Udgivelsesdatoen på torsdag d. 14.10 nærmer sig.
Og det gør vores bogreception også
I morgen triller vi til Tyskland og køber ind. Glæder os SÅ meget til at fejre BERØRT sammen med jer. Gå ind i begivenheden og giv en melding om I kommer, så vi ved nogenlunde, hvor mange vi bliver.
Kærlig hilsen Trine og Jørn
Berøringskunst
“Berørt” er en bog af sjælden karat. Trine og Jørn inviterer indenfor og åbner deres kunstneratelier for os læsere. De to berøringskunstnere tager sig god tid til at forklare og beskrive deres sanselige kunsthåndværk. Som om at være der selv! “Berørt” er skrevet i et kreativt sprog og følger autentisk og egenvillig sine røde tråde. Somme tider fremtræder den som en lærebog skrevet til manuelle behandlere, men for det meste har bogen de bedste kvaliteter en bog kan have: at læseren læser inde i sig selv – i emotioner, kropslige sansninger, livserfaringer og om tidens holdninger til krop og sjæl. – Jeg vil lige læse bogen færdig, før jeg gør anmeldelsen komplet…
Mød os på Krop, Sind og Ånd messen
I Århus i weekenden. Vi holder til ved stand nr. 62. I morgen fredag kl 14.00 fortæller vi om, hvordan vi arbejder med sanselighed, seksualitet , psykoterapi og massage. Og vi præsenterer vores bog BERØRT – seksualitet som livskraft. Den kan købes. Signeret🤩🧡
Håber vi ses.
Kh Trine og Jørn.
En case om stigmatisering
Måske er det et lidt andet indlæg end det, I plejer at høre fra mig, men her kommer det.
En case: En mor med en søn, der er diagnostiseret med ADHD, søger hjælp. Drengen får medicin og fungerer godt i skolen både fagligt og socialt. I løbet af de år der gik, inden han fik hjælp, nåede han dog at udvikle social angst for nye mennesker. Han tør nu ikke være sammen med mennesker, han ikke kender, og han isolerer sig på sit værelse.
Moren skriver til en psykolog, der laver Cool Kids forløb for børn, der har angst, og får den besked, at der desværre ikke er plads til hendes dreng i en ny gruppe, da de ikke kan afsætte ekstra ressourcer til en dreng med ADHD. Til gengæld tilbyder hun, at drengen og de to forældre kan komme hos hende i et forløb.
Og lige der rejser den indre løvemor sig.
Forestil jer, hvor mange børn med ADD og ADHD, der rent faktisk allerede sidder rundt omkring i disse Cool Kids grupper. Børn, der har udfordringer og diagnoser, der ikke er blevet stillet, og ikke er behandlet. Børn, der er top stressede af den konstante uro af tanker, impulser og indre stress, de hele tiden mærker. En uro, der nu har givet dem angst, og som med tiden kan blive til depression, hvis de ikke bliver hjulpet.
Der er dømt lav selvtillid og selvværd efter al for meget skæld, når opgaverne i skolen blev for uoverskuelige. Jamen, kan du da ikke bare lige være lidt stille, bliver der råbt til det barn med ADHD. Og til den med ADD: Så tag dig dog sammen.
Sønnen i denne historie har NETOP brug for at være del af en gruppe. Han har brug for at opdage, at der er andre end ham, der har angst. Andre, der er udfordret på selvværdet og selvtilliden. Mærke at det ikke er farligt at være sammen med mennesker, han ikke kender. Han har IKKE brug for stigmatisering.
Mine råd til moren er derfor: Fortsæt med at være løvemor. Og find en ny psykolog.
En blufærdig dans
Vi er hjemme igen efter vores kursus i tantramassage i weekenden og modul 2: Det store JA. Hvordan træder man ind i sit JA? Livskraften, meningen, lysten. Hvordan rummer man et nej? Hvordan bevæger man sig i det? Hvordan åbner man til sit JA?
Jeg er så dybt taknemmelig over den sammenhængskraft, jeg føler i mig liv. Om det er i den samtale jeg lige har haft, i det kursus Jørn og jeg afholdt i weekenden, i den bog vi har skrevet eller i mit familieliv. Skodderne er åbne, og det hele er som en stor organisme, der bevæger sig. Og det bevæger mig.
At træde ind i sit JA og blive synlig for sig selv og for andre er berørende. Det er som en fin sårbarhed, der ligger og vugger på kanten af nej og ja. Sådan et fint blufærdigt ja oplevede jeg i mig selv i en af øvelserne.
Jeg fik en ide om at sætte musik på. Langsom og sensuel musik. Rejse mig op ved siden af Jørn og demonstrere hvordan man kunne iklæde sig olien, og langsomt og dansende lade den varme olie fordele sig på kroppen, bevæge sig med den, lege og vise sin sensualitet og sanselighed.
