelsen kulminerer, da Trine Dupont – liggende nøgen på knæ foran mig – kysser mine fødder.

”Det er tid til, at du lægger dig på maven på madrassen,” siger hun.

Smurt i olie
Aktiveret af et par klik begynder computeren ved siden af madrassen at sende meditativ og drømmende musik ud i rummet, hvor Trine Dupont går i gang med at massere mine skuldre og arme. Det går aldeles gnidningsfrit. Ikke bare fordi hun har smurt mig ind i massageolie, men også fordi det er dejligt.

”Tantramassage, der har rødder i indisk religion, handler om lyst, seksualitet og livskraft. Den inviterer til at sætte kroppen fri og gøre den til et stort lystorgan – i stedet for at lade lysten være centreret om kønnet – og give dig hen uden at skulle præstere noget eller give noget igen. Der er plads til at lade tankerne flyde uden mål, til at nyde og til at slappe af uden idé om at skulle nå et sted hen. Det er jo ellers nærmest en fast regel i vores kultur, at vi skal sætte rammer op og have et projekt. Også når det gælder seksualitet,” forklarer Trine Dupont som optakt til seancen med mig.

Her lægger hun heller ikke skjul på, at enkelte af hendes mandlige klienter har været lige lovligt målrettede.

”Jeg masserer både mænd og kvinder og begynder altid med en samtale om, hvad der har gjort personen interesseret i at modtage en tantramassage. Handler det ønske om en udløsning, forklarer jeg, hvorfor vedkommende er gået forkert. Enkelte har pludselig fået et projekt i løbet af massagen og har taget fat i min hånd for at styre den i en bestemt retning. Så bevæger jeg mig et andet sted hen. Det er ikke forkert at føle begær, og det er også sket, at mænd spontant har fået en udløsning. Det er der intet galt i. Men man skal ville undersøge sanseligheden i sig selv uden at bruge den anden til noget,” fortæller Trine Dupont.

Ingen associationer
På et tidspunkt i en massage tilbyder hun altid at massere lingam eller yoni.”Det hedder det henholdsvis mandlige og kvindelige kønsorgan på hindi. Ved at bruge disse ord fjerner man de associationer, som eksempelvis ’penismassage’ kunne medføre. Det står personen frit for at sige ja eller nej, også efter jeg er gået i gang,” siger Trine Dupont, der ikke har forbehold over for den intime berøring.

”I tantra er kroppen en helhed,” fastslår den 44-årige kvinde.

Hun er folkeskolelærer, psykoterapeut, gift, mor til tre børn og blev interesseret i tantra for nogle år siden.

”Der var indtruffet den der ’Hvad skal vi nu’-stemning mellem min mand og mig efter 18 års parforhold og tre børn.

Vi havde begge en længsel efter mere sanselighed og besluttede, at det måtte vi undersøge. Vi har ingen hemmeligheder for hinanden og lever med en stor grad af frihed i vores parforhold. For mig blev tantraen åbningen,” siger Trine Dupont.

Hun begyndte at tage kurser i tantramassage på Mahamudrainstitut i Odder og har siden sidste sommer tilbudt denne form for massage sideløbende med psykoterapeutiske samtaler.

”Jeg savnede at få kroppen mere med for at skabe helhed og balance mellem det psykiske og fysiske. Det har der i efterhånden mange år været fokus på, men som oftest i en kontekst, hvor det handler om at udfordre kroppen og tvinge den til vilde ting som ironman. I tantra er der intet formål. Det handler om at være med i det, der er, og det der opstår undervejs,” fastslår Trine Dupont.

Tankerne flyder
At det handler om nydelse, er jeg ikke i tvivl om, som jeg ligger der på madrassen med lukkede øjne og svømmer hen i en lind strøm af tanker om en huskeseddel med ingredienser til thaimad, ideer til artikler, barndomsminder, en dejlig ekskæreste, dykning i Det Indiske Ocean, ingenting, sommervarme og erotik, mens jeg mærker Trine Duponts krop og hænder her, der og alle vegne. Små suk fra hende fortæller, at hun lever sig ind i massagen.

”Det er spændende at undersøge sanselighed. Ligesom jeg inviterer den anden til at mærke indad, gør jeg det samme. Det handler om at mærke de spontane impulser, undersøge dem og gå med dem. At møde tantraen har sat gang i mange bevægelser i mit liv,” siger Trine Dupont.

Ikke kun på et følelsesmæssigt og sensuelt plan, men også i dagligdagen. ”Jeg er blevet mere selvsikker og spontan, træffer hurtige beslutninger og får gjort ting, jeg før kunne gå og overveje i lang tid,” fortæller Trine Dupont, der oplever til tider kraftige reaktioner på sin massage.

”En mand ringede til mig og fortalte, at han var begyndt at græde på vej hjem, fordi massagen havde udløst så mange følelser i ham, som han ikke var klar over, at han havde. Andre opsøger mig i håbet om, at den anderledes tilgang til lystbegrebet kan afhjælpe impotens. Et ældre ægtepar kommer for at få nyt liv i deres fysiske lyst til hinanden. Af og til hjælper jeg også en mandlig Parkinson-patient med at komme i kontakt med sin krop og sin sanselighed,” fortæller Trine Dupont.

Ja‭, ‬tak
For mit vedkommende handler kontakten om gode vibrationer i det lille udhus i Brabrand. Jeg takker ja til tilbuddet om lingammassage og oplever følelser, jeg ikke har mærket før. Velvære, lyst og afslappethed på samme tid. Hvor længe det står på, aner jeg ikke, men efter nogen tid forlader Trine Dupont mig.

”Nu lægger jeg sarongen over dig, går et øjeblik og kommer, som aftalt før massagen, tilbage med lidt at spise og drikke til os,” siger hun, ifører sig sin tynde bomuldskjole og går ud af det lille lokale. Lidt senere vender hun tilbage med vand, frugt, nødder og et lille smil på læben.

”Hold da op! Der gik to timer. Det havde jeg ingen anelse om,” siger hun efter et blik på computerens ur.

Meget mere kommunikation med ord bliver det ikke til. Det er ikke nødvendigt.

Vi spiser i tavshed, indtil jeg rejser mig, tager en housecoat på og går ind i privaten – et parcelhus fra 1970’erne – for at tage et bad og klæde mig på. Derpå mødes jeg atter med, en nu påklædt, Trine Dupont i udhuset.

Vi giver hinanden et kram til afsked. Udenfor er det koldt og halvmørkt, men jeg mærker varme, sanselighed og nærvær. Og er en smule forvirret af at have oplevet en anderledes nærkontakt af nøgen grad.

A

En tantra behandling eller et tantrisk møde?

En tantra behandling eller et tantrisk møde?

Når jeg mødes med et menneske i en tantra massage, mødes vi i ingenting. I det øjeblik, vi går ind i massagen sammen, inviteres der til at slippe enhver ide om, hvem vi er, hvad vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Og hvilken lettelse det er at mødes lige der.

Sådan kan man jo ikke leve sit liv hele tiden. Udenfor (nogen kalder det ”i det virkelige liv”) mødes vi ofte i vores historier. Tit mener vi, at disse historier definerer, hvem vi er. Historien om mig beskrives og omskrives igen og igen, og kan aldrig kan være sand, idet det netop blot ER en beskrivelse og dermed også en fortolkning. At se og opdage dette er nogen gange nok til at følelsen af frihed opstår. OG at mødes – bevidst om dette – i en tantra massage er vidunderligt.

Dette INTET, dette mellemrum af ingenting, hvor der KUN er kærlig sanselig berøring, ville ikke kunne opstå, hvis jeg inviterede dig ind i en behandling. En behandling vil et sted hen. Og heldigvis for det, for at fixe et problem hos kiropraktoren eller hos fysioterapeuten forudsætter, at der er en ekspert, som har en ide om, hvad der skal gøres. Det er betryggende. Men jeg er ingen ekspert, jeg er nærmest ikke engang professionel, for i denne skelnen mellem professionel og amatør, fjerner jeg mig fra dig. Og i et tantrisk møde er det det modsatte, der sker. Vi nærmer os os selv – og hinanden.

Faktisk har jeg blot forfinet min evne til at mærke mig selv, mens jeg leder mødet mellem os. Når jeg inviterer dig til at mærke indad, mærke dig selv, din lyst, din sanselighed og acceptere dine tanker og følelser er det den bedste invitation – set med mine øjne, at jeg gør det samme. At jeg også mærker indad, mærker min sanselighed og accepterer det, der er, og det der opstår. Det er i min forståelse den bedste invitation for dig til at gøre det samme, for det sætter dig fri.

Når jeg ikke vil behandle dig, ikke vil have dig nogen bestemte steder hen i massagen, ikke har en ide om, at når jeg trykker dig der, så sker der noget bestemt, SÅ er du fri til at mærke og acceptere det, der sker i dig. Nu er der nemlig intet, du skal leve op til, ingen forventning om noget. Det er dette INTET, vi kan mødes i. Og det er her, det tantriske møde opstår.