Og så mærkede jeg pludselig blufærdigheden indfinde sig, og jeg fandt mig selv stående bag min to arme og hænder og prøve at skjule mig bag dem.
Det var den sarte blufærdighed, der kun kan opstå i det trygge rum. Rummet inde i mig og rummet omkring rummet inde i mig. Sammen med de andre. Og så blev jeg der. Mærkede hvordan jeg blev holdt. Af Jørns blik og af energien i rummet. Deltagerne, der bare var der. Kærligheden.
Efter min dans fortalte jeg om, hvad jeg havde oplevet. Om den spontane impuls til at vise mig og træde frem. Om blufærdigheden der kom, og om lysten til at bare at stikke af. Om at trække vejret ind i det og blive der. Gemme mig lidt bag mig selv og så kigge frem. Møde deres kærlige blikke og blive holdt.
Det gør indtryk, når mennesker træder frem. Og det åbner for modet til at gøre det, man ellers ikke turde. Lad os hjælpe hinanden til at blive modige.
Læs vores bog: BERØRT – seksualitet som livskraft
De rockerseje rummelige
Rockersej. Er det overhovedet et ord, tænkte jeg…
Ordet fulgte mig et par dage som en sær stolthed og kærlighed til mig selv, Jørn og deltagerne oven på erfaringerne, sansningerne og oplevelserne på Danakilde i weekenden, hvor vi fordybede os i sanselighed.
Nu er der gået en uge, siden vi tog af sted, og det rockerseje har lagt sig lidt og har forvandlet sig til en bevægelig rummelighed.
Der er så meget at sige, og meget af det er umuligt at beskrive.
Der var de rockerseje par, der tog deres kærlighed og intimitet med ind i rummet. Skabte en boble omkring sig og hengav sig til hinanden. Lod det der nu var i netop deres relation få plads, blive undersøgt og sanset. Opdage at det kan man godt.
Der var de rockerseje soloer, der roterede mellem hver øvelse. Hele tiden med intentionen om rummelighed over for stor, lille, tyk, tynd. Og at bringe sårbarheden i spil, når den opstod. Modstanden. Og den nye bevægelighed indeni.
Der var tårer af forløsning, der var forundring. Der var kærlighed.
Oplevelsen af at lande i den krop, der havde været glemt længe.
Oplevelsen af at møde gamle traumer og bare blive holdt og elsket.
Oplevelsen af at være elegant i sin store krop
Oplevelsen af at blindfolde sig selv og komme til stede
Oplevelsen af at blive favnet
Oplevelsen af at være i stand til at blive hos en, der var sårbar.
Oplevelsen af kroppe der er perfekte og uperfekte på samme tid
Oplevelsen af at bevæge sig i sin sorg eller i sine smerter
Oplevelsen af at sige nej
Oplevelsen af ikke at få sagt nej
Oplevelsen af ja
Oplevelsen af lyst
Tænk at få lov at opleve sårbarhed og kraft holde hinanden i hånden som forudsætning for liv. Der er mange måder at dele kærlighed med andre på og weekenden bevæger sig stadig i mig og i Jørn. Nye ideer og tanker tager form med justeringer, der peger ind i fremtiden.
Tak <3
Tryghed og frihed
Det er ikke så ligetil.
Faktisk er det ret sårbart.
For at elske nogen er sårbart.
Der er noget at miste.
Og så bliver tryghed vigtig.
Siger jeg.
Men det er også anderledes
Når kærlighed er den kilde, der aldrig kan mistes.
Og kilden kan findes inden i mig eller i universet, som en energi der er konstant, men kan have mange former.
Det er også sandt.
Og så bliver frihed vigtig.
Siger jeg.
Jeg vokser ved det
“Når jeg bare skal være mig selv, er der ikke så meget jeg skal huske.”
Hvor er jeg taknemmelig for at være landet lige der, hvor jeg er i mit arbejdsliv. Mærke at alt, som i ALT – hvad jeg oplever i mit personlige private liv (og det er ikke småting) kan jeg direkte anvende i møder med mennesker. Det er simpelthen lettere at forstå dynamikker, tematikker, sårbarheder og kraft hos andre, når jeg genkender det i mig selv.
Og jeg har opdaget, at jeg kan godt være i krise i mit eget personlige liv, være fanget i tankespind og gamle mønstre, og når jeg så træder ind i mit terapilokale og møder et menneske, så samles min energi i min kerne og al støjen falder væk. Når jeg går ud igen, er samlet.
Min gamle lærer på Psykoterapeutisk Institut i Århus Clarie Neger sagde engang til mig, at mit liv var den bedste efteruddannelse, jeg kunne få. Og sådan begyndte jeg at se på de udfordringer, der har været og til stadighed er.
Jeg vokser ved det.