Kærlig hilsen Trine.

 

Noget om lederskab i tantra massagen

Noget om lederskab i tantra massagen

Når jeg møder et menneske i en tantramassage har jeg lederskabet. Jeg sætter ikke lighedstegn mellem lederskab og kontrol. Jeg kan fint have lederskab i massagen, mens jeg slipper kontrollen, flyder med og hengiver mig. Og nogen gange KAN der være elementer af kontrol i det, men jeg ved for det meste, når det er det, der er på spil, for det er ofte gammel frygt, og den er meget velkendt i mig. Jeg er sjovt nok ikke bange, når jeg møder min frygt, jeg kender den lidt for godt til at være bange for den. Jeg siger goddag til den. Og slipper den så.

En ide, der kan opstå i lederskabet, er ideen om at gøre det godt for den anden. Ja, denne ide kan såmænd sagtens opstå i begge parter. Denne ide bliver let til et formål i massagen, noget der styrer forløbet, og dermed til noget, der er kontrolleret. Det er et paradoks, for selvfølgelig vil jeg gerne mærke, at den anden er glad og har det dejligt og nyder. Men det bliver et problem, hvis det bliver et “projekt”, at den anden skal have det godt, for så kommer forventningerne, som fx:

Hvis jeg nu vil gøre det godt for dig, og prøver (med min forestilling om hvad godt er) at gøre det godt, så håber (forventer) jeg måske også, at det faktisk ER godt for dig. Og hvad så hvis det ikke er? Det sætter dig i en dum situation, hvor du (måske) prøver at give det, du mener, jeg forventer af dig. Måske lyver du ligefrem, hvis det nu faktisk ikke lykkedes at have det sådan, som jeg ønsker, du skal have det.

Et velkendt eksempel på dette er måske: Fik du orgasme skat? Allerede inden elskoven ligger forventningen klar. Jeg ved, at spørgsmålet vil komme, så jeg må gøre mig umage. Min gøren mig umage skaber kontrol i mig, gør mig ufri og jeg får svært ved at hengive mig. Derfor kommer orgasmen ikke. Skal jeg nu være ærlig eller lyve?

For mig er tantra bevidsthedsarbejde. Jeg iagttager, hvad der sker i mig undervejs. Min opmærksomhed er i mig selv, ikke i den anden. Det betyder ikke, at jeg ikke er nærværende og hele tiden mærker de små jaer og nejer, invitationerne og signalerne mellem mig og den anden. Men jeg mener, at den bedste invitation, jeg kan give den anden til at mærke sig selv, er at JEG mærker mig. Så kan den anden være HELT fri til at blive ved sig selv, mærke indad, undersøge og undre sig, møde gamle og nye fornemmelser, tanker og følelser og give det hele lov til at være der. Det er lederskab for mig. Og lige præcis der, er det som om, giver og modtager ophører med at eksistere. Så ER der bare bevægelse, sanselighed, nærvær og kærlighed.

Kærlig hilsen Trine.

 

 

Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

I psykoterapi arbejdes der blandt andet med gestalter. Mennesker har brug for at opleve de ting, de kommer ud for, som helheder – også kaldet gestalter. Hvis vi ikke har fået afsluttet en for os vigtig situation på en god måde, kan det låse os fast, gøre os ufleksible i bestemte områder af vores liv, indtil vi måske får gjort op med den uafsluttede situation. Når vi gør det, genvinder vi vores fleksibilitet og føler os handlekraftige igen, og vi har nu friheden til at se situationerne fra forskellige perspektiver og reagere anderledes i ellers fastlåste livssituationer.

Men kan jeg altid vide, hvad jeg har brug for? Og kan min beskrivelse, af hvad jeg har brug for, overhovedet være sand, når alting hele tiden bevæger sig og forandres? Disse spørgsmål har jeg undret mig over for nylig.

Jeg havde et tantrisk møde med en mand i massagen forleden. Et kærligt, lystfyldt og fint møde. Inden massagen havde jeg sagt, at efter massagen kunne vi sidde lidt sammen uden alt for mange ord imellem os. Som en invitation til fortsat at mærke kroppen.

Tilfældigheder gjorde, at afrundingen på mødet blev lidt anderledes, og et par dage efter skrev P. til mig, at mødet var uforløst for ham, idet afslutningen ikke var blevet, som jeg havde beskrevet det. Han ville gerne se mig og afslutte igen.

Det blev et meget fint møde med en meget fin snak om forløbet, og jeg er meget taknemmelig for at P. havde modet til at undersøge det.  Det satte gang i mange tanker i mig. Først og fremmest. Når vi har en ”uforløst” oplevelse, handler det tit om, at vi ikke fik det, vi forventede at få (ud fra en på forhånd tegnet beskrivelse af det). Herefter ønsker vi at lukke hullet inden i os med det, som vi mener, vi har brug for. Dvs. vi søger noget bestemt (og nogen gange er det en anden, der skal give os det). Men det, vi mærkede tidligere, har allerede forandret sig, så det vi tror, vi har brug for, er måske i virkeligheden blevet noget helt andet.

Så hvor opstår lidelsen?

Jeg tror, den opstår i det statiske, DER hvor vi ikke længere bevæger os, men mener, vi ved præcis, hvad input var, og hvad output  skal være. Og det forudsætter en ide om, at vi skal have PRÆCIST det, vi har brug for. Og på den måde kan vi løbe efter noget hele tiden, fordi alt alligevel hele tiden er i forandring.

Og hvad er så alternativet?

Bevægelse, undring, undersøgelse, opmærksomhed, nænsomhed og accept.

For det første: ALT bevæger sig hele tiden. Alt forandres konstant. Den uafsluttede gestalt (fx den uforløste afrunding af en tantramassage) kan nænsomt kommes i møde med et: Ok, spændende, lad mig se, hvad det kan bringe af nyt til mig. Gad vide, hvad der vil ske, hvis jeg blot flyder med det, uden at identificere mig med længslen efter at få opfyldt et bestemt behov. ELLER som P. gjorde: Jeg undersøger det. Jeg ringer til Trine og beskriver det, som jeg oplever det lige nu og går i et nyt møde for at finde ud af, hvad det er, der forstyrrer mig sådan. IKKE for at få noget bestemt (få lukket gestalten med det der lever op til min forventning), men blot være åben og i bevægelse med hvad dette nye møde måtte bringe.

Dette nærvær, hvor bevægelse hele tiden sker, og nye invitationer opstår, kan undersøges i en tantramassage eller i en samtale – ligesom vi i øvrigt kan undersøge det i alle andre sammenhænge i livet.

Når vi griber det

.8.12.14 183

Tanker om tantra i badeklubben

Tanker om tantra i badeklubben

Hørt i badeklubben meget tidligt i morges: ”Jeg bader tidligt, for jeg vil gerne have noget ud af dagen”.

Gad vide, hvad det betyder for hende, tænkte jeg. Og gad vide, om måden, vi bruger ordene på, er blevet så ubevidst for os, at vi slet ikke registrerer, hvad det er ordene egentlig inviterer til, og hvilken forståelse de er et udtryk for.

Jubi, hvor er der meget at undersøge i denne sætning. Der er betingethed. De to dele i sætningen er koblet sammen af et for(di). Vi ELSKER at bruge dette ord ”fordi”, fordi (se der kom det igen) det er svaret til et andet ord, som vi også elsker nemlig ordet ”hvorfor”. De to er helt afhængige af hinanden og hinandens betingelse. Fordi og hvorfor, årsag og virkning, input output, lineær tænkning, det hele er beslægtet med ”du skal yde før du kan nyde” (selvom kvinden i morges dog (heldigvis) i det mindste nød før hun skulle yde.

Men det er samme tænkning, der gør sig gældende, og vi er flasket op med det fra små. Vi har lært, at intet kan bestå uden sin modsætning, og vi må skabe en konflikt, en afgrænsethed, noget der er til af forstå, for at få ro indeni. For hvordan skulle jeg dog kunne tillade mig selv blot at VÆRE til stede, blot synke hen i øjeblikket og ikke bekymre mig om lige om lidt…

Dette nu, dette nærvær, denne forbundethed med alt er det jeg inviterer dig til at undersøge i tantra massagen. Der er intet ”du skal yde før du kan nyde”. Ikke andet end det du måske møder som en tillært konditionering i mødet med mig, når du pludselig mærker en trang til at give noget igen. Og det er helt ok. Det må også gerne være der uden at blive gjort forkert.

For man kan da næsten ikke tillade sig blot at nyde. JO, det kan man, og det må man. At overgive sig til nydelsen alene for nydelsens egen skyld.

Kan man mon lære tantra teknikker

Kan man mon lære tantra teknikker

I tantramassagen inviterer jeg dig til at undersøge lyst og sanselighed i dig selv. Du inviteres også ind i frihed og bevægelighed. For at åbne for dette rum sætter jeg en klar ramme, og jeg tager lederskabet for tantra massagen. Det betyder, at du er fri til at slippe enhver ide om at skulle præstere noget, at skulle give noget igen, ja – det åbner muligheden for at du kan erfare noget nyt og noget andet end det, du ellers har erfaret i forbindelse med seksualitet.  Og skal man mon kunne tantra teknikker for at invitere det dette?

Mit svar er: nej. Det har intet at gøre med teknik. I min uddannelse på Mahamudranistituttet har jeg øvet mig på at undersøge kontakten til mig selv på mange forskellige måder for at blive klar over, hvornår jeg er i min egen sanselighed, og hvornår jeg måske er i gang med at prøve at fikse noget eller påvirke den anden i en retning (fx gøre det godt for den anden). Jeg er sikker på, at var det det, jeg ville, kunne jeg godt lære nogle tantra teknikker, der kunne bruges. Men min tanke er, at skal jeg kunne invitere andre til at blive ved sig selv, at sanse, at elske, at bevæge sig uden at få projekter undervejs og uden at ville ”have noget ud af det”, ja – at hengive sig, er jeg nødt til selv at blive ved mig – ja, og hengive mig. Det sted i mig, hvor jeg blot ER og ikke GØR, åbner for en særlig mulighed for at gå i kontakt med den anden og en mulighed for den anden for at gå i kontakt med sig selv. Dette punkt er Frihedens og kærlighedens væsen.

importeret 28.12.14 127

Tantra massage er et møde i lyst og kærlighed

Tantra massage er et møde i lyst og kærlighed

Jeg spørger altid, når folk ringer, hvad det er, der får vedkommende til at være interesseret i at prøve en tantra massage. Og hvorfor spørger jeg nu om det?

Det gør jeg for at fornemme, om den der ringer er interesseret i en ydelse, at få noget af mig, som på forhånd er defineret eller lagt i en form, allerede støbt i tankerne inden massagen overhovedet er aftalt og gået i gang. ELLER om den anden er interesseret i at møde sig selv og mig og undersøge noget i sig selv. Mit spørgsmål udspringer ikke af frygt, men af en klar fornemmelse i mig selv af, at hvis den anden vil have noget bestemt ud af massagen, udebliver friheden til at lade det ske som sker og se det og undersøge det. Jeg vil blive en mekanisk maskine som febrilsk forsøger at opfylde en forventning, og det er simpelthen ikke interessant for mig. Jeg undersøger nemlig også kontakten til mig selv i massagen.

Jeg beder altid folk gå ind og læse på min hjemmeside. Det er ikke fordi, de skal tænke, eller de skal mene det samme som mig, men for at et møde kan finde sted og kan blive fint og funderet i frihed og respekt, må jeg sikre mig, at det menneske, jeg mødes med, er åben og nysgerrig på at iagttage, mærke indad og kontakte sig selv.

Jeg oplever, at en del mennesker siger, at de har læst min hjemmeside og mærkede seriøsitet (ikke at forveksle med alvor eller sentimentalitet), og at det er nysgerrighed på dem selv, der driver dem. Det er fantastisk. Det er liv, der leves, og liv der bevæger sig, og et fantastisk godt udgangspunkt eller indgang til en massage.

Tantra er levende, tantra er i bevægelse, og jeg kan aldrig hverken love eller forudsige, hvad og hvorledes en tantramassage kommer til at forløbe. I virkeligheden skulle jeg nok kalde det for et tantrisk møde i stedet for, for det beskriver egentlig mere det dynamiske og det bevægelige, det der ligger langt væk fra at købe en bestemt vare eller ydelse. Når man har muskelspændinger kan et besøg hos en fysiurgisk massør være det helt rigtige. Han ved præcis, hvor han skal trykke for at løsne de spændte muskler, og han gør det fordi, det er den ydelse, den anden køber. Det er fint. Men det er ikke det, jeg inviterer til.

Tantramassagen er et kærligt møde. Den form, vi bringer ind i mødet, som det billede eller den historie vi har om os selv, kan opløses i det tantriske møde. Her møder jeg ikke blot kroppen eller identifikationen med den historie vedkommende har om sig selv (og de udfordringer der eventuelt har været i livet), men mennesket. Lige der. I ethvert møde er der et menneske, som er menneske på godt og ondt, ganske som jeg selv. Og det ved jeg. Og det menneske bydes velkomment, blot til at være med det der er, og det der opstår.

Jeg kunne kalde mit lille anneks for et lysthus, eller et kærlighedsrum, eller min klinik, eller blot lade være med at kalde det noget, fordi jeg ved, at hver gang jeg vælger et navn inviterer, jeg den anden ind i en særlig forståelse, et særligt billede og dermed måske en særlig forventning om, hvad der kommer til at ske. Der KAN ikke forventes noget som helst, men der KAN inviteres til at undersøge… ja, lyst og kærlighed.

Kærlig hilsen Trine

At få at vide at man skal ligge stille, når bevægelse virker som en naturlig impuls

At få at vide at man skal ligge stille, når bevægelse virker som en naturlig impuls

”Prøv at slappe af. Du skal øve dig i at ligge stille”.               

I en massage for nylig fortalte S. mig, hvordan han tidligere havde fået at vide, at han skulle øve sig i at ligge stille, men at det føltes forkert. Hans naturlige impuls var at bevæge kroppen, at lade hovedet gynge fra side til side under ansigtsmassagen og at vippe fra side til side i kropsmassagen.

Min første reaktion, da han begyndte at bevæge sig, var frygt: mister jeg nu kontrollen (som om kontrol overhovedet er overensstemmende med tantra…), mister jeg nu lederskabet? hvad sker der, hvis jeg går med? Men da jeg fik øje på min frygt, forvandlede den sig til nysgerrighed, og jeg lod mig invitere med ind i bevægelserne. Hans bevægelighed blev en invitation til mig om at bevæge mig med, og det blev en meget levende massage, hvor vores kroppe helt naturligt bevægede sig sammen.

Den massage fik mig til at tænke på, hvor tit vi tror, vi ved, hvad der er godt og rigtigt for den anden. Den intention, vi har med den anden (fx den overbevisning, at kropslig uro er det samme som indre uro, eller at hvis man skal lære at slappe af, må man øve sig i at ligge stille eller omvendt: du skal bevæge dig for at mærke dig selv, er alle overbevisninger om rigtigt og forkert. Intentionen er naturligvis altid i udgangspunktet sagt, tænkt og ment kærligt, men det kan meget vel blive det, der gør, at den anden ikke går med sin impuls eller kommer til at føle sig forkert.

I tantraen inviterer jeg dig til at undersøge det. Lig stille, bevæg dig, luk dine øjne, åbn dem. Lad dig ikke nøjes med dine egne eller andres faste overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt. Prøv det af.

Kærlig hilsen Trine.

 

Som at blive forelsket i sig selv

Som at blive forelsket i sig selv

I tantramassagen inviterer jeg dig til at gå i kontakt med dig selv. Du inviteres ind i at mærke, hvordan det er derinde. Vejen går gennem sansningen – og ikke gennem din historie om dig selv.

De fleste mennesker bærer rundt på mange historier om sig selv. Jeg er sådan en, der ikke kan give slip, jeg er sådan en der har ”kontrol på” osv. Tantramassagen byder et stort velkommen til ALLE de historier, du måtte bære rundt på. Dem, du godt kan lide, og dem du ikke bryder dig om. Ingen af historierne gøres hverken rigtig eller forkert, alene af den grund, at det ville være en selvmodsigelse, da de jo netop BLOT er historier, og derfor hverken KAN være rigtig eller forkert.

Hvis disse historier og tanker om dig selv blot får lov til at VÆRE i dig og i rummet mellem os, i stedet for at blive bearbejdet eller dissekeret, så opstår der et nyt rum, hvor din sansning kan leve. Et rum i frihed.

Nogle beskriver det som, at cellerne danser, og at de danser videre efter massagen.  Nogle beskriver det, som at de pludselig blev forelsket i sig selv, da de så at den historie de havde skabt om sig selv, blot VAR en historie, og at der inde bag ved var KÆRLIGHED.

Det kan opleves vældigt stærkt komme i kontakt med sig selv UDEN om historierne, og for nogle sætter det nye bølger af bevægelse i gang i deres liv. Dine historier er der, og kan i andre sammenhænge fint undersøges, pilles fra hinanden og genskabes i nye versioner. I tantramassagen møder vi dem med bevidstheden om, at de er der, men de ER IKKE livet selv.

Det er dette rum, jeg gerne vil invitere dig ind i.

DSC_6819

 

Kærlig hilsen Trine